Derfor klarede Homo sapiens sig bedre i Europa end neandertalerne
Vores større opfindsomhed gjorde os bedre i stand til at tilpasse os. Men vi sameksisterede også i mange tusinde år, og sød musik opstod. Resultatet kan ses i dit DNA.
Europa-huler-tøj-homo-sapeisn

Homo sapiens kunne bedre trænge ind i koldere områder i Europa end neandertalerne, fordi de blandt andet begyndte at iføre sig tøj. (Foto: Shutterstock)  

Homo sapiens kunne bedre trænge ind i koldere områder i Europa end neandertalerne, fordi de blandt andet begyndte at iføre sig tøj. (Foto: Shutterstock)  

Europa var for 50.000 år siden domineret af to ting, der holdt Homo sapiens på afstand: Isen, og - har man ment indtil for nylig - neandertalerne.

Sammenlignet med Asien, hvor Homo sapiens vandrede til fra Afrika for 120.000-130.000 år siden, er det derfor ret sent, at Europa blev befolket af moderne mennesker.

Det er usikkert, om neandertalerne uddøde, blev udryddet eller blot forsvandt i blandingen med de nye indvandrere.

Givet er det, at nogle af møderne var så amourøse, at det stadig kan spores i alle europæeres DNA.

I denne artikel i serien om menneskets vandringer forsøger jeg både at besvare, hvornår Homo sapiens kom til de forskellige dele af Europa, hvordan møderne med neandertalerne forløb, og hvorfor det blev os, der endte med at være enerådende.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Usikre dateringer

Hvornår det moderne menneske blev dominerende og senere enerådende, har der været en lang debat om – ikke mindst på grund af store unøjagtigheder i tidsmålingerne.

Denne unøjagtighed skyldes primært to forhold:

  • Bestemmelsen af de ældste spor er sket ved en datering af de lag, sporene er fundet i
  • De knogler, man har målt på, er ’forurenede’

I det første tilfælde er det usikkert, om fundene har samme alder som lagene – de kan være blevet gravet ned, eller vind og vejr og især vand eller dyr kan have flyttet genstandene til andre lag end dem, der stammede fra samme tid.

Forureningen af knogler er specielt et problem i forbindelse med DNA-undersøgelserne, hvor det kan være vanskeligt at sikre sig, at det er det originale DNA i ren form, man arbejder med.

Hvornår uddøde neandertalerne?

Før vi springer til Homo sapiens skal vi et smut forbi vores lidt mindre begavede, behårede grandfætter, neandertaleren. 

Hvornår forskerne mener, neandertalerne uddøde i Nordvesteuropa, giver nemlig et glimrende eksempel på de unøjagtige målinger.  

Længe har konsensus været, at Spy i Belgien var ét af de seneste steder, de fandtes, og at de uddøde her for cirka 24.000 år siden.

Men nu har mere præcise målinger af neandertaler-rester fra Spy, Engis og Fonds-de-Forêt i Belgien vist, at de seneste sikre spor af neandertaleren her er mellem 44.200 og 40.600 år gamle.

Undersøgelser af 40 forskellige neandertalerbopladser i Europa viser tilsvarende 41.000-39.000 år som grænsen for neandertalernes liv, og det seneste opholdssted synes at have været huler på Gibraltar.

I deres storhedstid har de højst været 100.000-200.000 individer i alt, hvoraf hovedparten levede i Sydvesteuropa og Mellemøsten.

Vi ved, at de mindst to gange ekspanderede langt ind i det sydlige Siberien, hvor 100.000 år gamle spor af dem er fundet i Denisova-hulen, mens man i Chagyrskaya-hulen har fundet cirka 49.000-59.000 år gamle efterladenskaber.

I begge tilfælde har man fundet typiske neandertalerredskaber som dem, der kendes fra Europa i de to pågældende perioder.

Det er uklart, hvor langt ind mod det nuværende Kina, de nåede.

Tidlige spor af Homo sapiens i Europa

Også Homo sapiensankomst til det iskolde Europa har der hersket stor usikkerhed om.

Det ældste relevante spor var længe et fund i Vestsibirien ved Ust’Ishim (nord for Kasakhstan), nemlig en 45.000 år gammel lårbensknogle. Den synes at stamme fra et individ, der var ældre end adskillelsen mellem asiater og europæere.

Dens DNA viser, at den er udvandret fra Afrika i den primære bølge, der startede for cirka 50.000-60.000 år siden.

Men dens genom synes ikke at være videreført til nutidens asiater eller europæere.

Mere centralt og direkte europæisk står 43.000-45.000 år gamle fund af tænder i Cavallo-hulen i Italien og fund af 41.500-44.200 år gamle tænder og et stykke overkæbe i Kent’s Cavern i England.

I begge disse tilfælde var tænderne tidligere blevet tilskrevet neandertalerne. Efter en nærmere undersøgelse i 2011 blev de tilskrevet Homo sapiens.

I begge disse tilfælde var tidsbestemmelsen indirekte, det vil sige ud fra de lag, de blev fundet i.

Fra Europa til Kina

Men nu er et fund af Homo sapiens i Bacho Kiro-hulen i Bulgarien, hvor der er spor af neandertalere frem til for 50.000 år siden, blevet bestemt til at være cirka 47.000 år gammelt.

Dette er sket ved en direkte undersøgelse af knogle-DNA fra en sapiens-underkæbe og fra dyreknogler, der bar spor af menneskelig påvirkning.

Undersøgelsen af genomet af tre yngre individer fra samme hule, dateret til at være mellem 45.930 og 42.580 år gamle, viser, at det ældste er fjernt beslægtet med et 40.000 år gammelt fund i Tianyuan-hulen i Kina og således med østasiatiske befolkninger.

Alle disse tre individers efterkommere i Europa er tilsyneladende uddøde. De synes at stamme fra en hidtil ukendt indvandring til Europa, der har spredt sig mod øst.

Vi blandede os i stor stil med neandertalerne

Endnu mere interessant er det, at de tre individer fra Bacho Kiro-hulen havde neandertalere som nære forfædre. I det ene tilfælde for mindre end seks generationer siden (svarende til under 150 år), for de to andre for mellem 10 og 17 generationer siden.

Andre fund af Homo sapiens i Europa har vist sig at have neandertalere i familien kun få generationer tilbage.

neandertaler knogler homo sapiens tidlige mennesker fund arkæologi vandring

Dele af kranie, tand og lårbensknogler fra et neandertalerbarn. Fund som disse kan hjælpe med at afdække, hvornår neandertalerne levede i Europa. (Foto: Deviése et al./RBINS)

Det tyder på, at Homo sapiens løbende har blandet sig med neandertalerne, noget, der tilbageviser den i forskningen udbredte idé om, at blandingen med neandertalerne kun skete lige efter udvandringen fra Afrika for 50.000-60.000 år siden i Sydvestasien.

Hvor de to grupper mødtes, har de formentlig udvekslet gener og sikkert også kultur som eksempelvis redskaber eller teknikker. De fælles børn har jo været opfostret med enten begge forældre eller moderen.

Et fund fra Rumænien af en 40.000 år gammel Homo sapiens-underkæbe forstærker den teori: Den havde nemlig også en neandertaler som forfader/moder inden for seks generationer.

… ja, faktisk havde vi samvær i flere tusinde år

Fundene i Bacho Kiro-hulen betyder ikke bare, at Homo sapiens kom tidligere til Europa end hidtil troet, men også at samværet med neandertalerne har strakt sig over 6.000-7.000 år.

Det betyder, at nogle af de teknologiske fornyelser, der af flere forskere er blevet tilskrevet neandertalerne, kan være skabt af Homo sapiens og derefter kopieret af neandertalerne.

Fundet har således direkte effekt på den lange debat om neandertalernes intellektuelle niveau. Debatten har drejet sig om fund af forskellige redskaber og bemalede snegleskaller, som af nogle er blevet tilskrevet neandertalerne, mens andre har ment, at de ikke havde evnen til dette.

Et mellemstandpunkt har været, at de mest avancerede fænomener enten kunne skyldes blandinger mellem neandertalere og Homo sapiens, eller at neandertalerne har kunnet kopiere Homo sapiens, men ikke selv skabe nogen udvikling.

Nu er det givet, at neandertalere og Homo sapiens har haft et længere samliv i Europa.

Indvandret gennem Balkan – og herfra videre ud

Generelt er mange af de tidlige Homo sapiens-fund fra det sydlige Østeuropa. Eksempelvis et 45.000 år gammelt fund af et næsten fuldstændigt kranie fra Zlatý kůň i Tjekkiet.

Også dette funds genom har i øvrigt langt mere til fælles med østasiater end med europæere, så det kan synes som om, disse tidlige Homo sapiens, også i dette nordlige bælte, spredte sig mod øst.

Det samme fænomen beskrev jeg i artiklen om spredningen i Asien, hvor der var fokus på den langt tidligere spredning langs sydkysten.

Ud fra de fund, der indtil nu er gjort, synes indvandringen til Europa at være sket via Balkanlandene.

Herefter er der sket en hurtig spredning langs Donau ind i Centraleuropa og langs Middelhavskysten i syd til Italien og måske videre til den Iberiske Halvø (jeg vender tilbage til indvandringen til Centraleuropa).

Hurtig spredning til Den Iberiske Halvø

Her – og andre steder i Europa – er menneskets vandringer i denne del af istiden gjort lettere ved Hengelo-varmeperioden, der stod på fra for 42.000 år siden til for 36.000 år siden. Allerede for omkring 48.000 år siden blev det lidt varmere i Europa. 

Spredningen vestover nord om Alperne og ned i det sydlige Europa synes at være sket ret hurtigt.

I Lapa do Picareiro i det centrale Portugal har man fundet genstande fra Homo sapiens Aurignacien-kultur, der er mellem 38.100 og 41.100 år gamle, altså kun cirka 6.000 år efter den tidligst konstaterede tilstedeværelse i Bacho Kiro.

Andre dateringer af efterladenskaber fra Homo sapiens i det nordlige Spanien er mellem 40.500 og 43.300 år gamle.

Dertil har spor i Bajondillo-hulen på Spaniens sydkyst vist, at det moderne menneske var her for 43.000-45.000 år siden.

Neandertalerne holdt os ikke væk fra Europa

Spredningen på Den Iberiske Halvø viser, at der hér har været mindst 1.000 års samliv med neandertalerne.

Samtidig tyder meget på, at der kun har været meget få, spredte grupper af neandertalere, ja, de fleste steder synes de helt at have været forsvundet, før Homo sapiens så lynhurtigt spredte sig på halvøen.

Dette synes også at have været tilfældet i Portugal, hvor de seneste spor af neandertalere er 42.000-45.000 år gamle.

Noget kunne tyde på, at forværrede klimaforhold førte til neandertalernes forsvinden forud for Homo sapiens’ spredning, således at der kun har været få og sporadiske møder på Den Iberiske Halvø.

Klimaet kan i det hele taget have spillet en ret stor rolle for neandertalernes uddøen (se faktaboks herunder).

Givet er det, at idéen om, at neandertalerne ’militært’ holdt Homo sapiens væk i årtusinder, der som nævnt i indledningen længe var forklaringen på den sene spredning ind i Europa, ikke længere holder.

Gjorde et vulkanudbrud livet surt for neandertalerne?


Et enormt vulkanudbrud i nærheden af nutidens Vesuv ved Napoli, det såkaldte Campanian Ignimbrite-udbrud for ca. 39.280 år siden, påvirkede klimaet i hele Europa.

Det medførte et temperaturfald på 1-2° C, og forgiftet syreregn kan have udryddet en del nordeuropæiske grupper, måske også neandertalerne.

