Hvis du skulle have undgået at opfange beskederne fra verdens forskere om, at vacciner virker mod et væld af forfærdelige sygdomme – eller hvis du tvivler på, at der er dokumentation for udsagnene – så kig her.

Vacciner har allerede udryddet en dødelig virussygdom, er ved at udrydde andre og holder milliarder af mennesker fri for mange flere alvorlige sygdomme.

Som WHO skriver i en mail til Videnskab.dk: »Vacciner er én af de største succeser i moderne medicin.«

Du kan se en video på to minutter, som opsummerer vaccinernes succesrige historie i vores åbne Facebook-gruppe Red Verden. Her kan du også debattere ideer og løsninger på verdens store udfordringer.

Kopper blev nedkæmpet af vaccine

Det allerbedste eksempel er vaccinen mod den dødelige sygdom kopper.

Kopper er udslæt, som væsker og siden tørrer ind, skabt af virussen variola. Her et tilfælde fra 1886.

Allerede for flere hundrede år siden havde skarpsindige landmænd og læger lagt mærke til, at malkepiger blev mindre syge af kopper, hvis de havde været i kontakt med køer med en tilsvarende virus, ko-kopper.

Observationerne førte til, at lægen Edvard Jenner lavede videnskabelige forsøg og fortalte om den i bund og grund simple beskyttelse mod kopper: Sørg for at udsætte dig selv for en smule af sygdommen, så bliver du immun over for senere angreb.

Du kan læse meget mere om baggrunden for opfindelsen af vaccinen mod kopper i artiklen Store opdagelser: Kokopper og vaccination.

Vaccinationen var født.

I 1967 blev koppevaccinen udrullet i stort set hele verden.

I 1980 blev kopper erklæret udryddet.

Bemærk, at grafen kun viser tendensen i faldet ud fra rapporterede tilfælde af kopper. De anslåede tal er langt højere: Fra 50 millioner tilfælde om året i starten af 1950erne hen mod 10-15 millioner i 1960erne, da vaccinen blev verdensomspændende. Op mod 30 procent døde af sygdommen.

Polio er ved at være historie

Koppevaccinen er ganske vist verdens hidtil største vaccine-succeshistorie, men andre store sygdomme som polio og mæslinger er meget tæt på også at blive nedkæmpet af vacciner og ende som sygdomme, man kun støder på i historiebøgerne.

Polio er verden over blevet bekæmpet med vacciner, som enten sprøjtes ind gennem huden eller gives i munden som her på grænsen mellem Pakistan og Afghanistan. (Foto: Shutterstock)

(Tilføjelse 25. august 2020: Nu har Verdenssundhedsorganisationen WHO eksempelvis erklæret, at polio er udryddet i Afrika, skriver BBC.)

Polio er lammelse, der rammer børn eller unge voksne. Op mod hver tiende dør af angreb på de muskler, der sørger for, at man kan trække vejret.

Sygdommen har tidligere lammet hundredtusindvis af mennesker hvert år, verden over. Havde du været på alder med dine forældre eller bedsteforældre, kunne du være blevet ramt i dine yngre dage.

Polio hærgede Danmark for 60 år siden

I 1950erne skyllede polio ind over Danmark. En beretning lyder, at hundredvis af københavnere blev indlagt i løbet af blot en uge. De polioramte blev holdt i live ved, at lægerne lavede et hul i halsen, så man manuelt kunne blæse luft ned i lungerne.

En artikel gengivet på dr.dk fortæller, at 700 lægestuderende måtte troppe op for at supplere lægerne på Blegdamshospitalet, for at alle ramte kunne få behandling. En oplevelse, der også var hård for behandlerne:

»Mange Gange har ældre Kammerater maattet hjælpe de helt unge over det psykiske Chok. Men det er ogsaa fysisk anstrengende; i Nødsituationer har det været nødvendigt at holde ud uafbrudt i 16 Timer ved en ny-indlagt Patients Seng,« hedder det i artiklen.

På grund af brugen af en vaccine opfundet i 1950erne dalede antallet af ramte efterhånden markant.

I 2017 lå det helt nede på 22 tilfælde i verden, begrænset til udbrud i Pakistan, Afghanistan og Nigeria.

»Menneskeheden er ved at nå i mål med én af de største sundhedsbedrifter i historien ved at udrydde polio,« konstaterer WHO i mailen til Videnskab.dk.

Mæslinger dræber færre og færre

Samtidig er mæslinger siden 1950erne blevet bekæmpet med vacciner overalt.

Mæslinger er på vores breddegrader med god behandling mest skyld i relativt harmløse følger som feber og forkølelse, men sygdommen kan sætte gang i mellemøre-, lunge- og hjernebetændelse og i værste fald slå ihjel. I de fattigste lande dør faktisk op mod 1 ud af 20 børn, der bliver ramt.

Derfor er det rigtig godt at få vaccineret børn.

Kast blot et hurtigt blik på disse tal, der viser, hvordan antallet af tilfælde af mæslinger i verden styrtdykker i takt med, at flere og flere 1-årige børn bliver vaccineret:

Effekten af vacciner mod mæslinger kan man også tydeligt se i denne graf fra USA, der indførte vaccine mod mæslinger i 1960:

Vacciner virker - hvis folk bliver vaccinerede

Du hører sikkert fra tid til anden om udbrud af mæslinger især i udlandet, også i USA, som ellers har sådan en fin nedadgående kurve som den herover.

Det burde da ikke kunne forekomme, hvis vaccinerne reelt virker?

Jo, for uanset hvor imponerende tallene er, er der stadig mange mennesker, som ikke vil vaccineres, eller som vaccineprogrammer ikke når ud til. Det betyder, at sygdomme som eksempelvis mæslinger kan leve videre i enklaver, selv i lande hvor mange bliver vaccinerede.

En virus kan først blive udryddet, når den ikke kan finde værter at indtage, for eksempel ved at alle eller næsten alle er vaccineret.

Danmark er et godt eksempel. Her faldt antallet af børn med mæslinger til noget nær 0, efter MFR-vaccinen blev indført i 1987.

I 2017 blev mæslinger endda erklæret udryddet fra Danmark. (Udryddet betyder ikke, at der altid er 0 tilfælde, men at sygdommen generelt ikke kan nå at sprede sig, fordi mange er vaccinerede.)

Hvis du vil have et indtryk af, hvilken effekt vacciner i øvrigt har haft i Danmark, kan du kaste et blik på denne oversigt fra Statens Serum Institut:

Se illustration i højere kvalitet (pdf) på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Giver vacciner bivirkninger?

Vacciner kan altså virkelig forbedre verden.

Men ligesom meget andet godt, kommer de nogle gange med ulemper.

En vaccine er som regel en udgave af den sygdom, man gerne vil ruste kroppen til at modstå. Selv i små mængder kan sådan en omgang give bivirkninger.

Det samme kan de stoffer, man putter i vaccinen for at få den til at virke så effektivt som muligt – såkaldte adjuvanter. Hvis man bliver ramt af bivirkninger af vacciner og/eller deres adjuvans, er det næsten altid i form af mindre ubehageligheder som hævelse, feber og hovedpine.

I ekstremt sjældne tilfælde kan bivirkningerne være alvorligere. Koppevaccinen kunne udløse hjernebetændelse. Calmette-vaccinen mod tuberkulose kan give bylder, en poliovaccine kan give kramper.

Vacciners gavn overstiger klart risikoen

I allerværste tilfælde – cirka ét ud af en million – kan hver af de tre såkaldt levende vacciner, eksempelvis Calmette-vaccinen, medføre død.

Når det sker, hænger det ifølge vaccineforsker Morten Ruhwald som regel sammen med, at den vaccinerede har en anden, meget sjælden sygdom, for eksempel immundefekt, hvor immunforsvaret ikke rigtigt virker.

Generelt er sikkerheden for vacciner i både Danmark og resten af verden meget høj, pointerer Morten Ruhwald, leder af afsnit for human immunologi på Statens Serum Institut.

»Disse ekstremt sjældne tilfælde er selvfølgelig forfærdelige for de ramte familier, men risikoen skal ses i forhold til de alvorlige sygdomme vaccinerne beskytter mod, og at børn med immundefekt allerede har en forøget risiko for udvikling af andre alvorlige sygdomme,« siger han til Videnskab.dk.

Morten Ruhwald bakkes op af WHO, som understreger, at de få ulemper ved bivirkninger får klart baghjul af alle de gavnlige effekter.

Når du støder på udsagn om, at vacciner udløser dårligdomme – for eksempel HPV-vaccinen eller MFR-vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde – bygger de tit på anekdoter eller løse antagelser og meget sjældent på solid videnskab.

Tværtimod er de typiske anklager mod vaccinerne blev tilbagevist mange gange. Du har givet hørt, at et studie har vist, at MFR-vaccinen kan udløse autisme? Det studie var fusk (læs for eksempel 1 og 2 på Videnskab.dk).

Måske du har hørt om et studie fra en svensk professor, der viste, at HPV-vaccinen gav kræft? Det studie var også fusk.

Tidsskriftet Indian Journal of Medical Ethics måtte tilbagetrække artiklen om kræftrisiko ved HPV-vaccinen, da det kom frem, at studiets forfatter havde opgivet falsk navn og falsk tilknytning (svenske Karolinska Institutet).

Hvis du vil have hjælp til at afkode, om du kan stole på udmeldinger om vacciner, kan du kaste dig over Videnskab.dk’s manifest. Det giver dig værktøjer til at gennemskue nyheder og forskningsresultater, uanset hvor du møder dem.

Effektive vacciner gavner hele samfund

Morten Ruhwald gør opmærksom på, at selvom vaccinernes historie generelt har været en stor succes, ligger der faktisk stadig store udfordringer og venter.

»I Afrika er der stor efterspørgsel på vacciner, og man kæmper for at få dem ud til folk på landet, som dør, fordi de har problemer med forsyninger eller infrastruktur.«

»I Danmark har vi den omvendte situation, at vi skal overbevise folk om, at man stadig skal vaccinere mod sygdomme de har glemt eksisterede, fordi vacciner har været så effektive,« lyder det fra Morten Ruhwald.

WHO lægger sig helt på linje med Morten Ruhwald: Vacciner er vigtige, ikke bare for at forebygge sygdomme, men også for at få hele samfund på hjul.

»Vaccinationer ikke bare forbygger lidelse og død i forbindelse med infektionssygdomme som lungebetændelse, diarre, kighoste, mæslinger og polio. De kan også hjælpe nationale prioriteter som uddannelse og økonomisk udvikling til at finde fodfæste,« skriver WHO i en mail til Videnskab.dk og tilføjer:

»En bredere adgang til vaccinationer er afgørende for at opnå FN’s verdensmål. Vi gentager gerne, at ingen anden enkelt, forebyggende sundhedsintervention er mere omkostningseffektiv,« lyder det i mailen.

De næste store landvindinger

Vacciner har dog langt fra reddet hele verden fra sygdom. Store dræbere som tuberkulose, malaria og HIV har indtil nu været virkelig svære at få bugt med.

Udsigterne til at få nedkæmpet de tre store sygdomme er til gengæld bedre end nogensinde, beretter Morten Ruhwald, leder af afsnit for human immunologi på Statens Serum Institut.

• Bedre og hurtigere HIV-test og en kombination af flere typer behandling på én gang ser ud til at bremse HIV-epidemien. Det giver håb om, at vi også kan hjælpe den million mennesker, der årligt dør af HIV-relaterede sygdomme, især i Afrika.
• En vaccine mod malaria bliver i øjeblikket afprøvet flere steder i Afrika. Hvert år er der anslået over 200 millioner tilfælde af malaria i verden. Næsten 500.000 mennesker dør.
• Bedre vacciner mod tuberkulose er så småt på vej

Tuberkulose dræber flere end malaria og HIV

Den største dræber af de tre er tuberkulose.

Hvert år får 11 millioner mennesker tuberkulose, også kaldet TB. Flere end hver tiende dør, mere konkret 1,8 million mennesker om året.

Calmette-vaccinen, også kaldet BCG, beskytter ret godt. Den har været i brug siden 1920’erne, og det skønnes, at den forhindrer 120.000 dødsfald i børn hvert år, fortæller Morten Ruhwald.

»Den beskytter især mod alvorlige tilfælde, men selvom 85 procent af alle nyfødte i verden bliver vaccineret, er Calmette-vaccinen ikke effektiv nok til decideret at kontrollere TB-epidemien,« bemærker han.

Tuberkulose er svær at få has på, fordi bakterien har fundet en måde at leve sammen med mennesker på.

Efter smitte ligger tuberkulose latent i kroppen i lang tid og har det med først at bryde ud, når et menneske er svækket. Tit er patienter med tuberkulose syge og smitter gennem lang tid, og på den måde har bakterien god tid til at nå at sprede sig og ligge klar til at bryde ud i andre mennesker.

Svært at få lavet vacciner til fattige lande

Sygdomme som malaria og tuberkulose rammer typisk mennesker i udviklingslande, som kun har få midler til eksempelvis at betale for en dyr vaccine. Så der er ikke den store iver i medicinalbranchen for at udvikle vacciner mod sygdommene, fortæller Morten Ruhwald.

»Derfor går vi som offentlig forskningsinstitution ind og fokuserer på at udvikle og afprøve nye og mere sikre vacciner mod eksempelvis TB. Når vi har vist, at en vaccine virker, gør vi det mere attraktivt for medicinalindustrien at producere og udbrede den,« forklarer han.

Ifølge Morten Ruhwald er Serum-instituttet blandt verdens førende udviklere på området.

Forskerne arbejder på højtryk for at skabe en ny og mere effektiv vaccine mod tuberkulose, og »nye, lovende resultater« - senest udgivet i anerkendte New England Journal of Medicine - »underbygger vores formodning om, at vi er på vej i den rigtige retning,« lyder det fra Morten Ruhwald.

Enkelte medicinalvirksomheder er dog med i kapløbet. GSK har taget egne lovende skridt i retning af en vaccine ifølge et stort studie, der ligesom Serum-instituttets er publiceret i New England Journal of Medicine.

Ifølge Morten Ruhwald markerer de to studier tilsammen en milepæl inden for tuberkulose-vaccineudvikling og giver løfter om en lys fremtid, hvor vi kommer nærmere udryddelse af de store sygdomme.

Hvis du vil se hovedpointerne fra denne artikel i kort billedform, kan du kaste dig over denne video, sat sammen af Videnskab.dk: