Folkekirken og sundhedssystemet gik hånd i hånd i sygdomsbekæmpelsen
Folkekirken spillede en vigtig rolle for vaccination mod kopper i Danmark og har historisk bakket op om det etablerede sundhedssystem.
præster_corona_covid_covid19_kirken_folkekirken_vaccineskepsis_antivaxx

Et netværk af vaccineskeptiske præster har fundet sammen i lukkede online-fora. Folkekirken og sundhedssystemet har ellers historisk set arbejdet sammen for at bekæmpe sygdom. (Foto: Shutterstock)

Et netværk af vaccineskeptiske præster har fundet sammen i lukkede online-fora. Folkekirken og sundhedssystemet har ellers historisk set arbejdet sammen for at bekæmpe sygdom. (Foto: Shutterstock)

I den seneste tid har medierne, blandt andet Frihedsbrevet og Fyns Amts Avis, bragt flere historier om et netværk af vaccineskeptiske præster og en lukket Facebook-gruppe, hvor en gruppe præster diskuterer coronavaccination og restriktioner.

Det har skabt debat om præsters rolle i corona-indsatsen og ikke mindst aktive stillingtagen til spørgsmålet om vaccination.

Kaster vi et historisk blik på vaccination, har præstestanden og Folkekirken traditionelt spillet en vigtig rolle i bekæmpelsen af sygdomsepidemier og – i hvert fald indtil nu – altid med opbakning til den statslige sundhedsmyndighed.

Modstanden mod vacciner har i stedet sit udspring i 1800-tallets alternative sundhedsbevægelser, som dyrkede praksisser som homøopati og hydropati (vandterapi), og var fortalere for ideen om, at mennesket kan være sin egen healer. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Denne arv lever videre både i nutidige alternative og spirituelle miljøer og hos skeptikere overfor myndigheder og lægevidenskab. At en gruppe præster fra Folkekirken i dag stiller sig kritisk overfor covid-vaccination, kan derfor ses som et brud med den historiske opbakning til det etablerede sundhedssystem som Folkekirken repræsenterer.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

En interessant opdagelse

Skal vi forstå Folkekirkens centrale rolle i forhold til udbredelsen af vacciner, må vi tilbage til 1700-tallet og udviklingen af koppe-vaccinen. 

I 1790’erne gjorde den engelske læge Edward Jenner en interessant opdagelse.

Han havde gennem nogle år observeret, at malkepiger og staldknægte syntes at være immune over for den farlige koppe-infektion, som i bølger af epidemier især slog mange børn og unge ihjel eller vansirede dem for livet.

Efterhånden udviklede Jenner en teori om at de, der fik fredelige kokopper på hænderne af at røre ved kopper på yveret, var beskyttet mod den rigtige dødelige koppesygdom. Dette fik han i 1796 lejlighed til at teste på den kun 8-årige dreng James.

Ordet ’vaccination’


Jenner kaldte selv indgrebet ’vaccination’ efter det latinske ord 'vacca' der betyder ko.

​​​I dag ved vi, at levende, svækket virus fra kokopper har en krydsbeskyttende effekt over for den koppevirus, mennesker hyppigst smittes med, fordi immunsystemet kan genkende virus og har dannet antistoffer.

Et moderne medicinsk gennembrud

Med puds fra malkepigen Sarah Nelmes’ væskende koppesår indpodede han James med kokoppe-virus ved at lave et lille snit i James hud og tilføre væske fra Sarahs koppebyld. James fik en mild reaktion med en smule feber, men efter en uges tid var han igen i fuld vigør.

Seks uger efter den første podning udsatte Jenner drengen for rigtig koppevirus, men den 8-årige viste ingen tegn på infektion, og der var tilsyneladende ingen bivirkninger eller ubehag.

Intet mindre end et medicinsk vidunder havde fundet sted og en små 200 år lang kamp mod kopper var blevet indledt. Jenner fortsatte sine eksperimenter på flere patienter og havde efterhånden bevis for, at vaccinationen virkede, uden at han kunne forklare hvorfor.

WHO kunne erklære kopper for udryddet i 1980, hvilket regnes for én af de største succeser i vaccine-historien. Du kan læse mere om udryddelsen af kopper i Forskerzonen-artiklen ’Store opdagelser: Kokopper og vaccination’.

Vaccine_vaccinemodstand_vaccinetilslutning_antivaccine_kirken_kirke_kopper_immunitet_antistoffer

Maleri af Ernest Board der illustrerer, hvordan Dr. Jenner udfører hans første vaccine på den otteårige dreng James Phipps 14. maj 1796. (Ernest Board/CC0 1.0

Mødte først skepsis fra kirken

Allerede i Jenners samtid var der mange, der fik eftermiddagsteen galt i halsen og havde mere end vanskeligt ved at kapere den unaturlige omgang med sekreter fra smittede dyr.

At det skulle ind i menneskekroppen gennem et åbent snitsår gjorde det næppe bedre.

I nogle gejstlige kredse (kirkemiljøer) i England og Skandinavien havde man svært ved at acceptere dette indgreb i skaberværket, da man opfattede sygdom og død som noget, der var bestemt af Forsynet eller Guds nåde, som mennesket derfor ikke burde bryde ind i.

Hos nogle præster opfattedes sygdomme endda som Guds retfærdige straf for et syndigt liv.

Læger hånede Jenner

Jenners nye vaccinationspraksis mødte især kritik i lægekredse, hvor han de første år blev udsat for en solid dosis hån og latterliggørelse.

Jenner blev dog også mødt med reelle indvendinger om infektionsfaren ved indgrebet, som på den tid blev udført ved at ridse i huden med en skalpel eller en lille podekniv.

En del af skepsissen kom også fra alternative trossamfund, blandt andet fra de såkaldte swedenborgianere, der var tilhængere af den svenske mystiker og reformator Emanuel Swedenborgs kirkesamfund, Det Nye Jerusalems kirke. 

I England fik koppevaccination i 1800-tallet øgenavnet ’Syfilis-vaccinen’, da denne sygdom ofte blev overført via forurenede podeknive, som havde vandret fra arm til arm.

Frem med vaccinepasset

Efter kort tid blev skepsis dog vendt til tilslutning hos både præster og læger.

I 1801 blev Jenners vaccinations-teknik første gang afprøvet i Danmark med kokoppe-materie, som en dansk præst havde bragt til Danmark fra England sammen med nyheden om Jenners opdagelse.

Også herhjemme var der flere udbrud af koppe-epidemier i begyndelsen af 1800-tallet, og i 1810 tog Frederik 6. og Danske Kancelli (det vigtigste lov- og regeringskontor på det tidspunkt, se faktaboks) derfor affære:

Sammen med den nyligt oprettede Vaccinationskommission iværksattes et vaccinationsprogram, som skulle forebygge nye epidemier. Loven pålagde borgerne at blive vaccineret, men indeholdt ingen tvang eller straffeforanstaltninger.

I stedet satsede man på blid eller indirekte tvang, eller med et moderne udtryk nudging, ved at udstede et vaccinepas, som var en forudsætning for eksempelvis konfirmation, giftermål, skolegang, læreplads og militærtjeneste.
 

Danske Kancelli
  • Det øverste centrale forvaltnings- og regeringsorgan i Danmark i 1800-tallet
  • Går tilbage til 1100-tallet og eksisterede indtil 1848
  • Kongen udnævnte Kancelliets øverste leder, kansleren, blandt landets biskopper

Kilde: Danmarkshistorien.dk (Aarhus Universitet)

Skepsis og overtro blandt befolkningen

Og så var vaccinen i øvrigt gratis for alle, så folk ikke af økonomiske grunde skulle fravælge at blive vaccineret. Der var hårdt brug for at optimere folkelegemet i en usikker tid præget af krige, økonomiske kriser og internationale konflikter.

Præster, forstandere, mestre og officerer havde pligt til at afvise ikke-vaccinerede og formane dem til hurtigst muligt at benytte sig af muligheden for vaccination.

Men det gik trægt med tilslutningen.

Almuen (landbefolkningen) var skeptisk over for at indgive raske børn gulligt materie fra en ko, og der florerede en masse overtro og skrækfortællinger om bivirkninger i form af ko-lignende gevækster, som ville vokse ud fra kroppen som ondartede svulster.

vaccine_præster_skepsis_historie

Billedet er en karikaturtegning, tegnet af James Gillray i 1802, og viser en scene fra det britiske koppe- og podehospital i St. Pancras. Her bliver en skræmt ung kvinde vaccineret, mens der vokser små køer ud af de vaccinerede patienter. (Illustration: James Gillray / CC0 1.0)

Præsterne var en hjørnesten i sundhedsvæsenet

Præsterne blev ude i landsognene pålagt opgaven med at indpode sognebørnene, ganske enkelt fordi præsten i mange tilfælde var den offentlige embedsmand, der var tættest på borgerne.

Ud over rækken af administrative opgaver, som præsteembedet var pålagt, stod sognepræsterne i begyndelsen af 1800-tallet også for en række sundhedsmæssige opgaver.

Vaccinationen blev derfor naturligt pålagt præstemyndigheden, der også udstedte vaccinationsbeviserne. Man opdagede hurtigt, at præsterne faktisk var nøglepersoner i det forebyggende arbejde.

Kirken fik vaccinetilslutningen til at stige

Præsten var nemlig kendt og højt respekteret i lokalmiljøet, og vaccinetilslutningen steg markant, når det var præsten og ikke distriktslægen, der vaccinerede. Fra prædikestolen kunne præsten minde forældre om, at det var tid til at vaccinere deres børn og annoncere de næste vaccinationstider.

Historisk set har der således i Danmark været en tæt forbindelse mellem præsteembedet og sundhedsmyndighederne, og præsterne har traditionelt ikke kun bakket op om statens vaccinationslovgivning.

I mange tilfælde har de også været den udførende myndighed, inden etableringen af et egentligt sundhedsvæsen i begyndelsen af det 20. århundrede.

vaccine_præster_skepsis_historie

Coronapasset er ikke første gang, at de danske myndigheder har forsøgt at nudge borgerne til at lade sig vaccinere. Vaccinationsattest fra 1816, hvor den 1-årige Karen er blevet vaccineret, underskrevet af og udstedet af sognepræsten. (Foto: Privat eje. www.danmarkshistorien.dk)

Fra pamfletter til sociale medier

Men modstand mod vaccination er ikke noget nyt fænomen - den er lige så gammel som vaccinerne selv.

Trods præsternes store betydning for vaccinetilslutning, var der også i 1800-tallet borgere, der mente, at vaccinen var mere skadelig, end den sygdom, den skulle udrydde.

Argumentet lød, at det var bedre at lade børn udvikle immunitet mod smitsomme sygdomme ’naturligt’, uden vaccination. Skepsissen kom til udtryk i pamfletter, karikaturtegninger, anti-vaccinationsskrifter og undertiden i en politisk organiseret modstand i det offentlige rum i form af demonstrationer.

I dag føres kampen mod vacciner også på de sociale medier, hvor ligesindede kan mødes og diskutere, som vi eksempelvis ser med den lukkede Facebookgruppe for præster, der diskuterer vacciner og restriktioner.

Men præstegruppen på Facebook er formentligt ikke repræsentativ, for heller ikke i dag kommer modstanden primært fra kirkelige og teologiske kredse. Tværtimod.

vaccine_præster_skepsis_historie_antivaxx

’Death the vaccinator’. Billede fra engelsk anti-vaccinationstidsskrift, slutningen af 1800-tallet. (Illustration: The London Society for the Abolition of Compulsory Vaccination / CC0 1.0)

Vaccinemodstand har rødder udenfor Folkekirken

Vaccinemodstand kan skyldes mange forskellige argumenter, og nogle af dem har rødder i alternative sundhedsbevægelser og spirituelle miljøer med rod i åndelige reformbevægelser fra begyndelsen af det 20. århundrede, som dyrker en skepsis mod den autoriserede lægevidenskab.

I Tyskland, hvor 74 procent af befolkningen er fuldt vaccinerede (i Danmark er tallet 81 procent)  har man blandt andet diskuteret betydningen af de udbredte spirituelle og alternative sundhedsbevægelser såsom Rudolf Steiner-bevægelsen for den manglende vaccinetilslutning (se eksempelvis her og her).

I efteråret 2021 bragte det tyske magasin Der Spiegel et blogindlæg af bladets kulturredaktør, der kritiserer Rudolf Steiner-kredse for at have en udbredt modstand mod at lade sig selv og sine børn vaccinere, selvom det antroposofiske lægeforbund officielt anbefaler vaccinen.

Man kan dog ikke sætte lighedstegn mellem vaccinemodstand og de alternative og spirituelle gruppers betydning herfor i Tyskland og i Danmark.

En rapport fra Analyse & Tal, der har kortlagt indholdet i 37 skandinaviske Facebookgrupper for vaccinemodstand peger dog på, at en stor del af grupperne propagerer autoritets-skepsis og alternative sundhedsopfattelser. Rapporten viser desuden, at der også er en udbredt sammenhæng mellem anti-vaccination og konspirationsteorier mod myndighederne.

Modstand handler ikke kun om sundhed og tro

Der er imidlertid også andre årsager til vaccinemodstand, som ikke angår den åndelige eller sundhedsmæssige side af vaccinerne.

Diskussionen om tvang og påbud versus mildere former for tilskyndelse eller nudging er ingenlunde ny, men har eksisteret siden begyndelsen af 1800-tallet.

Den indskriver sig i mere omfattende og principielle diskussioner om retfærdighed, rettigheder og frihed. Vaccinationspåbud kommer grundlæggende i konflikt med den liberale frihedsopfattelse, der definerer frihed som frihed fra tvang og sætter den enkeltes grundlæggende frihedsrettigheder i centrum.

Hvis frihed defineres som frihed fra tvang, bliver staten og myndighederne principielt set modstandere i det øjeblik, der indføres love med en underliggende trussel om tvang og sanktioner, som eksempelvis bødestraf eller forbud mod at færdes frit i det offentlige rum.

I Danmark er myndighederne ikke gået så vidt i bestræbelsen på at øge vaccinationsprocenten. Den danske strategi har i lighed med mange andre lande været at indføre et vaccinepas ud fra antagelsen om, at flere vælger vaccinen til, fordi alternativet i længden bliver for besværligt.

Et brud med kirkens historiske opbakning til lægevidenskaben

I det omfang nogle præster og repræsentanter fra Folkekirken i dag er skeptiske overfor corona-vaccinen, indskriver de sig i en lang idémæssig tradition, der har både spirituelle, teologiske og politiske rødder, men derimod ingen Folkekirkelig tradition bag sig.

I den forstand repræsenterer de skeptiske præster noget af et omslag, som derfor helt forståeligt vækker opsigt ikke blot i teologiske, men også i historiske og bredere folkelige kredse.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk