Dansk DNA-database giver muligheder for genetisk slægtsforskning i nær familie

Moderne teknologi har muliggjort langt mere detaljeret genetisk slægtsforskning, end vi tidligere har haft til rådighed.

Det har vist sig brugbart i for eksempel Sverige og USA, som du kan læse mere om i denne artikel.

En af udfordringerne er dog, at der i dag ikke findes et DNA-register, der er oprettet til formålet. Men måske kan det allerede eksisterende register godt bruges i et vist omfang. Det vender vi tilbage til.

Typisk foreslås det at søge efter en gerningsmands slægtninge i store, internationale genealogiske databaser (for eksempel GEDmatch eller MyHeritage), alternativt at opbygge en national dansk database til formålet.

Begge dele skaber dog problemer inden for jura, etik og privatliv.

Ved at benytte de eksisterende store, internationale genealogiske databaser risikerer man – måske uvidende - at implicere nær familie i efterforskning af alvorlige kriminalsager.

Det kan ske, hvis en person har fået foretaget en DNA-test hos en stor, international udbyder af DNA-test og herved har fået DNA-profilen optaget i en stor genealogisk database.

Formålet med slægtsskabssøgninger er jo netop at finde frem til slægtninge til den person, der har fået sin profil optaget i databasen.

I et fremsat borgerforslag om, at dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning, er der netop lagt op til, at der altid skal indhentes en retskendelse, før man må foretage sådanne søgninger, samt at brugen begrænses til helt særlige sager, såsom drab, voldtægt, terror samt identificering af lig og jordiske rester af mennesker.

En anden mulighed er at foretage familiesøgninger i eksisterende DNA-profilregistre.

Dansk register kan vise vej til helt nære slægtninge

Man har i mange lande, også i Danmark, allerede et DNA-register (Lov om Det Centrale DNA-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister), der i dag indeholder mange tusinde personer.

Det er et DNA-register baseret på en anden og mindre omfattende type af DNA-profiler, der indeholder andre og langt færre DNA-markører, end man ofte bruger til genetisk slægtsforskning.

Det medfører, at man med familiesøgninger i det eksisterende DNA-profilregister kun kan finde meget nære slægtninge til de personer, der er blevet optaget i registret (se faktaboksen ’To forskellige typer DNA-profiler’ under artiklen).

Dog vil det sandsynligvis også resultere i et mindre efterforskningsarbejde og potentielt færre irrelevante hit.

Den nødvendige lovgivning er til forhandling i Folketinget

Der eksisterer altså allerede i dag et DNA-register, som er både muligt og tilladt at benytte til familiesøgninger.

Vi har ikke kendskab til, at dette udføres på nuværende tidspunkt, men der er formentlig aktiviteter i gang for at muliggøre, at dette kan ske, også i praksis.

Ud over at benytte det eksisterende DNA-profilregister til familiesøgninger kan man overveje at udvide det med den type DNA-profiler, der muliggør moderne genetisk slægtsforskning.

Det juridiske grundlag for at introducere eller udvide det eksisterende DNA-profilregister med de meget omfattende DNA-profiler, der er nødvendige til slægtsforskning, er i gang i regeringen og Folketinget, blandt andet med et forslag til en folketingsbeslutning.

Genetisk slægtsforskning, hvor man søger efter slægtninge i store, internationale databaser og efterfølgende foretager efterforskningsarbejde (blandt andet slægtsforskning), får mest fokus i medierne - forståeligt nok, for den har meget potentiale.

Men som vi har forklaret ovenfor, har man allerede et DNA-register i Danmark (og mange andre lande), som kan anvendes til visse former for familiesøgninger.

Måske kan man ad den vej finde en bror til en ukendt gerningsmand meget hurtigere i det eksisterende DNA-register end ved at foretage genetisk slægtsforskning.