Det kan også være grunden til, at vi kun kan finde spor af efterkommerne af de tidlige østeuropæiske indvandrere (dem fra Bacho Kiro-hulen i Bulgarien) i Asien og ikke i Europa.

Alternativt førte istidens kulmination for cirka 20.000 år siden måske til udryddelse af efterkommerne af disse individers slægter i Europa.

Spredning mod nord

Hvor langt Homo sapiens er kommet mod nord i både Europa og Euroasien er svært at besvare. Isens udbredelse varierede i løbet af den seneste istid – under ’varme’ perioder trak den sig mod nord, og under koldere perioder bevægede den sig igen mod syd.

Det betyder, at nordlige spor efter mennesket såvel som neandertalerne er blevet udraderet, når isen med sin kulde igen har bevæget sig sydover.

Derfor er en sikker bestemmelse af den nordlige grænse for menneskets udbredelse i Europa forud for vores nuværende mellemistid umulig at foretage.

Så hvad ved vi? Vi har adskillige 35.000-40.000 år gamle fund af spor af Homo sapiens spredt ud over kontinentet syd for isen, men allerede tidligere var de kommet mod nord.

Vandringen mod nord har formodentlig fulgt vildtets spredning mod de nu varmere nordiske egne, og tilstedeværelsen i nord har bølget med isens udbredelse.

Små løve-, mammut- og bisonfigurer fundet i Tyskland

Hermed vender vi tilbage til spredningen til det centrale Europa langs Donau-floden. Den skete også hurtigt.

Således er der i Sydtyskland i nærheden af Ulm i Hohle Fels-, Vogelherd- og Geißenklösterle-hulen fundet fløjter lavet af fugleknogler eller mammuttand, venusfigurer og små dyrefigurer, der forestiller hest, mammut, vadefugl, bjørn, fisk, bison og løve, men også mennesker og hybrider.

De er bestemt til at være mellem 35.000 og 42.500 år gamle.

Derfor klarede vi os bedre end neandertalerne

Flere ting bidrog til den hurtige spredning af Homo sapiens i Europa. For det første ser det ud til, at vi – baseret på fund fra bopladser – har holdt sammen i større grupper end neandertalerne.

Dertil var vi mere mobile og mere opfindsomme i forhold til de forskellige egnes ressourcer og klima – herunder brug af fiskeri, beklædning og fælder.

De var derfor i stand til at fange små dyr som for eksempel harer med automatiske fælder og organisere effektive jagter på rener, mammutter og andre flokdyr.

De kunne også trænge ind i koldere områder end neandertalerne, da Homo sapiens reagerede på udfordringerne med kultur (tøj) i stedet for den langt langsommere biologi.

Således synes det moderne menneske allerede for 35.000 år siden at have nået polarcirklen i Sibirien.

Måske var det netop jagten på rener og mammut på tundraen, der fik nogle moderne mennesker til at trænge fra Asien ind i Europa. Og måske var det evnen til med automatiske fælder af fange små pattedyr og fugle, der muliggjorde eksistensen om vinteren her.

Vil du være sikker på at opdage næste artikel i serien om 'Menneskets vandringer'? Så kan du tilmelde dig Forskerzonens gratis nyhedsbrev her

Serie: Menneskets vandringer

Hver søndag bringer vi en artikel om, hvordan mennesket har spredt sig ud over Jorden. 

Alle artikler er skrevet af Ole Høiris, som har brugt det meste af sit voksenliv på at forske i menneskets udvikling.

Høiris guider dig igennem de nyeste forskningsresultater og teorier om, hvor, hvornår og hvordan mennesket har vandret i- og til de forskellige kontinenter.

Artikelserien forsøger blandt andet at besvare, hvornår og hvordan Homo sapiens forlod Afrika og spredte sig i Asien, Australien, Europa og Amerika.

Alle artikler i serien kan besøges på nedenstående links:

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.