Tand fra menneske fundet i fransk grotte lægger 10.000 år til vores historie i Europa
Nye fund tyder på, at mennesket har boet i Europa i 54.000 år - og overlappet med neandertalerne i 10.000 af dem.
udgravning arkæologi tand homo sapiens neandertal mandrin grotte

Her er der fuld gang i udgravningen af det jordlag, hvor en tandrest fra et moderne menneske er fundet og dateret til at være 54.000 år gammel. Det ændrer vores tidligere opfattelse af, hvor længe Homo sapiens har haft bosættelser i Europa. (Foto: Ludovic Slimak)

Her er der fuld gang i udgravningen af det jordlag, hvor en tandrest fra et moderne menneske er fundet og dateret til at være 54.000 år gammel. Det ændrer vores tidligere opfattelse af, hvor længe Homo sapiens har haft bosættelser i Europa. (Foto: Ludovic Slimak)

En tand, der har siddet i munden på en af det moderne menneskes forfædre, leverer muligvis et længe ventet arkæologisk bevis på to ting:

  • At det moderne menneskes forfædre kom til Europa og lavede bosættelser 10.000 år tidligere, end vi har troet.

  • At neandertalere og anatomisk moderne mennesker på skift - men inden for den samme tidsperiode - har beboet et område i Europa. 

Baseret på tidligere fund har man ellers troet, at de første bosættelser med moderne mennesker i Europa faldt sammen med neandertalernes forsvinden for omkring 40-45.000 år siden.

Men nu ser et nyt studie ud til at rykke tidsrammen 10.000 år. Bag studiet står en række franske forskere, som konkluderer, at de tidligste kendte bosættelser har fundet sted for 54.000 år siden.

Studiet er udgivet i Science Advances.

Homo Sapiens: Det anatomisk moderne menneske

Når vi taler om de mennesker, nutidens mennesker nedstammer fra, giver det mening at omtale dem som ‘anatomisk moderne mennesker’, fordi deres anatomi er lig vores. 

Vi definerer det såkaldt moderne menneske, Homo Sapiens, ud fra morfologien - altså, at der på et tidspunkt i menneskets evolution opstår individer, hvis kranie- og skeletform svarer til vores. 

Morfologi er en gren inden for forskellige videnskaber, der undersøger og beskriver form - Det er det mest anvendte artsbegreb, der grupperer individer, der adskiller sig morfologisk fra andre individer i samme art.

Trine Kellberg Nielsen kalder det »en stor opdagelse«. Hun er arkæolog og lektor på Aarhus Universitet. På Videnskab.dk har vi blandt andet fulgt hendes jagt efter beviser på, at neandertalere har været i Danmark.

Med hendes viden om menneskearternes udvikling er hun ikke overrasket over fundet. 

»Vi har ventet på, at vi fandt steder i det vestlige Europa, der kunne vise den her veksling, for vi ved, at de to grupper interagerede. At dateringen så er så meget ældre - 10.000 år - gør det kun mere interessant. Det rykker forskningen et langt skridt, også længere end jeg havde forventet,« siger hun.

Vores viden om gruppernes interaktion stammer fra genetik. Vi ved for eksempel, at neandertalere og anatomisk moderne mennesker har fået børn sammen, men vi har manglet arkæologiske beviser.

Det er sådan et, de franske forskere mener at kunne levere.

Datering af jordlag frem for genstande

Forskernes fund er gjort i Mandrin-grotten, der ligger i Rhône-dalen i det sydlige Frankrig. Udover en stor mængde stenredskaber har de fundet ni tandstykker fra minimum syv forskellige individer.

I selve analysen har de haft flere ting i spil:

  • De har skannet de ni tandstykker med såkaldt røntgen mikrotomografi - en metode, hvor man med røntgen laver et tværsnit, her af en tand, der kan bruges til at lave en virtuel model af tanden. Med både 2D- og 3D-modeller af tænderne har de analyseret og sammenlignet tændernes form og mål, fra krone til rod, og de har målt emaljens tykkelse. Ved hjælp af statistisk analyse har de konkluderet, at otte stammer fra neandertalere, mens den sidste stammer fra et anatomisk moderne menneske. 

    arkæologi mandrin grotte neandertal homo sapiens moderne mennesker tænder

    Visuelle modeller af de ni tænder, der er fundet i grotten. (Foto: Ludovic Slimak)

  • De har også analyseret stenredskaber fra grotten og sammenlignet dem med redskaber, der er fundet i arkæologiske udgravninger i andre dele af verden.

  • I selve grotten har de beskrevet og dateret de forskellige jordlag, de har fundet både tænder og redskaber i, ved hjælp af blandt andet kulstof 14-datering og måling af TL/OSL luminescens - sidstnævnte er en metode, hvor man med en TL/OSL-reader måler udsendelse af lys, også kaldet luminescens, fra visse materialer blandt andet kvarts og feldspat, som sand og sten består af. Instrumentet kan derfor måle, hvornår en flintøkse er blevet begravet.

Jordlagene er blevet klassificeret i en bestemt rækkefølge. Denne rækkefølge kaldes ‘stratigrafien’.

Det tidligste fund?

Generelt har forskere hidtil været enige om, at anatomisk moderne mennesker bosatte sig i Europa for omkring 44.000 år siden. Det nye studie rykker derfor rekorden for bosættelser med 10.000 år.

Forskerne bag det nye studie nævner dog, at der muligvis har været en sporadisk 'impuls' af moderne mennesker i Grækenland for 210.000 år siden ifølge et studie fra 2019. Det er dog omstridt, og nogle forskere vurderer, at fundene i Grækenland stammer fra neandertalere.

Læs mere om det i artiklen '210.000 år gammelt kranium kan være det tidligste tegn på moderne mennesker i Europa'.

Forskerne har så dateret deres fund, ud fra hvilke jordlag de er fundet i.

Det er ikke unormalt at datere genstande ud fra jordlag, men det kan give unøjagtigheder:

»Genstande kan vandre fra et lag til et andet. Forskellige processer - frost, vand og erosion for eksempel - ‘omlejrer’ dem, og så kan det være, at vi finder genstandene i et lag, som de ikke stammer fra,« fortæller Trine Kellberg Nielsen.

Det virker dog ikke til at være tilfældet i det pågældende studie, bemærker Trine Kellberg Nielsen. Stratigrafien ser robust ud, ifølge arkæologen. 

Blandt andet kan forskerne påvise, at en type af stenredskaber, som de finder i ét lag, ikke findes i andre lag, og det giver en indikation af, at jordlagene ikke har rykket for meget på sig.

udgravning arkæologi tand homo sapiens neandertal mandrin grotte

Her ses en samling af de stenredskaber, der er blevet fundet i samme jordlag som tanden, altså 'jordlag E'. Ved at sammenligne med fund fra andre udgravninger finder forskerne, at samme slags redskaber er dukket op hos andre grupper af anatomisk moderne mennesker i for eksempel Mellemøsten. Samme slags teknologier findes til gengæld ikke hos neandertalerne, når man ser i de jordlag i grotten, der tidsmæssigt kommer før og efter jordlag E. Forskerne bruger det som et argument for, at de to grupper ikke har haft nogen kulturudveksling i grotten, selvom de har beboet den på skift. (Foto: Laure Metz and Ludovic Slimak)

En tand i en ‘sandwich’

Tandstykket, der kommer fra et anatomisk moderne menneske, ligger i et jordlag, forskerne har navngivet E. 

Det er klemt inde mellem jordlagene C, D, F og G, hvor neandertal-tænderne er fundet, og tanden ligger altså i en jordlagssandwich med tandrester fra neandertalere både over og under sig. 

udgravning arkæologi tand homo sapiens neandertal mandrin grotte

Ni tænder fra minimum syv forskellige individer fundet i den franske Mandrin-grotte. Her er angivet jordlagene C-G, og det ses, hvilke tænder, der er fundet i hvilket jordlag. Det er kun i jordlag E, man har fundet tandrester fra et anatomisk moderne menneske. Resten er fra neandertalere. (Foto: Dr. Ludovic Slimak (CNRS UMR TRACES), Dr. Laure Metz (CNRS UMR LAMPEA) and Dr. Clément Zanolli (CNRS UMR PACEA))

Jordlag E spænder, ifølge forskernes datering, over en periode fra 56.800 til 51.700 år før nu. Det er det, der får dem til at konkludere, at bosættelserne har fundet sted 10.000 år tidligere.

Samtidig viser jordlagene, at de to grupper har okkuperet grotten på skift, dog uden at have nogen form for kulturel udveksling, og det undrer Trine Kellberg Nielsen.

To streger under konklusionen

»Jeg er imponeret over studiet og meget nysgerrig på, hvad det kan føre med sig af nye spørgsmål,« siger Trine Kellberg Nielsen, der blandt andet håber, at forskerne vil genoverveje beslutningen om ikke at lave DNA-analyse.

Det har forskerne fravalgt, fordi de vurderede bevaringen af DNA i tænderne til at være dårlig. Men en analyse af DNA ville, ifølge Trine Kellberg Nielsen, kunne sætte to streger under konklusionen.

Arkæologen håber også at få mere viden om de hurtige skift mellem grupperne, forskerne påviser med en mikrogeologisk analyse. Et sted skulle der kun være et enkelt år mellem grupperne. 

»Skiftene mellem, hvem der har været i grotten, er gået hurtigt, men samtidig skulle der ikke have været en kulturel udveksling? I de efterfølgende lag finder man jo netop ikke de samme redskaber - de samme teknologier - der er isoleret til lag E,« siger hun.

Det stemmer ikke helt overens med den forståelse, vi har af, at neandertalere og anatomisk moderne mennesker udvekslede viden og teknologier.

»Hvad sker der med neandertalerne - bliver de presset ud af lokaliteten? Vi ved heller ikke, hvor de anatomisk moderne mennesker er forsvundet hen, efter de har været i grotten,« siger hun og kommer med et bud:

»Vi ved, at de alle sammen har været jæger-samlere i bevægelse, og de er ikke blevet boende det samme sted i lang tid ad gangen. Måske er de kommet efter sæsonmønstre.«

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk