Bukserne strammer ikke så meget i livet, hvis du spiser færre kalorier.
Mindre deller er dog ikke den eneste fordel. Chancen for, at du får et langt liv, kan også være højere, hvis du begrænser dit kalorieindtag.
Nu er videnskaben kommet nærmere en forklaring på sammenhængen mellem kalorierestriktion og længere liv.
\ Et liv i kalorieunderskud er næppe realistisk
Flere forskningsresultater viser, at dyr som mus og bananfluer lever længere liv, hvis de spise færre kalorier, end de egentlig har behov for.
Selv om det rent teoretisk sandsynligvis også kan have en livsforlængende effekt på mennesker at være i kalorieunderskud, er det næppe realistisk, at man kan begrænse sit kalorieindtag i årevis - det vil simpethen være for svært at opretholde et normalt liv, hvis man konstant er i kalorieunderskud.
I et amerikansk forsøg kaldet Calerie har 220 mennesker været på kalorierestriktion i to år. Det viste sig, at meget få af forsøgspersonerne kunne overholde den kalorierestriktive diæt.
Forklaringen ser ud til at ligge gemt dybt i vores celler, antyder et nyt studie netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Communication.
Mager mad forbundet med epigenetik
I studiet har amerikanske forskere lavet forsøg, som tyder på, at langvarig kalorieunderskud forårsager ændringer i cellernes DNA. Ændringerne ser ud til at være forbundet med længere liv både hos mus og aber.
Forskerne fra Temple University i Philadelphia, USA, konkluderer tilmed, at den samme cellulære mekanisme sandsynligvis er på spil hos mennesker.
»Vi har vidst længe, at kalorierestriktion forlænger livet hos levende organismer som gær, mus og bananfluer. I det her studie viser forskerne, at det samme gør sig gældende hos aber og sandsynligvis også mennesker,« siger Mansour Akbari, der er ph.d. på Københavns Universitets Center for Sund Aldring.
»Det er vældigt interessant, fordi forskerne samtidig kobler livslængden til ændringer i den del af vores biologi, som kaldes epigenetik,« fortsætter forskeren, som ikke selv har været involveret i studiet.
\ Læs mere
Epigenetisk ur går langsommere
Epigenetik har at gøre med kemiske bindinger, som regulerer, om vores gener kommer til udtryk eller ej - altså om de virker eller ej.
De kemiske bindinger kaldes methyleringer, og de sidder på DNA’et, som er bundet sammen af proteiner i en lang kæde.
Igennem livet ændrer graden af methylering sig. Forskere kan derfor bruge analyser af methyleringen i DNA’et til at måle cellers, organers og vævs alder.
Methyleringsændringerne kalder nogle for et epigenetisk ur.
Uret går langsomst hos mennesker
I det nye studie har forskerne målt, hvor hurtigt det epigenetiske ur går i cellerne hos mus, aber og mennesker. Det vil sige, hvor hurtigt methyleringen ændrer sig.
Uret går hurtigst hos mus, som har de korteste liv, og langsomst hos menneskene, som har de længste liv, viser studiet.
Derfor konkluderer forskerne, at der må være en sammenhæng mellem livslængde og de epigenetiske ændringer, der sker i cellerne.
Kost påvirkede urets hastighed
Efterfølgende har forskerne fundet, at kosten har indflydelse på, hvor hurtigt methyleringen ændrer sig. Det har de gjort ved at sætte en gruppe mus og aber på kaloriefattig diæt.
Derefter har de sammenlignet de epigenetiske ændringer hos dyrene på diæt med ændringerne hos dyr, der har fået normal kost.
Det viste sig, at det epigenetiske ur gik langsommere hos de dyr, der spiste en kaloriefattig kost, end hos dem der spiste almindeligt.
Kost med få kalorier ser altså ud til at virke livsforlængende, fordi det påvirker den hastighed, hvormed methylering i DNA’et ændrer sig.
»Forskerne kobler tre ting sammen: Livslængde, kalorieindtag og epigenetik. De viser, at epigenetiske ændringer kan påvirke livslængden. Derefter viser de, at kaloriefattig mad kan forlænge livet og ændre methylerings-graden,« opsummerer Mansour Akbari.
Methylering kan blive aldringsmarkør
Mansour Akbari, som selv forsker i cellulære aldringsprocesser, kalder studiet interessant, fordi det åbner op for, at man kan bruge epigenetiske markører til at måle, hvordan man kan forsinke aldringsprocessen.
»Man kan isolere DNA fra cellerne og lave en DNA-sekventering. Når man tilsætter forskellige kemikalier, kan man se, hvor i genomet de epigenetiske ændringer finder sted, og hvordan de udvikler sig gennem tiden,« siger Mansour Akbari og fortsætter:
»Hvis der virkelig er en sammenhæng mellem epigenetiske ændringer og aldring, som de amerikanske forskere finder, vil man kunne se på methyleringen, om forskellige tiltag for eksempel motion, særlig mad eller lægemidler, kan forsinke menneskers aldringsproces.«
Fundet skal gentages i andre forsøg
En anden aldringsforsker, Qihua Tan, der er professor i genetisk epidemiologi på Syddansk Universitet, er dog lidt skeptisk over for kvaliteten af det amerikanske studie.
»Studiet er ikke særligt stort, så der er meget usikkerhed forbundet med resultatet,« siger Qihua Tan.
43 mus, 57 aber og 139 mennesker indgik i forskernes forsøg. Ifølge Qihua Tan er det ikke nok til at kunne være sikker på, at resultatet holder stik.
»Det skal verificeres i andre forsøg,« siger han.
Resultatet skal tages med forbehold, fordi studiet er det første, hvor forskere har fundet, at methyleringsgraden kan bruges som en markør for aldring. Som ved al anden videnskab skal resultatet gentages i andre forsøg, før man kan være sikker på at det holder.
Kalorieunderskud = 7 år yngre methyleringsalder
I forsøget har rhesusaber i årevis været på en diæt, der indeholdt 30 procent færre kalorier end deres normale kost. Kalorierestriktionen startede, da de de var 7-14 år.
Da aberne blev 30 år, sammenlignede forskerne de epigenetiske ændringer i deres celler med methyleringsændringer hos aber, der har spist kost med et 'normalt' kalorieindhold.
De aber, der var på kalorierestriktion, havde en såkaldt methyleringsalder, som var 7 år yngre end deres kronologiske alder.
Endnu mere udtalte virkninger blev set hos 2,7 - 3,2 årige mus, som kom på 40 procent kaloriebegrænsning, fra de var 0,3 år.
