Finner går med kniv, blondiner er ikke for kloge, og amerikanere mangler kulturel dannelse.
Fordomme er der mange af, og der er – med god grund – meget kritik af fordomme, herunder stereotype opfattelser af store menneskegrupper.
På mange områder er fordommene næppe så farlige, fordi de opfattes humoristisk.
Det kan være irriterende for århusianere at måtte høre på Aarhus-historier, men der er næppe mange af fortællerne, der i fuldt alvor tror på, at intelligensen er mindre i Aarhus end andre steder.
De farligste fordomme er dem, som folk tror på, og som overhovedet ikke diskuteres. De findes for eksempel om finanssektoren.
I vores nye bog 'Fakta og fordomme om finanssektoren' har vi søgt at påpege og modbevise en del af de mange fordomme om banker ud fra anvendelse af almindelig økonomisk teori.
Vi er begge professorer ved CBS' Institut for Finansiering og har erfaring fra forskellige bankbestyrelser (se nederst).
I denne artikel gendriver vi et par af de mest udbredte fordomme og forsøger at forklare, hvorfor fordommene alligevel er så svære at komme til livs.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Modviljen er mindst 2.500 år gammel
Der er mange fordomme om finanssektoren og dens ansatte. Nogle af disse fordomme er nok historisk forbundet med modviljen mod jøder.
I mange lande var der lange perioder, hvor mange erhverv var forbudte for jøder – eksempelvis måtte de mange steder ikke eje fast ejendom, sidde i offentlige embeder og så videre.
Det førte til en overrepræsentation af jøder i erhverv som pengeudlåning.
Modviljen mod finansfolk og jøder er derfor nok ret tæt forbundet. Men modviljen kan faktisk spores længere tilbage.
Profeten Jeremias udtrykker for omkring 2.700 år siden sin følelse af at være uretfærdigt behandlet således: »Jeg har hverken lånt eller udlånt, og alligevel forbander folk mig.« Underforstået, at havde han gjort det, kunne han forstå forbandelserne. Så fordommen er indgroet.
Typiske fordomme mod finanssektoren
Følgende synspunkter er forbløffende udbredte og er i øvrigt kun et lille udpluk af de mange fordomme, der hersker om den finansielle sektor:
- Finanssektoren er præget af ekstremt profitorienterede virksomheder
- Finanssektoren er alt for stor og beskæftiger alt for mange mennesker, og regningen betales af kunderne
- Banker plukker de mindre kunder, fordi de er for sløve til at flytte
- Det er for dyrt at skifte bank eller realkreditinstitut.
- Bankfolk er mere kyniske og mere uhæderlige end andre
- Bankdirektører har alt for gode ansættelsesvilkår med høje lønninger og attraktive aftrædelsesvilkår, og regningen betales af kunderne
- Det er urimeligt, hvis almindelige lønmodtagere skal betale for at have penge i banken.
Set ud fra standard økonomisk teori virker disse fordomme forbløffende, for de strider alle mod sund fornuft.
Her vil vi blot koncentrere os om at gendrive de sidste to.
Bankdirektørers løn betales af aktionærer
Der er stor utilfredshed med bankdirektørers lønninger og vilkår. Men bankdirektørernes lønninger betales af aktionærerne. Hvis banker betaler for meget i løn, er problemet aktionærernes, for overskuddet falder tilsvarende.
Det berører ikke kunderne. Så aktionærerne er dem, der har grund til at klage, ikke kunderne.
Betragt for eksempel Danske Bank, som har en stærk storaktionær i form af AP Møller-gruppen. Mon ikke AP Møller-gruppen er i stand til at varetage egne interesser mod griske bankdirektører? Behøver aviser og menigmand at komme til hjælp med gode råd? Den banale betragtning ser man sjældent i den ophidsede debat om bankdirektørlønninger.
\ Læs mere
Små kunder har de bedste vilkår
De små indskydere har i de senere år haft fabelagtigt gode vilkår, og de er stadig begunstigede.
De fleste banker modtager stadig indskud under en vis maksimumsgrænse - efterhånden nedsat til omkring 100.000 kr. - til 0-rente, det vil sige, at kunden hverken får eller betaler rente.
Det kan virke urimeligt, hvis man er vant til at få rente for sin opsparing. Men 0-rente er faktisk særdeles fordelagtigt i disse år.
De store professionelle kunder – virksomheder, pensionskasser, kommuner – betaler nemlig alle omkring 0,6 procent i rente for at få lov til at overlade banken deres penge.
Det ved erhvervsminister Simon Kollerup selvfølgelig godt, men alligevel vælger han at tage del i den udbredte forargelse over, at bankerne opkræver negative renter.
Han har netop indkaldt bankernes forening, Finans Danmark, til møde om sagen.
To ting er værd at bemærke:
- Den første er, at staten gør det samme som bankerne. Staten låner også til negativ rente, når statsgæld skal refinansieres, til skade for obligationskøberne, herunder pensionskasser, det vil sige landets mange lønmodtagere. Det går ud over pensionsopsparerne.
- Den anden, og nok så væsentlige ting er, at de små indskydere har bedre vilkår end de store professionelle indskydere. Og det er ikke engang alt.
Små kunder er dyrere for banken
De små kunder begunstiges ekstra, fordi deres indskud er dækket af den såkaldte indskydergaranti. En stor indskyder kan miste penge, hvis en bank går fallit, en lille indskyder (under 750.000 kr.) er dækket af indskydergarantien.
Denne garanti koster selvfølgelig penge. Regningen for denne garanti betales af bankerne, der indbetaler til den såkaldte Garantiformue.
Jo flere små indskud, bankerne har, desto mere betaler de til Garantiformuen, for at den kan finansiere garantien til de små kunder, hvis en bank går konkurs.
Små indskydere burde derfor logisk set betale lidt mere i rente for at have penge i banken end de store kunder, fordi de får et bedre produkt, nemlig et indskud, der er sikret af en garanti.
\ Læs mere
Og for en god ordens skyld: Hvis en bank har penge, den vil anbringe sikkert, må den også betale rente for at anbringe pengene sikkert og likvidt.
Hvis en bank sætter penge i Nationalbanken, får banken negativ rente af indskuddet.
Hvis en bank køber korte statsobligationer (løbetid på op til tre år) for ledige penge, får den negativ rente.
Negativ rente for ledige penge er et vilkår for alle i disse år – undtagen de små indskydere.
På den baggrund kan det undre, at der er så stor forargelse over de vilkår, der tilbydes små opsparere. De behandles bedre end nogen anden gruppe.
Fordomme er svære at komme til livs
I 'Fakta og fordomme om finanssektoren' forsøger vi som nævnt at gendrive endnu flere af fordommene.
\ Fakta og fordomme
Denne artikel bygger på bogen 'Fakta og fordomme om finanssektoren', udgivet af Samfundslitteratur, april 2021.
I bogen vender de to forfattere, Michael Møller og Niels Christian Nielsen, debatten om den finansielle sektor på hovedet.
De viser bl.a., at bankerne tager fra de rige og giver til de fattige, at bankerne tænker langsigtet, ikke på kortsigtet profit, samt at bankerne måske tjener for lidt snarere end for meget. Læs mere her.
Det er dog en næsten umulig opgave at ændre fordommene om den finansielle sektor. Det skyldes tre forhold:
For det første er fordommene om finanssektoren nogle af de mest indgroede af alle fordomme. De fjernes ikke uden videre ved hjælp af selv gode argumenter.
For det andet spiller pressen og medierne en betydelig rolle for meningsdannelsen. Folk læser gerne noget, der befæster dem i deres overbevisning.
Forestil dig en avis, der får to historier ind - den ene om en golden retriever, der har skambidt et barn, den anden om en muskelhund, der har skambidt et barn.
Nyhedsværdien taler for historien om retrieveren, men oftest vil det nok være historien om muskelhunden, der kommer i avisen. Det er den, læserne forventer, og hvor læseren kan gyse i forargelse over disse hundeejere uden kontrol over deres farlige hund.
\ Læs mere
Pas på med altid at tro det værste
Endelig, for det tredje, er der en tendens til at se bankfolk som uhæderlige. Derfor er pressens – og avislæsernes – favoritforklaring, når noget er gået galt i finanssektoren, at der må være sket en forbrydelse.
Men hvad med at overveje alternative forklaringer? 'Dumhed og dovenskab', forstået i bred forstand - det vil sige, at folk hverken er alvidende eller har tid til at tjekke alt, uheldige omstændigheder, uklar opgavefordeling og så videre - kan også være mulige forklaringer.
Aviser skriver masser af usandheder. De skriver ofte billioner, når der skal stå milliarder, for at tage noget, der sker hyppigt. Men det vil være urimeligt at tro, at det altid er tilsigtede løgne.
Oftest er der tale om fejl, som avisen er ked af.
I sager i finanssektoren tror mange altid på forbryderisk hensigt, uden at overveje om ikke andre forklaringer er nok så sandsynlige.
Bankerne har haft adskillige møgsager, lige fra hvidvask til forkert opkrævning af gamle fordringer. Men hvorfor tro, at der altid ligger et ønske om at snyde og bedrage bagved?
Ofte er gevinsten så beskeden i forhold til risikoen, at uhæderlighed forekommer en usandsynlig forklaring. Man skal ikke alene være uhæderlig, man skal ofte også være tåbe for at gøre det med vilje, for gevinsten er ikke risikoen værd.
For sjældent overvejes det, om der er forbryderisk hensigt.
Vi vil opfordre til, at du både som menneske, nyhedsforbruger og bankkunde tænker over dine fordomme. Tænk specielt over de af dine fordomme, der er så udbredte, at du overhovedet ikke tænker på dem som fordomme.
Interessedeklaration: Niels Chr. Nielsen har siddet i en række bestyrelser, herunder 6. juli Banken (offentlig repræsentant), Kronebanken, Provinsbanken og Danske Bank. Michael Møller har siddet i forskellige bestyrelser, herunder Baltica Bank (offentlig repræsentant) og Danmarks Nationalbank.
