Historiens værste år, 1783: Islandsk vulkan skabte global død og ødelæggelse
24 februar 2021
Serie: 10 år, der var meget værre end 2020
2020 har stået i coronaens tegn og må da være et af de værste år at være i live.
På ingen måde.
I denne juleserie giver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl deres bud på historiens 10 værste år, som alle var langt, langt værre end 2020.
Årene er rangeret efter hæslighed, så vi slutter med det værste år nytårsaften.
Se links til serien øvrige artikler i boksen lige under artiklen.
Pludselig blev himlen mørk, regnen blodrød og alt indhyllet i et lag af aske. Ondet kom et sted nordvest fra.
Helt nøjagtigt fra Island, hvor det vulkanske område Laki eksploderede i juni 1783 og dannede en 27 kilometer lang sprække med over 100 kratere, som gennem de følgende otte måneder udspyede ild og røg og sendte enorme mængder vulkanske partikler op i atmosfæren, hvorfra de ved hjælp af vinden og Jordens rotation nåede ud i alle verdens afkroge.
Værst gik det ikke overraskende ud over Island selv, hvor over halvdelen af landets husdyr og en femtedel af indbyggerne døde af de giftige gasser og hungersnød.
Men vulkanen gav også store vanskeligheder andre steder, for luften over hele den nordlige halvkugle blev fyldt med giftig flussyre og svovllugt, som var man omgivet af rådne æg.
Den sommer lod Solen sig kun ane på himlen som et blegt skær gennem tågen, mens gasserne gav menneskene vejrtrækningsproblemer, og syreregnen ødelagde deres afgrøder.
Skibe blev ude af stand til at navigere i tågen, samhandlen på tværs af landegrænser hørte op, og overalt faldt kreaturerne døde om på markerne.
Hungersnød, ingen sommer og udtørrede floder
Men det værste var den lange og uventede vinter, der fulgte. Faktisk oplevede store dele af den nordlige halvkugle slet ikke noget, der kan kaldes en rigtig sommer det år, og det tog livet af de tilbageværende afgrøder.
På den anden side af Atlanterhavet, i det tyndt befolkede Alaska, oplevede man det koldeste år i fire århundreder, og meget bedre så det ikke ud i det tætbefolkede Indien, hvor resultatet var akut hungersnød.
Meget bedre blev forholdene i øvrigt ikke i de følgende par år.
Ganske vist blev der varmt igen, men de store mængder svovldioxid i atmosfæren gjorde, at den livgivende monsunregn ikke længere viste sig. Det betød, at floder og søer tørrede ud og gjorde slemt værre.
Historikere anslår, at der alene i Indien døde 11 millioner mennesker af sult.
Sulten, nøden og fattigdommen kunne også mærkes længe efter andre steder. I Europa var det den verdensomspændende katastrofe, der førte lige lukt til Den Franske Revolution.
