Hjernens ur er ikke bygget til 24-timers-samfundet
Vores indre biologiske ure styrer vores stofskifte, blodtryksregulation, hvornår vi sover og er vågne - kort sagt vores døgnrytme. Men vidste du, at døgnet faktisk burde være længere, hvis det stod til hjernen?

Normalt, når man taler om et biologisk ur, er der er tale om en kvinde, der er nået til et sted i sit liv, hvor uret begynder ’at tikke’ – hun skal snart til at have børn. Men faktisk har alle mennesker, hankøn som hunkøn, et biologisk ur i hjernen, og for at det ikke skal være løgn, har vi endda to. En i hver hjernehalvdel.

Vores biologiske ure styrer vores døgnrytme, og alt hvad sig dertil hører: Hvornår vi sover og er vågne, vores stofskifte, fødeoptagelse, blodtryksregulation, temperatur og udskillelse af hormon.

(Læs også: 'Lyset styrer din døgnrytme' og 'Søvnmangel gør os federe')

Men hjernens biologiske ure er faktisk ikke lavet til at fungere i et 24-timers-samfund. Hjernens indre ur er skabt, da vi levede i et stenaldersamfund eller måske endnu tidligere. Dengang spiste og sov vi på tidspunkter, der var bestemt af ydre faktorer som nat og dag, og for eksempel hvornår dyrene var til at fange. Derfor bliver hjernen forvirret, når vi i dag er vågne og spiser på faste, underlige tidspunkter.

Hjernen kan godt affinde sig og lave reguleringer, men det tager tid, og derfor kan det være en stor belastning for kroppen, når vi spiser uregelmæssigt eller udsætter os selv for lys og lyd på mærkelige tidspunkter.

Hjernen er faktisk, uvist af hvilke årsager, bygget til en rytme, der rækker ud over 24 timer, Det vil sige, at hvis vi blev sat ind i et fuldstændigt mørkt rum, ville vores døgn hele tiden blive skubbet og starte senere og senere for hver dag.

Den undskyldning kan du jo altid bruge, når du sover over dig næste gang.

(Læs også: Er stenaldermad overhovedet sundt?)

Døgnet burde være længere

Hver dag skal hjernen regulere sig selv i forhold til lyset og fortælle resten af kroppens urceller i for eksempel leveren, musklerne og nyrerne, at nu starter dagen. 

Men der er flere grunde til, at det er vigtigt, at vores døgnrytmen fungerer, og det kan du høre meget mere om i videoen øverst i artiklen. Her fortæller professor, dr.med. Jan Fahrenkrug blandt andet om, hvordan forstyrrelser i hjernens ur kan vise sig i form af alvorlige tilstande som vinterdepression og jetlag og på sigt kan få vidtrækkende konsekvenser og føre til hjerte-kar-sygdomme, kræft og depression.

Jan Fahrenkrug er ledende overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, hvor der bliver forsket intensivt i hjernens biologiske ur.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.