Akupunktur, varmt vand og qigong: Kinesisk medicin går viralt - men virker det? 

Lige fra te med gojibær til alternative motionsformer har traditionel kinesisk medicin vundet indpas på TikTok og Instagram.

Begrebet 'kinesisk medicin' dækker over en gammel lægevidenskab, som er mere end 5.000 år gammel, hvor man ser holistisk på mennesket og dets fysiske omgivelser.

Nogle af påstandene på sociale medier er blandt andet, at:

1. Man kan sænke blodtrykket ved akupunktur eller akupressur, hvor man trykker på bestemte punkter bag ørerne.
2. Man kan drikke varmt vand om morgenen frem for koldt vand for at forbedre fordøjelsen og føle sig mindre oppustet.
3. Man kan dyrke såkaldte qigong-øvelser om morgenen for at berolige nervesystemet og reducere stress og angst.

Vi dykker ned i de tre påstande. For er der egentlig videnskabelig hold i de sundhedstrends?

Det korte svar er både og.

• Akupressur mod højt blodtryk: Mindre undersøgelser har antydet, at akupunkter kan have en vis, men kortvarig effekt på blodtrykket. Nogle af de studier har dog metodiske begrænsninger.
• Varmt vand: Nogle studier tyder på, at varmt vand kan være godt for fordøjelsen. Men der er ikke nok evidens til at anbefale, at vi skal drikke varmt vand frem for koldt vand.
• Qigong: Flere studier peger på, at øvelserne kan have positive effekter for det mentale helbred såsom at reducere stress og angst. Der er dog behov for mere forskning. Selvom mange kan få gavn af at dyrke qigong, gælder det ikke nødvendigvis alle grupper, eksempelvis mennesker med psykiske lidelser.

Vi har talt med følgende forskere:

• Niels Henrik Buus, klinisk professor i forhøjet blodtryk, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
• Alice Højer Christensen, ph.d., speciallæge i medicinske mavetarmsygdomme og intern medicin ved privatklinik.
• Mattias Johansson, ph.d., lektor i psykologi ved Karlstads Universitet i Sverige.

1. Forhøjet blodtryk

Akupressur og akupunktur er to teknikker med rod i traditionel kinesisk medicin. Begge involverer at trykke på specifikke steder på kroppen for at genoprette balancen i kroppens energi (qi).

Med akupunkter stikker man små nåle i huden, mens man trykker med hænderne i akupressur.

Niels Henrik Buus mener ikke, at der er solid evidens for, at akupressur skulle have en specifik effekt på blodtrykket. Til gengæld har mindre studier vist, at akupunktur muligvis kan sænke forhøjet blodtryk.

• Et studie fra 2015 viste, at 33 forsøgsdeltagere fik sænket blodtrykket efter 8 ugers akupunktur.
• Et reviewstudie af 22 studier viste, at akupunkter måske kan sænke blodtrykket kortvarigt fra 1 til 24 timer.

Det er uvist, om det er akupunkturens effekt, eller om effekten skyldes, at man giver patienterne opmærksomhed og en afslappende behandling.

»Det er svært at vide. Jeg tror i hvert fald ikke, at der har været en vedvarende effekt på blodtrykket ud over nogle få uger. Det er jo slet ikke nok,« siger Niels Henrik Buus.

I de eksisterende studier er der også risiko for bias, hvilket kan indikere, at der ikke er nogen effekt af akupunktur. Risikoen for bias blev også fremhævet i et systematisk review fra 2011 af, hvor effektivt akupressur er til at behandle symptomer.

Når man støder på videoer, der påstår de gode fordele ved akupunktur eller akupressur, skal man være kritisk, siger Niels Henrik Buus.

»Man skal ikke tro, at man kan blive helbredt af det, eller at man ikke skal måle sit blodtryk, fordi man gør det. For man kan blive snydt af, at det ikke har nogen virkning.«

2. Drikke varmt vand

Varmt vand om morgenen er blevet praktiseret i traditionel kinesisk medicin, da det kan opretholde fordøjelsessystemet. Koldt vand kan derimod forværre fordøjelsen og stofskifte, lyder påstanden.

Der findes ikke meget forskning, som har undersøgt, hvordan varmt vand virker på kroppen. Men i et lille, japansk studie, som speciallæge Alice Højer Christensen henviser til, har man undersøgt, at vandtemperaturen kan påvirke, hvor hurtigt mavesækken tømmes.

Hos 11 unge mænd, som fastede over natten og drak en halv liter vand ved forskellige temperaturer, blev deres mavesække tømt hurtigere, hvis de fik tempereret eller varmt vand.

»Det er jo interessant, fordi det kan tyde på, at koldt vand får fordøjelsen til at gå lidt i stå. Det stresser vores fight-or-flight-respons i det sympatiske nervesystem (det ene af de to nervesystemer. Fungerer som kroppens biologiske alarmberedskab red.),« siger Alice Højer Christensen, der har skrevet bogen ’Mavero’ om tarmbakterier og irritabel tyktarm (IBS).

Et andet interessant studie er fra Sverige ifølge Alice Højer Christensen. Her har man undersøgt patienter, der har fået en operation i bevægeapparatet, da de patienter ofte får forstoppelse.

I studiet giver man dem en behandling af både varmt vand som drikke og massage af tarmsystemet.

