Stort studie: Motion reducerer symptomer på depression

Hvis du lider af depression, kan det være en god idé at snøre løbeskoene, sætte dig op på sadlen eller gå en tur udenfor - og gerne sammen med andre.

For faktisk viser fysisk aktivitet sig at være en effektiv måde at reducere symptomer på depression på - i hvert fald de milde til moderate.

Det viser ny international forskning publiceret i The BMJ, som samler viden fra over 200 lodtrækningsforsøg.

»Det er vældig positivt,« siger Poul Videbech, der forsker i depression som professor ved Københavns Universitet.

Selvom konklusionen ikke er ny, understreger han, at det er meget nyttigt at få det bekræftet endnu en gang.

»For 20 år siden var der mange fysioterapeuter ansat på psykiatriske afdelinger, men de er i dag sparet væk, og det er synd,« siger Poul Videbech.

»Fysioterapeuter kan hanke op i patienten ved at træne sammen med vedkommende. Og fysisk aktivitet hjælper ikke bare på depression, men også på angst. Så studiet minder os om, at vi skal fokusere meget mere på motion, end vi har gjort i de seneste år.«

Det er Christina Bjørk Petersen, lektor ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, enig i.

»Studiet er med til at støtte op om budskabet om, at vi skal tænke fysisk aktivitet ind som en del af behandlingen af depression,« siger hun og tilføjer:

»Det skal i højere grad italesættes, for det kan bidrage - i nogle tilfælde måske på lige niveau med medicin. Så vi skal anse det for en behandlingsmetode, som ikke har bivirkninger.«

»I dag er medicin og psykoterapi stadig den mest veletablerede behandling. Men det her studie minder os om, vi også skal bruge motion - løb, svømning eller dans - hvis patienten selvfølgelig orker det,« siger Poul Videbech.

Løb, dans - og yoga

Studiet ligger meget godt i tråd med tidligere studier, mener Christina Bjørk Petersen.

Det nye - og særligt spændende - er, at forskerne undersøger, hvilken form for fysisk aktivitet der er bedst for patienter med depression.

Forskerne bruger den såkaldte Hedges g-værdi til at vise, hvor stor en effekt de forskellige motionsformer har. Jo tættere tallet er på nul, jo mindre effekt har behandlingen haft.

Gå eller løb scorer 0,63, yoga scorer 0,55, styrketræning scorer 0,49, og Tai chi scorer 0,42, fremgår det af en oversigt i den videnskabelige artikel. Dans ser ud til at score endnu højere, men det er baseret på få studier med store usikkerheder.

»De finder, at jo mere intensitet der er i aktiviteten, jo større er effekten,« siger Christina Bjørk Petersen.

Men samtidig understreger forskerne også, at flere mindfulness-aktiviteter - som blandt andet yoga - appellerer mere og mere til mange.

»Og det er meget fint med det perspektiv også,« siger hun.

Af de mindre fysiske behandlingsformer scorer kognitiv adfærdsterapi 0,55 og afslapning 0,44.

Studiet peger også på, at mennesker med depression generelt er mere motiverede til at dyrke yoga og styrketræning. Og det er interessant, mener Christina Bjørk Petersen.

»For det handler ikke kun om, hvor du oplever den største effekt, men også om hvad der kan få folk til at være fysisk aktive. Og lidt er bedre end ingenting,« siger hun.

Det er Poul Videbech enig i. Det vigtigste er, at patienten vælger noget, der er sjovt eller rart.

»Hvis man ikke kan fordrage at løbe, så dur det jo ikke. Så det er fint med forskellige muligheder. Men vælg det, du kan lide,« siger han og tilføjer:

»Derudover er der jo også nogle mennesker, der kan have gigtlidelser, så de ikke kan dyrke en bestemt sportsgren. For svært overvægtige kan det være umuligt at løbe, men så kan de måske svømme. Så det er vigtigt at sige: Lav det, der giver dig glæde. Hvis det er en sur pligt, så hjælper det ikke.«

Begrænsninger

Selvom forskerne bag studiet mener, at træning bør overvejes sammen med terapi og antidepressiv medicin, understreger de også, at vi bør være forsigtige, når vi fortolker resultaterne.

Studiet har nemlig sine begrænsninger.

Og det er Poul Videbech enig i. For der er mange metodeproblemer i de undersøgelser, de baserer deres eget studie på.

»Blandt andet kan de ikke lave et dobbeltblindet og kontrolleret studie, for deltagerne ved jo, om de dyrker motion eller ej. Så de kan ikke lave et placebo-kontrolleret studie, som man gør med medicin. Og det gør jo, at der bliver indført bias, som kan gøre det svært at konkludere noget klart,« siger han.

Desuden ved han af erfaring fra egen forskning, at rigtig mange deltagere dropper ud af de her forsøg, fordi de simpelthen ikke orker at være fysisk aktive, når de bliver syge.

»Så dem, der fortsætter, er dem, der kan lide at bevæge sig - og magter det. Så på den måde er der også bias, og vi kan ikke sige generelt: Løb en tur, så bliver du rask,« siger Poul Videbech.

Derudover viser studiet også kun noget om milde til moderate depressionssymptomer.

»Men det er nu også vigtigt nok,« tilføjer Poul Videbech.

»Rigtig mange patienter vil gerne gøre noget selv for deres eget helbred. Så det er rart at sige til dem, at det kan de også; at de kan opleve en positiv effekt af motion, hvis de selvfølgelig orker det.«