10 år, der var meget værre end 2020
SERIE: Hvornår var det værst at være menneske? Jeanette Varberg og Poul Duedahl giver deres bud på historiens 10 værste år.
The-triumph-of-death

Billederne her røber lidt om, hvilke horrible år serien kommer til at fortælle om. (Illustration: Videnskab.dk)

Billederne her røber lidt om, hvilke horrible år serien kommer til at fortælle om. (Illustration: Videnskab.dk)

Serie: 10 år, der var meget værre end 2020

2020 har stået i coronaens tegn og må da være et af de værste år at være i live.

På ingen måde. I denne juleserie giver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl deres bud på historiens 10 værste år, som alle var langt, langt værre end 2020.

Årene er rangeret efter hæslighed, så vi slutter med det værste år nytårsaften. 

Du kan læse første afsnit om det 10. værste år her.

Ved årsskiftet hører det med til traditionerne at gøre status over det gamle år og se frem mod det nye.

Og denne gang er der vist ingen tvivl om, at året 2020 har kurs direkte mod historiebøgernes oversigter over verdenshistoriens erindringsværdige årstal.

I årets løb lykkedes det nemlig corona-pandemien at sætte den verden, vi kendte, på pause og indføre en ny virkelighed med omfattende samfundsrestriktioner og rigelige mængder håndsprit.

Faktisk står året fuldstændig i pandemiens tegn.

Vores bevægelsesfrihed er blevet begrænset, omgangskredsen stærkt indskrænket, og hjemme fra dagligstuen kan vi kun drømme os til en fremtid med hvide sandstrande og knitrende sne på pisterne.

Alle større sociale begivenheder er aflyst, og smitten spreder sig med nysets hast, mens vi utålmodigt venter på at få vaccinenålen stukket i armen.

I hele taget kan man i et anfald af selvmedlidenhed meget let sidde tilbage med den opfattelse, at året 2020 går over i verdenshistorien som det værste år at være i live. Nogensinde.

Men her kan vi arkæologer og historikere uden videre bidrage med lidt opmuntrende nyt. 2020 er nemlig langtfra et de værste år, menneskeheden har måttet lægge krop til.

Faktisk kvalificerer året overhovedet ikke til noget, der minder om en topplacering. Verdenshistorien flyder nemlig over med år, der var langt værre.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Kolera, krig eller kannibalisme?

Det ville ikke være svært at finde 1.000 forskellige år, der var værre, men man skal jo begrænse sig.

Vi har derfor lavet en juleføljeton, hvor vi hver dag frem til og med årets sidste dag sætter spot på et år, som var meget, meget værre end 2020.

Vi har slet og ret lavet en top 10 over verdenshistoriens værste år og rangordnet dem, så vi begynder med nummer 10 og slutter med det værste år nogensinde.

En sådan øvelse er ikke nem. For hvad tæller mest? Antallet af døde? Andelen af døde af den samlede befolkning? Graden af grusomhed? Eller måske følgevirkningerne – for nogle katastrofeår havde konsekvenser mange år frem i tiden.

Og hvad er værst: Kolera, krig eller kannibalisme – eller for den sags skyld pest eller kolera?

En anden udfordring er forhistorisk tid, hvor vi ved noget om perioden, men ikke har skriftlige kilder for det enkelte år. Her har vi alligevel udvalgt nogle 'cirkaår', der siger noget om, hvordan livet generelt var på denne tid.

Føljetonen er alt i alt vores vurdering af, hvornår i verdenshistorien det var særligt ubehageligt at være i live.

Her er artiklen om det 10. værste år nogensinde: Historiens værste år, 10.800 f.v.t.: Én af de største klimaændringer i menneskets historie.

God læselyst.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.


Det sker