Det viste sig at lindre deres forstoppelse:

»Det er en kombineret indsats. Men når man gør det, hjælper det, for der er flere faktorer i spil. Der er noget omkring varmen i vandet, og at det parasympatiske nervesystem (det andet af de to nervesystemer – regulerer kroppens hvile og fordøjelse red.) støttes, hvilket fremmer fordøjelsen.«

Drik vand om morgenen

Der er også god grund til at få væske ind fra morgenstunden, som for eksempel vand eller te. For det kan sætte gang i fordøjelsessystemet.

»Når mavesækken udvider sig, så sætter det i gang i det, vi kalder den gastrokoliske refleks. Det vil sige, at tarmsystemet begynder at bevæge sig. Og så kan man måske nå at komme på toilettet, før man skal på arbejde eller i skole,« siger Alice Højer Christensen.

Der er dog ikke tilstrækkelig forskning bag at drikke varmt vand. Derfor er der videnskabeligt set ikke hold i at sige, at temperaturen på vandet alligevel har den helt store betydning.

3. Qigong

Qigong er en gammel træningspraksis, som kombinerer bevægelse, meditation og vejrtrækningsteknikker. Det minder om tai chi, selvom tai chi oprindeligt er en kampsport.

https://www.tiktok.com/@daouniverse/video/7337346226955767070?q=qigong&t=1776430795184

For 20 år siden fandtes ikke meget forskning i qigong, men der er en del flere studier i dag, end der var for 20 år siden, siger lektor Mattias Johansson. Han har selv forsket i den kinesiske praksis.

Flere metaanalyser peger på, at qigong potentielt kan være godt for det mentale helbred:

• Et systematisk review af 15 studier mellem 2001 og 2011 viste, at qigong kan have positive psykologiske effekter hos patienter med kroniske sygdomme.
• En metaanalyse fra 2023 af 17 randomiserede studier viste, at qigong og tai chi kan forbedre de kognitive og fysiske funktioner hos ældre.
• Et reviewstudie fra 2025 undersøgte randomiserede studier om qigong og tai chi, som indikerede, at begge kan mindske depressive symptomer, stress og angst.

»Når det gælder det mentale helbred, er motion en god ting. Og hvis du ikke kan lide hård træning, kan qigong være godt,« siger Mattias Johansson.

»Det er sundt, da det har vist sig at have stressreducerende effekter og gør dig nærværende her og nu i krop og sind.«

Nogle af de eksisterende studier er dog metodisk begrænsede. Blandt andet testes der i flere studier kun på en lille gruppe mennesker, og nogle af de mennesker dyrker i forvejen qigong.

Man kan heller ikke afvise, at der er tale om en placebo-effekt. Derfor er der behov for flere randomiserede kontrolstudier, også kaldet lodtrækningsforsøg, for at kunne undersøge effekten af qigong, siger Mattias Johansson.

Hvordan ved vi, at det specifikt er qigong og ikke generel motion, som giver en positiv effekt?

»Det er kombinationen af at være ‘mindful’ (til stede i nuet, red.), mens du bevæger din krop,« svarer Mattias Johansson.

»Mange mennesker føler ikke glæde, mens de løber, fordi det er hårdt, men først efterfølgende. Derimod tror jeg, at mange føler glæde, mens de dyrker qigong, fordi det er afslappende.«

Akupunktur og akupressur

Akupressur kan måske være en supplerende behandling, da det formentlig er ganske ufarligt.

»Hvis man har lyst til at prøve det, står det en frit for,« siger Niels Henrik Buus.

Han har ikke selv behandlet sine patienter med akupunktur eller akupressur. Normalt vil man behandle forhøjet blodtryk gennem livsstilsændringer som motion, mindske stress og at undgå alkohol og rygning.

»Nogle skal også have medicin, som, vi ved, har en vedvarende og veldokumenteret effekt på blodtrykket,« siger han.

Varmt vand

Vand om morgenen er med til at sætte gang i fordøjelsessystemet, men temperaturen på vandet er op til den enkelte.

Alice Højer Christensen mener, at fordi det ikke er farligt at drikke varmt vand, kan folk selv eksperimentere med, om det varme vand gør noget godt for deres krop.

»Man skal drikke tilpasse mængder vand, hvis man gerne vil støtte sit fordøjelsessystem,« siger Alice Højer Christensen. Det anbefales almindeligvis, at man drikker 1,5-2 liter dagligt.

I sidste ende skal man derfor drikke vand ved den temperatur, som man bedst kan lide, og som holder en hydreret.

»Det er også vigtigt, at hvis folk ikke kan lide varmt vand, så er det bedre, at man får to glas koldt vand, end man ikke får noget vand,« siger hun.

Qigong

Fordi det er en relativt ufarlig motionsform, vil mange kunne drage nytte af qigong, mener Mattias Johansson.

Det gælder særligt ældre mennesker, da det kan styrke balancen og smidigheden.

Omvendt vil der være grupper som gravide kvinder og folk med skizofreni eller maniodepressiv lidelse, der skal være forsigtige og tale med deres læge først.

For patienter med svære mentale lidelser er meditationen i qigong ikke nødvendigvis gavnlig, siger Mattias Johansson. I nogle tilfælde kan meditation for de patienter føre til angst, psykose eller depersonalisation (følelsen af at være uvirkelig eller uden for verden, som kan give en ud af kroppen-oplevelse, red.)

Er du stødt på en påstand, et råd eller en trend, du godt kunne tænke dig at få tjekket, så del den endelig med os på kdvp@videnskab.dk eller via formularen her videnskab.dk/kdvp.

Hvis din påstand bliver tjekket, sender vi dig en T-shirt eller en mulepose som tak.