99 procent, der blev ramt af hjerteanfald, havde målbare tegn flere år før

For patienten og de pårørende kan det føles, som om et hjerteanfald kommer ud af det blå. Hvordan kunne det dog ske for én, der var så rask og sund?

Et nyt studie viser imidlertid, at risikofaktorer er målbare hos stort set alle, der får problemer med hjertet – og flere år i forvejen.

Forskningen blev for nylig offentliggjort i tidsskriftet The Journal of the American College of Cardiology.

Har undersøgt flere millioner patienter

I studiet har forskere ved Northwestern University i USA og Yonsei University i Sydkorea analyseret sundhedsdata fra 9 millioner sydkoreanere og næsten 7.000 amerikanere.

Det var personer, der havde været til flere helbredsundersøgelser i løbet af to årtier. Forskerne kunne dermed undersøge, hvilken risikoprofil deltagerne havde, før de fik hjerteproblemer.

Fire kendte risikofaktorer for hjertehelbred blev undersøgt:

• Blodtryk
• Kolesterol
• Blodsukker (glukose)
• Rygning

Næsten alle med hjerteanfald havde afvigelser fra det ideelle

Først målte forskerne disse niveauer op mod de optimale målinger ifølge American Heart Association, som er de niveauer, der anses som bedst for helbredet.

• Mere end 99 procent af de deltagere, der fik hjerteanfald, slagtilfælde eller hjertesvigt, havde afvigelser fra mindst ét af disse optimale niveauer.
• Mere end 93 procent havde mere end 2 afvigelser.

»Vi mener, at studiet meget overbevisende viser, at eksponering for én eller flere ikke-optimale risikofaktorer før disse kardiovaskulære hændelser er næsten 100 procent,« siger Philip Greenland, som er én af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.

Han er professor i kardiologi ved Northwestern University Feinberg School of Medicine.

Målet nu er at arbejde hårdere på at finde måder at kontrollere disse risikofaktorer, siger Philip Greenland.

9 ud af 10 havde afvigelser, som kunne være blevet behandlet

Mange i en befolkning vil dog have niveauer, der er højere end det, der anses som ideelt, uden at det nødvendigvis betyder, at de snart vil få en hjertesygdom.

Derfor undersøgte forskerne også målingerne i forhold til de niveauer, hvor læger vurderer, at der er grund til at iværksætte behandling eller andre tiltag.

Det ideelle blodtryksniveau er for eksempel 120 over 80 mmHg, men grænsen for, hvornår læger mener, at blodtrykket bør behandles, ligger højere – nemlig ved 140 over 90 mmHg.

Målt op mod disse højere grænser havde 90 procent af patienterne stadig mindst én stor risikofaktor før deres første hjertehændelse. Højt blodtryk var den mest almindelige risikofaktor.

Forskerne fremhæver, at selv blandt kvinder under 60 år, som normalt anses for at være en lavrisikogruppe, havde 95 procent mindst én risikofaktor, der afveg fra det ideelle, før de blev ramt af slagtilfælde eller hjertesvigt.

»Bekræfter noget, vi længe har vidst«

»Det er solid forskning, offentliggjort i det, der i øjeblikket er det højest rangerede tidsskrift for originalforskning inden for vores fagområde,« siger Dan Atar, som er professor og overlæge i kardiologi ved Universitetet i Oslo.

Han er dog ikke synderligt overrasket over fundet. For læger og forskere er det tydeligt, at hjerteproblemer ikke opstår ud af det blå.

»Det, de finder her, har vi prædiket i mange år. Risikofaktorer spiller en rolle, og selvfølgelig vil man som individ helst have en risikoprofil, der er så lav som muligt,« siger Dan Atar.

Hjerte-kar-sygdomme er den næsthyppigste dødsårsag i Norge og Danmark, men antallet af dødsfald er faldet markant de seneste årtier.

»Vi skal ikke sygeliggøre hele samfundet«

Men det er vigtigt at huske, at tallet på 99 procent er målt i forhold til det, der anses som ideelle værdier, påpeger professoren. Det betyder ikke nødvendigvis, at de vil få hjerteproblemer.

»Hvis man kiggede på hele befolkningen – også dem, der ikke har haft et hjerteanfald – ville stadig rigtig mange opfylde mindst ét kriterium, der ligger over disse værdier.«

Det er altså ikke sådan, at alle, der deltog i studiet, nødvendigvis burde have været i behandling på forhånd.

»Man kan forebygge mere, men vi skal ikke sygeliggøre hele samfundet. Vi kan ikke behandle hele befolkningen – vi må forsøge at udvælge dem, der har størst gavn af behandlingsindsatsen,« siger han.

»Få lavet et helbredstjek«

Men hver enkelt af os kan med fordel få lidt bedre overblik over vores egen risikoprofil, mener kardiologen.

»Det er ganske enkelt: Når du er voksen, lad os sige over 40 år, så er det en god idé at få lavet et helbredstjek,« anbefaler Dan Atar.

»Hvis du vil vide, hvordan dine udsigter ser ud de næste 10, 20, 30, 40 år. Praktiserende læger er rigtig dygtige til at vurdere netop det.«

Et sådant tjek vil typisk inkludere de faktorer, der blev målt i studiet – blodtryk, kolesterol, blodsukker og rygning. Dan Atar vil også inkludere overvægt og fysisk aktivitet, som ikke blev målt i det nye studie.

»Det er læringen fra studiet: At det er klogt at få foretaget sådan et tjek.«

På Videnskab.dk har vi dog for nyligt undersøgt effekten af helbredstjek i artiklen '»Fuldstændig nyttesløst«: Helbredstjek af raske spilder lægers tid - her er et alternativ'. Her konkluderer forskerne, at regelmæssige helbredstjek medfører meget spild i sundhedsvæsenet, og at helbredstjekkene heller ikke virker efter hensigten.

»Det nedbringer ikke dødeligheden i befolkningen,« siger Karsten Juhl Jørgensen, der professor i evidenssyntese og screening ved Syddansk Universitet, i artiklen.

Familiehistorik og overgangsalder

Familiehistorikken er også vigtig – hvis der har været hjerteproblemer i din familie, bør du helt klart få lavet et tjek, opfordrer Dan Atar.

At det nye studie viser, at også kvinder under 60 år har målbare risikofaktorer, kommer heller ikke som en overraskelse.

»Kolesterolniveauet hos kvinder stiger pludseligt og kraftigt efter overgangsalderen, som typisk indtræffer, før man fylder 60. Så det er ikke så mærkeligt,« slutter Dan Atar.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.