Efter pinsekarnevalet i København i 1990 blev den 18-årige Anne Stine Geisler fundet mishandlet og dræbt i en kælder. Den ukendte drabsmand stadig på fri fod – og det samme gælder gerningsmændene bag andre af de seneste årtiers mest bestialske mord.
Nu har politiet har netop meddelt, at de genoptager mange af de gamle sager. De har nemlig fået bedre teknikker til at forbinde sæd- eller blod-spor med en mulig gerningsmand.
Men utroligt nok er der faktisk intet nyt i politiets teknologi. Retsgenetikerne bruger er den samme metode, som de har brugt siden 1998.
»Vi har bare fået forbedret og raffineret metoderne. Vi er blevet bedre til at få intakt DNA ud af vores spor. Derudover er vi blevet bedre til at kopiere DNA’et, så vi kan få en mere sikker profil,« siger Bo Thisted Simonsen, Viceafdelingsleder ved Afdeling for Retsgenetik, Københavns Universitet.
Mord opklares via DNA-kopier
Hvis politiet finder et par jeans på et mordsted, bliver de sendt til retsgenetikerne. De kan nemlig tjekke dem for biologiske spor. Genetikerne går bukserne efter og finder måske en plet, som viser sig at være noget blod.
Hvis ikke cellerne i blodpletten er for ødelagte eller forurenede, kan laboratoriefolkene hive DNA-sekvenser ud af dem. Lykkedes det, kan de gennemføre en såkaldt PCR – ’Polymerase chain reaction’.
Under de 2-3 timer, en PCR tager, kopierer laboranterne DNA-sekvensen flere hundrede millioner gange. Med de mange kopier bliver det nemlig lettere at finde længden på den mikroskopiske DNA-sekvens.
DNA-sekvens er som et fingeraftryk
Politiet vil gerne kende længden på en DNA-sekvens fra morderen, fordi det er lige så godt bevismateriale som et fingeraftryk.
Længden på DNA-sekvenser varierer nemlig fra person til person. Så hvis sekvens-længden fra et gerningssted matcher længden hos en mistænkt, er der meget stor sandsynlighed for, at politiet har fanget forbryderen.
Sådan kopierer man DNA
I løbet af de seneste år er retsgenetikerne blevet meget bedre til at kopiere DNA-sekvensen under PCR-processen. Processen foregår ved, at
-
DNA’et bliver placeret i en væske, som laboranterne varmer op til omkring 95 grader. Som mange sikkert ved, består DNA af to ’strenge’. De skiller sig fra hinanden, når DNA’et bliver varmet op.
-
Så ligger der to DNA-strenge i væsken – og de kan faktisk blive til to DNA-sekvenser. Det kræver bare, at man giver dem de rette byggematerialer og den rette temperatur. Byggematerialerne såkaldte korte primer-sekvenser – bliver tilsat væsken. Når de møder en løsreven DNA-streng ved en temperatur på først 60 og siden 72 grader, sætter de sig fast på strengen og skaber en tilsvarende DNA-streng.
- På den måde skaber laboranterne to identiske DNA-sekvenser ved hjælp af én.
For hver gang processen bliver gentaget, opstår flere og flere kopier af DNA-sekvensen. Til sidst er der mange millioner. Rutinemæssigt
»Så har vi en mængde af DNA, der er tilstrækkelig til, at vi kan måle på den,« siger Bo Thisted Simonsen.
Længden på DNA-sekvenser skal måles
Længden på de mange kopier af DNA-sekvensen skal nu måles. Til det bruger laboranterne et tyndt glasrør fyldt med en gel, der kan føre strøm – metoden hedder Elektroforese.
Under glasrøret placerer retsgenetikerne de mange millioner identiske DNA-sekvenser. Over røret skaber man et elektrisk felt, der ’trækker’ sekvenserne op igennem gelen i røret. Sekvenserne er omkring 4 eller 5 basepar lange – det svarer til omkring 15 Å (et Å er 10 i −10. m.)
»Korte stykker DNA vil have let ved at komme igennem. Længere stykker vil bevæge sig langsommere. Det er lidt som børn på en legeplads, der rucher igennem rør. De ryger hurtigt igennem. Men voksne, der er større, går det langsommere for,« fortæller Bo Thisted Simonsen.
Laboranterne regner længden på DNA-sekvenserne ud ved at måle, hvor lang tid det tager for dem at komme igennem røret.
Amagermanden er årsag til nyt DNA-fokus
Når først politiet kender dna-profilen fra sporet, er det let at sammenligne den med dna-profilen hos de mistænkte i sagen.
»Så kan vi udregne sandsynligheden for, at få dna-profilen fra sporet, hvis det stammer fra den mistænkte, i stedet for fra en tilfældig anden person. Hvis der er et match, vil denne sandsynlighed ofte være meget høj,« siger Bo Thisted Simonsen.
Han undrer sig over, at det lige præcis er nu, pressen flyder over med historier om de gamle mord. Der er nemlig ikke umiddelbart sket noget stort nybrud i brugen af PCR-teknikken.
»Vi har i samarbejde med mange andre retsgenetikere forfinet metoderne igennem mange år. Og det tror jeg faktisk vil fortsætte. Ringer du til mig om fem år, i 2017, vil jeg sikkert sige, at vi nu får noget ud af materialet, som vi ikke kunne få i 2012,« siger Bo Thisted Simonsen.
Retsgenetikeren gætter på, at politiet tager de gamle sager op nu, fordi Københavns Politi for nylig havde succes med at fælde morderen ’Amagermanden’ via gamle DNA-spor.
