5 råd fra forskere: Sådan bliver du en effektiv vaccine-fortaler
Alle kan deltage i debatten og argumentere for vacciner - hvis man vil. Her giver to australske forskere råd med på vejen.
vaccine vaccineprogrammer anti-vax-bevægelse modvilje konsekvenser medborgere fælles bedste syge sårbare fællesskab forpligtelse folkesundhed fravalg overbevisning videnskab evidens

Den rette kommunikation og tilgang kan have stor effekt på de forældre, som er i tvivl. (Foto: Shutterstock)

Den rette kommunikation og tilgang kan have stor effekt på de forældre, som er i tvivl. (Foto: Shutterstock)

Bringes i samarbejde med The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er betænkeligheder ved vaccinationer på listen over de 10 største trusler mod den globale sundhed.

På det seneste har udbrud af mæslinger fået debatten om vacciner til at blusse op.

Det er afgørende at holde for øje, at enhver kan benytte evidens-baserede kommunikationsteknikker argumentere til fordel for vacciner - og man behøver ikke at være ekspert i emnet.

Samtaler med for eksempel kolleger, venner og bekendte kan have stor indflydelse, fordi vores adfærd er formet af sociale normer, eller hvad andre mennesker i vores netværk værdsætter og gør.

Hvem skal vi tale med?

Meget af rapporteringen af de nuværende mæslingeudbrud i USA og Europa simplificerer problemet. 

De sensationslystne overskrifter giver vaccinemodstanderne næsten hele skylden.

I virkeligheden er langt størstedelen af forældrene, hvis børn ikke er blevet vaccinerede, eller som ikke har fået alle de de anbefalede vacciner, ikke vaccine-skeptikere eller vaccinemodstandere.

Derfor er det uhensigtsmæssigt at stemple dem på denne måde. 

I 2016 blev retten til vaccinationsfritagelse (conscientious objection, red.) fjernet i Australien; ved sidste optælling i december 2015 havde det kun konsekvenser for 1,34 procent af alle berettigede børn.

Den nuværende børnevaccinedækning i Australien ligger på mellem 90,75 og 94,67 procent, alt efter alder.

LÆS OGSÅ: Professor: Vacciner kan redde verden – men kun, hvis vi bruger dem rigtigt

Effekt på tvivlende forældre

Tallene indikerer, at det i langt større grad bidrager til hullerne i vaccinationsdækningen, hvis forældrene ikke er i stand til at komme til en praktiserende læge eller på anden måde sikre, at børnene bliver vaccineret.

Kommunikation om vaccination vil højst sandsynligt ikke have effekt på overbeviste vaccinemodstandere eller på forældre, der er udfordrede i forhold til at komme til lægen.

Men kommunikation har derimod en enorm indflydelse på de 43 procent af forældrene, der er usikre, har ubesvarede spørgsmål eller bekymringer i forhold til børnevaccinerne.

Et aggressivt eller affærdigende sprog kan få forældre til at fravælge vaccinerne. 

En åben og respektfuld diskussion med en person, som den tvivlende forældre stoler på, kan tilskynde en tøvende forælder til at lade barnet vaccinere.

LÆS OGSÅ: Se, hvilken massiv gavn vacciner har gjort indtil videre

vaccine vaccineprogrammer anti-vax-bevægelse modvilje konsekvenser medborgere fælles bedste syge sårbare fællesskab forpligtelse folkesundhed fravalg overbevisning videnskab evidens

En åben og respektfuld diskussion med en person, som den tvivlende forældre stoler på, kan tilskynde en tøvende forældre til at lade barnet vaccinere. (Foto: Shutterstock)

Sådan diskuterer du vaccinationer

Mange af os har svært ved at finde den rette tone, når vi bliver konfronteret med et familiemedlem, en ven eller bekendt, der tøver.

At bombardere med en masse fakta eller affærdige deres holdning er ikke en effektiv fremgangsmåde.

