Historiens værste år, 1.613 f.v.t.: Græsk ø eksploderede og ødelagde høsten i Middelhavet
Øen Santorini bliver af nogle forskere sammenkoblet med myten om den sunkne by Atlantis.
historiens værste år_vulkan_atlantis_sunken by_vulkanudbrud

Santorini var dengang, ligesom i dag, en foretrukken ferieø. Men øen er faktisk toppen af en underjordisk vulkan, som i perioder er særdeles aktiv. (Foto: Shutterstock)

Santorini var dengang, ligesom i dag, en foretrukken ferieø. Men øen er faktisk toppen af en underjordisk vulkan, som i perioder er særdeles aktiv. (Foto: Shutterstock)

Serie: 10 år, der var meget værre end 2020

2020 har stået i coronaens tegn og må da være et af de værste år at være i live.

På ingen måde.

I denne juleserie giver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl deres bud på historiens 10 værste år, som alle var langt, langt værre end 2020.

Årene er rangeret efter hæslighed, så vi slutter med det værste år nytårsaften.

Se links til seriens øvrige artikler i boksen lige under artiklen.

I bronzealderen lukrerede store kongeriger ved Middelhavet på en voksende handel mellem landene. På Kreta lå et af den slags kongeriger, hvor de minoiske konger på paladset i Knossos sad på en stor del af handlen mellem nutidens Mellemøsten, Grækenland og Egypten.

En helt særlig kultur blomstrede på øen, men for cirka 3.633 år siden indtraf katastrofen på naboøen Santorini omtrent 150 kilometer nord for Kreta.

Santorini var dengang, som i dag, en af minorernes foretrukne ferieøer, og mange af de velhavende købmænd i bronzealderen valgte at bosætte sig på øens stejle klippesider.

Men øen er faktisk toppen af en underjordisk vulkan, som i perioder er særdeles aktiv. Pludselig gik den i udbrud og sprængte hele midten af øen væk sammen med den nordlige øring.

Vulkanen sendte en pimpstenssky 30 kilometer op i atmosfæren, og byen Akrotiri blev fuldstændig begravet i nedfald fra udbruddet.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Jordskælv, tsunamier og fejlslagen høst

Havet trak sig kort tid efter udbruddet tilbage i en enorm tsunami. 150 kilometer væk på Kreta blev havnen på nordsiden med ét tørlagt, og alle minorernes skibe lå pludselig på havbunden.

Så kom bølgen og flåede alt med sig.

Jordskælv, tsunamier og vulkansk nedfald ramte alle øerne i det østlige Middelhav. Det er meget sandsynligt, at udbruddet var så voldsomt, at det udløste en global klimaændring, som var skyld i fejlslagen høst i store dele af Middelhavsområdet.

Katastrofen var altødelæggende, og der er forskere, som sammenkobler begivenhederne på Santorini med en af antikkens store myter om den sunkne by Atlantis.

Hvorvidt den kobling har mere på sig, kan du læse meget mere om i Videnskab.dk-artiklen 'Myten om Atlantis: Fup eller fakta?'.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk