Kvinder dominerede engang ølproduktionen - men så begyndte det at vælte ind med anklager om hekseri
I dag portrætteres øl ofte som en 'mandedrik'. Men indtil 1500-tallet var ølbrygning primært kvindernes domæne.
Ølproduktion kvinder middelalderen hekseri anklager

Kvinder, øl og anklager om hekseri har en lang historie. Dette tryk af den britiske gravør Edward Orme er fra 1815. (Illustration: Wellcome)

Kvinder, øl og anklager om hekseri har en lang historie. Dette tryk af den britiske gravør Edward Orme er fra 1815. (Illustration: Wellcome)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Hvad har hekse at gøre med din yndlingsøl?

Når jeg stiller mine studerende i amerikansk litteratur og kultur dette spørgsmål, bliver jeg mødt med forbløffet stilhed eller nervøs latter. Sanderson-søstrene tappede jo ikke øl på flasker i filmen 'Hokus Pokus'.

Men ølbrygningens historie har fodfæste i en meget lidt magisk baggrund af transatlantisk bagvaskelse og kønsroller.

Indtil 1500-tallet var ølbrygning primært kvindearbejde - lige indtil en smædekampagne beskyldte de kvindelige brygmestre for at være hekse.

Ølbrygning var rutine-husarbejde

Vi har drukket øl i næsten 7.000 år, og de oprindelige brygmestre var kvinder.

Lige fra vikingerne til de gamle egyptere; det var kvinderne, som bryggede øl, både til religiøse ceremonier og som en praktisk, kalorierig hverdagsdrik.

Den tyske abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist Hildegard von Bingen, skrev i det 12. århundrede om sammenhængen mellem humle og øl.

Fra stenalderen til 1700-tallet var ale - og senere øl - altid at finde hos de fleste familier i England og andre dele af Europa. Det var både en billig måde at forbruge og konservere korn.

For arbejderklassen var øl en vigtig kilde til næringsstoffer, fuld af kulhydrater og proteiner.

Fordi drikken var en så almindelig del af kosten, var gæring for mange kvinder blot én af deres mange husholdningsopgaver. Driftige kvinder gjorde god brug af deres kompetencer ved at sælge øllet kommercielt.

Enker eller ugifte kvinder tjente penge på deres talent for ølproduktion, mens gifte kvinder drev produktionen i samarbejde med deres ægtemænd.

kvinder øl brygmestre hekseanklager hekseri Hildegard von Bingen

Hildegard von Bingens 'Causa et Curae' er et af de mest berømte skrifter om medicin og brug af både øl og vin. (Illustration: Rupertsberger Codex des Liber Scivias/CC BY 2.0)

Kvinderne blev drevet ud af ølindustrien

Så hvis vi kunne rejse tilbage i tiden til et middelalder- eller renæssancemarked i England, ville vi formentlig støde på et mærkværdigt, men velkendt syn: Kvinder iført høje, spidse hatte, som ofte stod foran store gryder.

Kvinderne var dog ikke hekse; de var brygmestre.

Det bliver hævdet, at den ikonografi, vi associerer med hekse - den spidse, høje hat og den store gryde - stammer fra kvinder, der arbejdede som brygmestre:

De var iført de høje, spidse hatte, så kunderne kunne se dem på den overfyldte markedsplads. 

De transporterede øllet i kedler.

Og kvinderne, der solgte deres øl fra butikslokaler, havde katte - ikke som dæmoniske følgesvende, men for at holde mus væk fra kornet. 

Men netop som kvinderne var ved at etablere et fodfæste på ølmarkederne i England, Irland og resten af Europa, startede Reformationen.

Den fundamentalistiske religiøse bevægelse, der opstod i det tidlige 16. århundrede, forlangte strengere kønsnormer og fordømte heksekunst.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Mændene så en mulighed

Mandlige brygmestre øjnede en mulighed.

For at mindske konkurrencen inden for ølhandelen beskyldte de de kvindelige brygmestre for at være hekse, som brugte gryderne til at brygge trylledrikke i stedet for alkoholiske drikke.

Desværre fik rygterne fodfæste. 

Det blev farligt for kvinder at brygge og sælge øl, fordi de riskerede at at blive udhængt som hekse. 

Dengang var det ikke bare lidt fornærmende eller uheldigt at blive beskyldt for at være heks; det kunne resultere i retsforfølgelse eller dødstraf.

Udstødt af samfundet, fængslet eller dræbt

Kvinder anklaget for hekseri blev ofte udstødt af deres samfund, fængslet eller endda dræbt. 

Ikke alle mænd troede for alvor på, at de kvindelige brygmestre var hekse. 

Men mange mente dog ikke, at kvinderne skulle bruge deres tid på at lave øl. Processen tog tid og dedikation: Det tog mange timer at forberede øllet, feje gulvene rene og løfte tunge bundter af rug og korn. 

Hvis kvinder ikke skulle brygge ale, ville de have betydeligt mere tid derhjemme til at opdrage børnene. 

I 1500-tallet blev det i visse byer, som Chester, England, faktisk ulovligt for de fleste kvinder at sælge øl, fordi man frygtede, unge brygmestre ville ende som gammeljomfruer.

Mænd styrer stadig showet

Det mandlige herredømme over ølindustrien varer ved: De 10 største ølproducenter i verden har en mand i rollen som administrerende direktør, og langt de fleste bestyrelsesmedlemmer er mænd.

Store ølproducenter har også en tendens til at portrættere øllet som en 'mandedrik'. 

Nogle forskere går endda så langt som at beskrive ølreklamerne som 'en manual i maskulinitet'.

Denne kønsbias har også banet sig vej til mindre craft beer-mikrobryggerier.

Et studie ved amerikanske Stanford University viser, at selvom 17 procent af disse mikrobryggerier har en kvindelig administrerende direktør, er det kun 4 procent af disse virksomheder, der har ansat en kvindelig brygmester; altså, en specialuddannet person, der har ansvaret for ølfremstillingen på et bryggeri.

Sådan behøver det ikke at være. Og i lang tid var det heller ikke sådan.

Laken Brooks hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.