Historiens værste år, 1783: Islandsk vulkan skabte global død og ødelæggelse
Akut hungersnød, syreregn, og en Sol uden lys og varme var nogle af konsekvenserne af det kæmpestore islandske vulkanudbrud.
Vulkan_eksplosion_hungersnød_de 10 værste år

Det vulkanske område Laki i Island eksploderede i 1783 og dannede en 27 kilometer lang sprække med over 100 kratere, som sendte vulkanske partikler op i atmosfæren, hvorfra de nåede ud i alle verdens afkroge. (Foto: Shutterstock)

Det vulkanske område Laki i Island eksploderede i 1783 og dannede en 27 kilometer lang sprække med over 100 kratere, som sendte vulkanske partikler op i atmosfæren, hvorfra de nåede ud i alle verdens afkroge. (Foto: Shutterstock)

Serie: 10 år, der var meget værre end 2020

2020 har stået i coronaens tegn og må da være et af de værste år at være i live.

På ingen måde.

I denne juleserie giver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl deres bud på historiens 10 værste år, som alle var langt, langt værre end 2020.

Årene er rangeret efter hæslighed, så vi slutter med det værste år nytårsaften.

Se links til serien øvrige artikler i boksen lige under artiklen.

Pludselig blev himlen mørk, regnen blodrød og alt indhyllet i et lag af aske. Ondet kom et sted nordvest fra.

Helt nøjagtigt fra Island, hvor det vulkanske område Laki eksploderede i juni 1783 og dannede en 27 kilometer lang sprække med over 100 kratere, som gennem de følgende otte måneder udspyede ild og røg og sendte enorme mængder vulkanske partikler op i atmosfæren, hvorfra de ved hjælp af vinden og Jordens rotation nåede ud i alle verdens afkroge.

Værst gik det ikke overraskende ud over Island selv, hvor over halvdelen af landets husdyr og en femtedel af indbyggerne døde af de giftige gasser og hungersnød.

Men vulkanen gav også store vanskeligheder andre steder, for luften over hele den nordlige halvkugle blev fyldt med giftig flussyre og svovllugt, som var man omgivet af rådne æg.

Den sommer lod Solen sig kun ane på himlen som et blegt skær gennem tågen, mens gasserne gav menneskene vejrtrækningsproblemer, og syreregnen ødelagde deres afgrøder.

Skibe blev ude af stand til at navigere i tågen, samhandlen på tværs af landegrænser hørte op, og overalt faldt kreaturerne døde om på markerne.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Hungersnød, ingen sommer og udtørrede floder

Men det værste var den lange og uventede vinter, der fulgte. Faktisk oplevede store dele af den nordlige halvkugle slet ikke noget, der kan kaldes en rigtig sommer det år, og det tog livet af de tilbageværende afgrøder.

På den anden side af Atlanterhavet, i det tyndt befolkede Alaska, oplevede man det koldeste år i fire århundreder, og meget bedre så det ikke ud i det tætbefolkede Indien, hvor resultatet var akut hungersnød.

Meget bedre blev forholdene i øvrigt ikke i de følgende par år.

Ganske vist blev der varmt igen, men de store mængder svovldioxid i atmosfæren gjorde, at den livgivende monsunregn ikke længere viste sig. Det betød, at floder og søer tørrede ud og gjorde slemt værre.

Historikere anslår, at der alene i Indien døde 11 millioner mennesker af sult.

Sulten, nøden og fattigdommen kunne også mærkes længe efter andre steder. I Europa var det den verdensomspændende katastrofe, der førte lige lukt til Den Franske Revolution.

 
Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker