I en udgravning i Norfolk i det østlige England har britiske forskere fundet levn fra de hidtil tidligste mennesker i Nordeuropa.
Skarpe flinteknive, hammere og mammuttænder viser, at dygtige jægere levede ved den lille by Happisburgh for mindst 780.000 år siden.
Dermed har tidlige mennesker evnet at trænge op til langt nordligere breddegrader, end forskerne hidtil har troet muligt, og det viser, at de tidlige mennesketyper var mere kompetente og tilpasningsdygtige, end man har antaget.
»Det her har stor betydning for vores forståelse af tidlig menneskelig adfærd, tilpasning og overlevelse, samt hvordan og hvor hurtig koloniseringen var efter Afrika,« skriver palæontologen Simon Parfitt og kolleger i det videnskabelige tidsskrift Nature, hvor fundet netop er offentliggjort.
Forskere troede, klimaet var for barsk
De første mennesker på vores slægt, Homo, koloniserede verden uden for Afrika for ca. 1,8 mio. år siden. De nåede vidt og bredt – i hvert fald så langt øst som til øen Flores i Indonesien (med de seneste års fascinerende fund af ‘Hobbitter’) og til den Iberiske halvø i vest.
Da den enorme euro-asiatiske landmasse strækker sig øst-vest kunne de tidlige mennesker holde sig inden for et imødekommende klima med landskaber som savanner, tropiske skove og middelhavsklima.
Man har hidtil ikke fundet nogen tegn på tidlige mennesker nord for den 45. breddegrad, og for eksempel har alle fund fra den tid i Europa været afgrænset til områderne syd for Pyrenæerne og Alperne.
Derfor var forskerne overbeviste om, at klimaet simpelthen var for barsk, og man har set de manglende fund som et indirekte bevis for, at de tidlige mennesker var mindre kompetente end de senere mennesketyper som for eksempel neandertalerne og os selv. Måske beherskede de ikke ild, lavede tøj eller havde opfundet de nødvendige jagtteknologier.
Ældste menneskefund i Nordeuropa
Men de nye fund af i alt 78 stenredskaber er helt oppe over den 52. breddegrad.
»Vi troede virkelig ikke, at tidlige mennesker kunne klare miljøet her‚« siger arkæologen Nick Ashton fra British Museum.
\ Fakta
Derfor er aldersbestemmelsen central. Med palæomagnetisk måling afslører forskerne, at redskaberne ligger i sedimenter, der stammer fra et tidspunkt, hvor jordens magnetiske nordpol var vendt om i forhold til i dag. Det betyder for eksempel, at en kompas nål ville pege mod syd i stedet for mod nord.
Sidste gang den magnetiske nordpol var omvendt af i dag var for 780.000-990.000 år siden, og den alder støttes bla. fundet af en bestemt mammut-art og planter, der vides at være uddøde for ca. 800.000 år siden.
»Samlet set er der stærke indikationer for, at Happisburgh er det ældste fund af mennesker i Nordeuropa,« siger Dr. Andrew Robert fra Australian National University, der ikke har deltaget i studiet.
Biller daterer redskaber
Den anden helt afgørende opdagelse er, at stedet er helt usædvanligt rigt på fossiler af flora og fauna, der gør det muligt at gendanne fortidens omgivelser med stor nøjagtighed.
Fundene afslører, at menneskene overlevede i et klima, som vi kender det fra det sydlige Skandinavien med vidtstrakte nåle- og birkeskove.
Temperaturen har været lidt lunere om sommeren, men til gengæld nogle grader koldere om vinteren, hvilket forskerne kan bestemme ret præcist ud fra sammensætningen af billearter. Mange arter findes kun inden for snævre temperaturspænd, så sammensætningen af biller fungerer som en slags termometer.
Med andre ord et klima, som må have syntes vådt, koldt og elendigt for de tidlige mennesker, der formentlig var vant til middelhavsområdet.
»Personligt tror jeg, de må have haft tøj, boliger og kontrolleret ilden, men vi har ingen direkte beviser for det,« siger geologen Simon Lewis, der er en del af holdet bag fundet.
Knogler kan afsløre meget mere
Desværre har forskerne indtil videre ikke fundet nogen knogler.
»Det er min drøm at finde menneskefossil fra denne periode,« siger palæontologen Chris Stringer fra The Natural History Museum i London, som også var en del af holdet.
»Hvis vi bliver ved med at lede, er jeg sikker på vi nok skal finde dem.«
Knoglerne vil kunne afsløre, hvem menneskene var, hvordan de så ud, levede og hvor de kom fra.
Homo sapiens eller Homo antecessor?
Stringer siger, at der i fossilrækken på det tidspunkt kun er to mulige kandidater, nemlig Homo erectus, der kendes fra Asien, og Homo antecessor, der levede i Spanien.
Han tror mest på Homo antecessor, der uden større problemer kan have gået tørskoet hele vejen fra Spanien til England, som dengang var landfast.
»Planter og dyr i England og Spanien var de samme på det tidspunkt, så de kan være kommet op i varm periode, men man havde troet at de ville uddø hurtigt efter det blev koldt,« siger Stringer.
»Det rykker dem lige en tak op i vores forståelse af hvad disse tidlige mennesker var i stand til.«
Ild, bolig, tøj og avancerede jagtteknikker er alle centrale for vores egne forfædre og anses som noget af det der skiller os ud fra tidligere menneskearter. Men hvis briterne allerede for 1 mio. år siden har haft sådan kapacitet, må andre menneskearter også have haft det, og dermed kan de nye fund rykke kraftigt ved vores billede af evner og tilpasningsdygtighed hos de første mennesker, der spredtes ud fra Afrika.
