Hvis du, når du er 50 år, sørger for at undgå fem vigtige risikofaktorer, så øger du sandsynligheden for at leve mindst ti år længere.
Derudover forbliver du formentlig fri for hjerte-kar-sygdomme i længere tid.
Og det gælder, både hvis du er kvinde eller mand.
Det viser et nyt studie, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift The New England Journal of Medicine, og som danske befolkningsdata indgår i.
»Det her studie er vigtigt, fordi det viser, at du kan vinde mindst ti år til dit liv, hvis du undgår de her ’big five’. Det er pænt mange år, og det overraskede mig faktisk,« siger overlæge og professor Allan Linneberg.
Han er leder ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital og har været med til at levere dansk data (befolkningsundersøgelser samlet ind i 1980’- og 90’erne, red.) til den internationale undersøgelse.
De fem risikofaktorer – ’big five’ – som Allan Linneberg henviser til, er:
- Rygning
- Forhøjet blodtryk
- Højt kolesteroltal
- Diabetes
- Over- eller undervægt
\ Bedre sent end aldrig
De fem klassiske risikofaktorer er ansvarlige for cirka halvdelen af alle hjerte-kar-sygdomme på verdensplan.
Men selvom du er over 50 år og ikke har undgået de fem risikofaktorer, er det ikke for sent at lægge sit liv om, påpeger Allan Linneberg.
»Superspændende«
Studiet er »superspændende«, selvom det ikke er så overraskende, siger Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen samt overlæge ved Herlev og Gentofte Hospital og professor i kardiologi ved Københavns Universitet.
»Studiet bekræfter det, vi har troet. Men nu har vi solide data på det,« siger han og tilføjer, at det virkelig understreger vigtigheden af at fokusere på de her risikofaktorer.
»Nu fokuserer forskerne på at starte ved 50-årsalderen – men tænk på, hvad der sker, hvis du allerede tidligere i livet undgår dem? Så måske vi kan tænke det ind som vigtigheden af tidlig forebyggelse, for måske vi kan vinde endnu flere år,« påpeger han.
\ Det viser studiet
I studiet har forskerne undersøgt, hvordan fraværet eller kontrollen af disse fem faktorer påvirker den forventede levetid.
Forskerne analyserede data fra mere end to millioner individer på tværs af 39 lande – blandt andet Danmark - hvilket gør det til et af de mest omfattende studier til dato om effekten af risikofaktorer på forventet levetid.
Studiet viser, at:
- Kvinder, der er fri for de fem risikofaktorer i en alder af 50 år, udvikler hjerte-kar-sygdomme 13,3 år senere og dør 14,5 år senere end kvinder med alle fem risikofaktorer.
- Mænd uden disse risikofaktorer lever 10,6 år længere uden hjerte-kar-sygdom og dør 11,8 år senere end mænd med disse risikofaktorer.
Det er selvfølgelig gennemsnitligt, så nogle vinder flere år, andre færre.
Livsstilsændringer har stor betydning
Ifølge Allan Linneberg er studiet spændende, fordi det giver den enkelte handlemulighed for at leve ikke bare længere, men også bedre – ved at undgå de her fem risikofaktorer.
»Meget kan ændres ved livsstil,« siger han.
For ryger du ikke, spiser du sundt og bevæger dig, er risikoen mindre for de her sygdomme.
»Dog kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med medicin – for eksempel ved forhøjet kolesteroltal eller højt blodtryk. Det må man tale med sin læge om,« understreger han også.
Ifølge Gunnar Gislason er det som læge godt at kunne fortælle sine patienter, hvad de selv kan gøre for at leve længere og sundere og dokumentere det med nogle konkrete resultater for, hvor meget man kan vinde.
For du kan jo godt leve et langt liv, men være syg. Og er det så et godt liv?
»Som studiet viser, kan du ikke kun øge livslængden, nej, du øger også de gode år uden sygdom, hvis du får bugt med de her risikofaktorer,« siger han og uddyber:
»Så det handler om kvalitet, ikke bare kvantitet; at tilføje år til dit liv, hvor du ikke er hæmmet af sygdom – for eksempel på grund af brystsmerter eller åndenød.«
»Robuste resultater«
Ifølge Gunnar Gislason er studiets resultater robuste.
»Det bygger på så stor en kohorte med flere forskellige populationer,« siger han.
\ Om kohortestudier
Kohortestudier, også kaldet befolkningsstudier, observationsstudier, populationsstudier og registerstudier, kan som udgangspunkt fortælle noget om generelle tendenser i virkelighedens verden, fordi de ofte bygger på store mængder data om mange mennesker.
Befolkningsstudier kan på den måde finde statistiske sammenhænge – altså koblinger mellem to eller flere faktorer - men ikke direkte årsagssammenhænge, da der kan være mange andre faktorer, der spiller ind på resultatet.
Han tilføjer dog, at selvom det er et befolkningsstudie, som viser stærke associationer, ligger der jo begrænsninger i, at det er observationsstudie, og at man derfor ikke kan udtale sig om kausalitet.
»Men det er det bedste studie, vi har. Og det skal vi bruge, indtil vi får noget bedre,« slår han fast.
\ Hvad betyder kausalitet?
En kausalitet eller årsagssammenhæng betyder, at den ene størrelse direkte forårsager den anden. For eksempel at rygning øger risikoen for kræft. Det nye studie har ikke påvist kausalitet.
For at finde en årsagssammenhæng kan forskere - hvis det er muligt og etisk forsvarligt - foretage et lodtrækningsforsøg, hvor én gruppe forsøgspersoner udsættes for en behandling, som så sammenlignes med en kontrolgruppe, der ikke får den behandling.
Korrelation (som det nye studie finder) betyder derimod, at der er et sammenfald mellem to faktorer. Så når den ene for eksempel stiger, gør den anden også.
Men at ting sker på samme tid eller umiddelbart efter hinanden kan være et tilfælde og betyder ikke nødvendigvis, at det ene medfører det andet - der kan være mange andre forklaringer.
En australsk statistik viser eksempelvis, at antallet af drukneulykker stiger i takt med salget af is. Men det betyder ikke, at isgufferi øger risikoen for at drukne. Den bagvedliggende årsag til det statistiske sammenfald er sandsynligvis, at folk både bader mere og spiser flere is om sommeren.
Læs mere i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'.
At studiet har sine svagheder, er Allan Linneberg enig i.
»Studiet er ikke et lodtrækningsstudie, hvor man ved lodtrækning har fjernet de fem klassiske risikofaktorer i én gruppe og ladet én gruppe være som en kontrolgruppe,« siger Allan Linneberg og tilføjer:
»Men sådan et studie vil imidlertid være meget svært at gennemføre både praktisk og etisk.«
Derudover var det også nødvendigt at reducere antallet af faktorer, der indgår i analyserne for at harmonisere data på tværs af 39 lande.
\ Sådan fandt forskerne frem til de fem risikofaktorer
Forskere er kommet frem til de fem risikofaktorer takket være ‘et fantastisk internationalt samarbejde’, der opstod efter 2. Verdenskrig.
Stigningen i hjerte-kar-sygdom i vestlige lande førte nemlig til en række store befolkningsundersøgelser. Blandt andet har Danmark siden 1964 gennemført befolkningsundersøgelser og deltaget i det internationale samarbejde, der har ført til et gennembrud i forståelsen af årsagerne til hjerte-kar-sygdom.
Netop dét har muliggjort fokuseret forebyggelse, både på det strukturelle og det individuelle niveau.
»Det er helt unikt,« siger Torben Jørgensen, tidligere professor ved Københavns Universitet og førsteforfatter på en artikel om den historiske udvikling i hjerte-kar-sygdom i Ugeskrift for læger.
»Og jeg kunne ønske mig, at det samme ville ske med andre kroniske sygdomme,« tilføjer han.
Samfundet skal bakke op
De mange års forskning viser, at fremskridtene i forebyggelsen af hjerte-kar-sygdom kan forklares af et samspil mellem:
- Daglig klinisk indsats
- Strukturelle tiltag: for eksempel lovgive mod ultraforabejdet mad og tobak
- Øget viden i befolkningen (undgå reklamer og sikre opdateret faktuel viden)
»The big five er faktorer, som den enkelte borger kan gøre noget ved, men for at støtte de sunde valg er det vigtigt, at samfundets struktur understøtter disse,« forklarer Torben Jørgensen til Videnskab.dk.
Selv hvis man gennemfører helbredstjek af hele befolkninger, rykker det ikke på sygdomsforekomsten, hvis strukturen ikke er på plads.
»Det er således nødvendigt med lovgivning, hvor man regulerer/forbyder tobaksrygning, ultraforarbejdet mad og kunstigt bearbejdede fedtstoffer (for eksempel transfedtsyre). Parallelt med dette skal der ske en regulering af reklamer for usunde produkter og gives faktuel oplysning om sund livsstil,« siger Torben Jørgensen.
