Medierne skaber egne billeder af verden

Vi har i de seneste år set en kold krigs-retorik genopstå i danske nyhedsmediers dækning af Rusland.

Den tidligere så store magt mod øst fremstod i 2015 i en del artikler på web og papir som det modsatte af de vestlige værdier. Der blev tegnet et billede af 'Dem' og 'Os'.

Rusland blev i medierne ofte personificeret af præsident Putin, især i overskrifter og forsidehenvisninger. Putin blev jævnligt beskrevet som en autokrat uden reference til det samfund, som omgiver ham og magteliten i Rusland.

Er det et informativt og afbalanceret billede af Rusland anno 2016?

LÆS OGSÅ: 'Krig og fred' har forskellige betydninger i Rusland og Vesten

Fokus er på mediedækning af vækstlande

Den indimellem aggressive Dem og Os-retorik i Ruslandsstoffet er en af de centrale observationer, vi har sat til debat med forskningsrapporten ’Mediernes (nye) verdensbilleder’.

I forskningsprojektet bag rapporten analyserede vi kvantitativt og kvalitativt mediedækningen af ti af verdens store vækstlande i de dominerende danske nyhedsmedier på web og papir.

Det var Brasilien, Mexico, Nigeria, Kenya, Sydafrika, Indien, Vietnam, Indonesien, Kina og Rusland. Alle lande, der står på tærskelen til noget nyt og stort, og som de senere år har forandret den globale magtbalance økonomisk og politisk.

Vi gennemførte analytisk tekstlæsning og diskursanalyse, og vi interviewede 17 danske og udenlandske udenrigsjournalister og -redaktører for at få deres bud på, hvor mediedækningen af den nye verdensorden og tærskellandene bevæger sig hen.

Hvordan prioriteres og vinkles stoffet? Hvorfor og med hvilke konsekvenser?

LÆS OGSÅ: Forskere: Putin vinder på dansk OL-boykot

Korrespondenter leverer mere autencitet

Vi ved fra tidligere såvel dansk som udenlands medieforskning, at journalistiske metoder og redaktionelle valg har stor betydning for, hvordan den offentliggjorte journalistik fremstår i form og indhold.

Eksempelvis betyder det meget for mediernes billeder af verden, om mediehusene har prioriteret at udstationere korrespondenter i længere tid de steder, der bliver dækket.

De udsendte leverer ofte en dybere og mere autentisk beskrivelse af de samfund, de er udsendt til i sammenligning med den journalistik, der laves på afstand hjemme på redaktionerne.

LÆS OGSÅ: Ruslands ekstreme fjendebilleder skaber accept af krig

Rapport undersøger udvikling og mediebilleder

Vores forskning i mediernes nye verdensbilleder havde et tosidet formål:

1. På den ene side ønskede vi at undersøge, hvordan udenrigsjournalistikken har udviklet sig de seneste 10-15 år i lyset af den nye digitale, sociale, mobile og virale medieøkologi, hvor papirmedierne dog fortsat spiller en central rolle - ikke alene økonomisk men også publicistisk. Og især på udlandsområdet.
   
2. På den anden side arbejdede vi kritisk med at identificere og beskrive de mediebilleder, som medierne bevidst og ubevidst fremmaler af de mennesker, lokaliteter, hændelser og samfund, som de vælger at nyhedsdække.

'Mediernes (nye) verdensbilleder’ bygger på en årelang forskningsbaseret indsats af primært Hans-Henrik Holm og Lars Kabel, hvor vi har fokuseret på, hvordan udenrigsjournalistikken og udlandsdækninger er blevet produceret og publiceret i de store danske nyhedsmedier. Samt med hvilke samfundsmæssige konsekvenser.

LÆS OGSÅ: Internettet gør journalister til filosoffer

DR-nyheder bygger på ’civilisationernes opgør’

I 1999-2000 undersøgte vi også udlandsstoffet med ’Verden på tilbud’ (Ajour, 2000).

Her påviste vi for eksempel, hvordan medierne i lyset af globaliseringen var begyndt at åbne udenrigsdækningen op i forhold til at inddrage hele civilsamfundet og ikke kun magten og staternes interessekampe.

Journalistikken bevægede sig fra udenrigs til udland for at sige det metaforisk. Medierne begyndte eksempelvis at dække kulturelle strømninger og hændelser i de varme lande, som ikke tidligere var blevet gjort til genstand for nyheds- og mediedækning - såsom ny design og mode i Nairobi i Kenya.

I 2004-2005 analyserede vi de to store danske tv-stationer, DR’s og TV 2’s, nyheder og faktaprogrammer om de varme lande i syd og øst.

I ’Verden langt herfra’ (CFJE og Danida, 2005) påviste vi blandt andet, at omkring 75 procent af det løbende flow af nyheder om de ikke-industrialiserede lande var baseret på nyhedskriteriet konflikt.

Ofte byggede disse nyheder på et ’civilisationernes opgør’ mellem kristendom og Vesten på den ene side og islam og de arabiske lande og kulturer på den anden.

Vi postulerede også, at der bag DR Nyheders udlandsdækningen var tendenser til systematisk overdramatisering som metode, en kritik der fremkaldte markante reaktioner.

LÆS OGSÅ: Det globale billede af islam levner ikke plads til nuancer

Indien-dækning mangler

I 2015 undersøgte vi nye problematikker knyttet til udlandsdækningen.

Rusland og Kina var de langt hyppigst dækkede af de ti vækstlande. Indien var meget lavt prioriteret, og det samme var Indonesien trods dets meget store befolkning.

I vores konklusioner anfægter vi denne lave medieprioritering af især Indien, der i disse år har procentvis højere væksttal end Kina, og vi påpeger, at »hvide pletter på det globale landkort af den størrelsesorden hverken tjener offentlighedens eller udenrigspolitikkens interesser« (Hans-Henrik Holm, Jyllands-Posten, 29. juni).

Nedprioriteringen af Indien bør udlandsredaktionerne gøre noget ved, på trods af Indiens aktuelle afslag til danske journalister om journalistvisum.

LÆS OGSÅ: Befolkningsudviklingen - den glemte faktor i miljøpolitikken

Forandring at spore i mediedækningen af Afrika

I ’Mediernes (nye) verdensbilleder’ fremhæver vi især Afrika-dækningen som et stofområde, hvor der er sket markante forandringer de seneste 10-15 år. Og til det bedre.

Nyhedsmediernes Afrika-dækning var i 2015 på en ny måde spændt op mellem ’det gamle Afrika’ med apatiske indfødte, der modtog hjælp fra de hvide, og ’det nye Afrika’ med moderne, mobile og selvstændigt agerende mennesker.

Den klassiske elendighedsfortælling om afrikanske lande eksisterede side om side med en optimistisk vækstfortælling. Det er en journalistisk forandring i forhold til tidligere undersøgt tredjeverdensdækning.

LÆS OGSÅ: Sådan bør EU bekæmpe korruption i Afrika

Kina dækkes i sin egen ret

År tilbage kunne man finde mange eksempler i de danske nyhedsmedier på, at Kina og andre af verdens store lande blev dækket med danske vinkler, gennem en vestlig optik og med brug af danske kilder. Mediedækningen havde jævnligt en tone af Kina-xenofobi.

Ifølge denne fobi kunne Kina nærmest ikke have reelle hensigter i det internationale samarbejde. I stedet foregik der ofte et undergravende kinesisk dobbeltspil, hvor kineserne forsøgte at udnytte alt i egen interesse.

Udlandsstoffet om Kina og andre lande langt herfra var dansk domesticeret.

Sådan er det ikke længere. Globaliseringen er ved at blive indlejret i udlandsjournalistikken.

I 2015 blev Kina som et af de få lande i verden dækket i sin egen ret. Kina havde selvstændig nyhedsværdi som eksempelvis artiklen 'Huspriserne i Kina stiger igen' (Børsen, 18. november 2015) illustrerer.

I en meget omfattende og informerende væsentlighedsjournalistik brugte de danske nyhedsredaktioner langt hyppigere kinesiske end danske kilder.

Kina blev dækket både som et enormt og komplekst civilsamfund og som en aggressiv global stormagt på den internationale scene med villighed til at bruge militær magt.

Sidstnævnte ses eksempelvis i artiklen ’Kina til USA: Smut fra vores øer' (Politiken 3. november).

LÆS OGSÅ: Kina: Verdens nye videnskabelige supermagt?

Journalistik i Danmarks interesse

Selvom Kina primært blev dækket i sin egen ret, kunne der også spores elementer af det, som den hollandske direktør for Press Now, Leon Willems, kalder 'en egen-interesse-journalistik'.

Han mener, at udenrigsdækningen i de hollandske medier i stadigt højere grad er blevet et spejl af Hollands nationale interesser jorden rundt.

I de danske mediers Kina-dækning i 2015 var det påfaldende, at emner som Kinas underskud på demokrati, undertrykkelsen af systemkritikere, korruption, censur og tortur kun blev meget sporadisk omtalt i undersøgelsesperioderne.

Forklaringen kan ikke alene være fraværet af pålidelige myndighedskilder i det lukkede kinesiske samfund.

LÆS OGSÅ: Clickbait: Disse danske medier snyder dig til at klikke

Danmark bedriver 'egen-interesse-journalistik

Der er mange uafhængige internetkilder, som stiller troværdig information og cases til rådighed både i Kina og udenlands.

Alligevel brugte de danske udlandsredaktioner i det daglige flow af stof kun sjældent utraditionelle kilder og websites, men baserede sig rutinemæssigt på de store internationale nyhedsbureauer og veletablerede elitekilder såsom engelske BBC.

Fraværet af det kritiske blik på Kina kan være et tegn på en dansk 'egen-interesse-journalistik’. Et spejl af den danske udenrigspolitik i forhold til Kina, hvor Danmark ifølge den løbende nyhedsdækning af de dansk-kinesiske relationer også er tilbageholdende i sin kritik af den systematiske kinesiske undertrykkelse.

Og på den måde en udlandsdækning, der er i sync med de nye tendenser i dansk udenrigspolitik, som ifølge Taksøe-rapporten fra 2016 går fra en aktivistisk udenrigspolitik til en udenrigspolitik i egen interesse.