Studier i USA og Canada får uddannet sundhedspersonale til at benytte forskellige kommunikationsteknikker i forsøget på at øge antallet af børn, som indgår i børnevaccinationsprogrammer, samt unge, der får HPV-vaccinen. Flere studier er undervejs.

Her er i stedet en række tips og råd, der alle trækker på evidensbaserede kommunikationsteknikker, og som alle kan bruge.

  1. Spørg ind til - og lyt - til bekymringer: Ikke alle er motiverede af de samme problemstillinger eller oplevelser. Afdæk specifikke bekymringer. Handler de om sikkerheden? Effektiviteten? Bivirkninger?
  2. Anerkend deres bekymringer: Husk, at alle forældre elsker deres børn. Ingen nægter at vaccinere deres børn, fordi de håber, at de bliver syge, eller fordi de ønsker, at andre børn bliver syge. Anerkend, at du kan se problemet fra deres synspunkt; det hjælper med at opbygge tillid.
  3. Information som respons på bekymringer: Del, hvad du ved, og forsøg at fremsætte information fra pålidelige kilder. Mytedrab bør ikke ske for aggressivt - det kan nemlig give bagslag.
  4. Del personlige oplevelser og historier: Følelsesladede beretninger har en tendens til at have større effekt end fakta. Det er en af årsagerne til, at vaccinernes sjældne bivirkninger bliver spredt og får større opmærksomhed end tørre tal og fakta om vaccinernes sikkerhed. Del din egne positive oplevelser, eller endnu bedre, din oplevelse af de sygdomme, som vaccinerne afværger.
  5. Vær ikke dømmende: Mange mennesker diskuterer måske problemstillingerne med mange forskellige personer, før de beslutter sig for at lade deres børn vaccinere - især hvis de er i tvivl. Dit mål bør være at fremstå som en tillidsvækkende, ikke-dømmende person, som de kan dele deres bekymringer med, og som de kan spørge til råds. Man kommer ingen vegne med belæring. Det vil kun overbevise dem om ikke at diskutere vaccineproblematikken med dig igen.

Vores råd og tips kan hjælpe i diskussioner med personer, som er i tvivl, men stadig åbne overfor at diskutere deres holdning.

LÆS OGSÅ: Sådan virker vacciner

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Sådan håndterer du en offentlig debat

Hvis du derimod ender i en offentlig debat med en højtlydt vaccinemodstander, har Verdensundhedsorganisationen udviklet et redskab, som kan hjælpe dig med at svare sagligt.

I sådan en situation er det nemlig ikke vaccinemodstanderen, som er dit publikum, men de øvrige tilskuere eller læsere af debatten.

Måske omfatter vaccinemodstanderens teknikker henvisninger til konspirationer, 'fake' eksperter, selektiv eller misvisende evidens eller umulige forventninger (som eksempelvis 100 procent sikkerhed).

WHO anbefaler identifikation af de teknikker, som vaccinemodstanderne bruger, og at man derefter retter fejlantagelser og fejlinformationer.

Bliv en uvurderlig allieret

Hvis du er pro-vaccine, kan du blive en uvurderlig allieret i bestræbelserne på at opretholde flok-immuniteten - at de få uvaccinerede vil være beskyttede, hvis tilstrækkelig mange vaccineres, så virus ikke kan cirkulere i befolkningen.

Lyt og del dine holdninger på en respektfuld måde. Opbyg og oprethold en åben og tillidsfuld relation.

Måske er det netop dine ord, der en dag tilskynder en forælder til at lade sit barn vaccinere.

Jessica Kaufman receives funding from the NHMRC and the Victorian Department of Health and Human Services. Margie Danchin modtager støtte fra Victorian Department of Health, NHMRC og WHO. Margie er medlem af Seqiris Flu Vaccine Advisory Board, men modtager ikke økonomisk støtte. Denne artikel er oprindelig publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: 3 etiske grunde til, at du bør vaccinere dit barn​

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse giver bud på, hvorfor vaccinemodstandere tror, at de ved bedre end eksperterThe Conversation

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.