Tyra Grove Krause: »Svært ved at se, at vi får ny og alvorlig coronavirus-variant«
KOMMENTAR: Den underliggende immunitet fra vacciner og tidligere smitte vil beskytte os, vurderer faglig direktør på Statens Serum Institut.

Vi kan dog ikke udelukke, at der vil komme nye bølger i fremtiden - også allerede tidligt på foråret. Det vil gøre det relevant at vaccinere plejehjemsbeboere eller andre særligt sårbare, pointerer Tyra Grove Krause i denne kommentar. (Foto: Statens Serum Institut)
 

Vi kan dog ikke udelukke, at der vil komme nye bølger i fremtiden - også allerede tidligt på foråret. Det vil gøre det relevant at vaccinere plejehjemsbeboere eller andre særligt sårbare, pointerer Tyra Grove Krause i denne kommentar. (Foto: Statens Serum Institut)
 

Omikron har taget over, og vi ser rekordhøje daglige smittetal. Men antallet af indlæggelser og dødsfald har - heldigvis - ikke fulgt samme eksplosive mønster.

Derfor har Videnskab.dk's Forskerzonen spurgt en række af landets førende corona-forskere om, hvad vi bør gøre nu, hvorvidt corona efterhånden kan sammenlignes med influenza, og hvor meget, de tror, corona vil fylde de kommende vintre. 

Her svarer den tredje forsker i serien, Tyra Grove Krause, der er er faglig direktør for Epidemiologisk Infektionsberedskab på Statens Serum Institut (SSI).

Hvad skal vi gøre nu (og hvorfor)? 

Lige nu kan vi ikke gøre andet end at lade Omikron-bølgen løbe gennem befolkningen. Med Omikron er det umuligt at stoppe smittespredningen, selv med hårde restriktioner. Men vi skal stadig prøve at dæmpe smitten, for at undgå at der bliver alt for mange syge på en gang.  

Når smittetrykket er højt, skal vi have ekstra opmærksomhed på at beskytte de ældre og sårbare, der er i særlig risiko. De skal beskyttes med vacciner, herunder eventuelt et 4 stik, kombineret med test af personale og brug af værnemidler og effektiv udbrudshåndtering, for eksempel når smitten spreder sig på et plejehjem.

Grunden til, at vi kan tillade os slippe smitten mere løs, er, at vi har en høj vaccine-dækning, og Omikron samtidigt er forbundet med mindre alvorlig sygdom. COVID-19 er for de fleste blevet en mild infektion, som ikke medfører hospitalsindlæggelse, og vi kan se, at intensivindlæggelserne falder på trods af meget høje smittetal.

Med Omikron-smittebølgen kombineret med vaccination får vi snart befolknings-immunitet, hvilket betyder, at der vil være længere mellem de modtagelige, så virus får sværere ved at sprede sig. Vi får derfor et naturligt knæk på epidemikurven. Jeg kalder det for befolkningsimmunitet og ikke flokimmunitet, fordi vi ikke forventer, at vi fuldstændig kan forhindre smittespredning. 

Begrebet flokimmunitet bruger vi ofte i forbindelse med mæslinger, hvor vi kan stoppe smittespredningen og beskytte de særligt modtagelige - for eksempel immunsvækkede - der ikke kan få vaccinen, fordi det meste af befolkningen har livslang immunitet efter vacciner og tidligere infektioner.

Det vil ikke på samme vis være gældende for coronavirus, fordi vi endnu ikke kender varigheden for immuniteten, som vi får, men den vil helt sikkert aftage.

Immunitetens varighed afhænger både af, hvordan vores antistoffer henfalder, men også af, om der kommer en ny variant, der kan undvige vores immunforsvar. Vi vil altså se nye bølger af coronavirus. Men vi kan håbe på, at næste variant vil have et mildere forløb på grund af, at vores immunsystem er bedre forberedt efter tidligere smitte og/eller vaccination. 

Vi har set, at COVID-19 vaccinationerne generelt har givet en god beskyttelse imod alvorlig sygdom, også med de nye varianter, og også selvom de ikke har givet den samme gode beskyttelse imod smitte. På samme måde forventer jeg, at vi med den befolkningsimmunitet, vi får nu, også vil være bedre gearet imod den næste nye variant. Det betyder ikke, at vi ikke kan blive smittet igen. Men som samfund er vi bedre rustet.

Hvordan skal vi leve med corona?

Det – og andre presserende spørgsmål om corona – har Forskerzonen stillet nogle af landets fremmeste coronaforskere.

De har fået de samme centrale spørgsmål, men med rum for forskellige underspørgsmål​, som de besvarer i hver deres artikel de kommende dage.

Følg med her på siden, hvor Lone Simonsen (professor, Roskilde Universitet), Astrid Iversen (professor, Oxford Universitet) og Jens Lundgren (professor, Københavns Universitet) giver deres bud på, hvordan vi skal leve med corona. 

Jeg tror, at det mest sandsynlige er, at epidemikurven knækker slut-januar / start-februar. Det kan også blive midten af februar, hvis Omikron-undervarianten (Omikron består af i alt tre undervarianter BA.1, -2 og -3, red.) BA.2 er mere smitsom end BA.1. Men derefter vil epidemien være aftagende, hvilket vil blive hjulpet på vej af sæsoneffekten, som vil holde smitten nede henover foråret og sommeren. 

Der vil stadigt være behov for lidt mere udbredt testning end normalt for luftvejsvirus, så vi kan følge de nye varianter, men slet ikke på det niveau, vi ser nu. For eksempel er vi ved at undersøge, om vi kan lave et 'sentinel hjemmetest-system', hvor en større gruppe af borgere tester sig løbende med en hjemme-PCR-test, så vi kan følge smitten.  

Vi skal samtidig løbende følge vaccineeffektiviteten og tage stilling til, om der skal gives 4. stik til nogle særligt sårbare grupper. Vi kan eksempelvis ikke helt udelukke, at der vil kunne komme en ny bølge tidligt på foråret på grund en ny variant, der vil gøre det relevant at vaccinere plejehjemsbeboere eller andre særligt sårbare, hvis beskyttelsen imod alvorlig sygdom er aftaget.

Man kan aldrig sige noget med sikkerhed, men jeg har svært ved at se, at vi får en ny virus-variant, der skulle være mere alvorlig end dem, vi har set nu, når vi har underliggende immunitet på baggrund af vacciner og tidligere smitte. 

Hvad siger du til den udbredte opfattelse af, at corona nu kan sammenlignes med en 'almindelig influenza'?

Lige nu er Omikron helt anderledes end sæsoninfluenza. Vi vil se langt flere smittede nu end under en almindelig sæsoninfluenza-epidemi. Ser vi på de hårde influenza-sæsoner, er det maks 10-20 procent af befolkningen, der bliver smittet. Med Omikron forventer vi, at det bliver 50-60 procent. Så vi vil se langt flere smittede end ved en influenza-sæson. 

Til gengæld regner vi med, at vaccinerne giver en god beskyttelse imod alvorlig sygdom og død, og lige nu er der ikke tegn på, at dødeligheden vil blive højere end under en almindelig influenzasæson.

Så sammenligningen er selvfølgelig skæv, fordi de to sygdomme og virus ikke er identiske. Men strategierne til at holde dem nede kan godt være nogenlunde de samme.

Man skal også tænke på, at det har taget os mange årtier at få influenza til at være den sygdom, den er nu, som vi har under kontrol. Hvis vi går 20 år tilbage, var det ikke usædvanligt med 2.000-4.000 influenzarelaterede dødsfald hver vinter. Nu ser vi færre dødsfald, fordi vi har influenzavaccinationer og også bedre behandling, på trods af at befolkningen er blevet ældre. Derudover har de fleste af os igennem årene været smittet gentagne gange med influenza, så vi har noget immunitet mod influenza i samfundet.

Det er noget af det samme, vi på sigt vil få imod coronavirus. 

Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvad skal vi forvente af de kommende vintre? Hvordan skal vi leve med coronavirussen fremover?

Det bliver spændende, hvad der sker til næste efterår og vinter. Jeg kan godt forestille mig, at der vil komme nye smittebølger, som vi skal være beredte på, ligesom når influenzaen kommer. Og vi skal nok vaccinere særligt sårbare grupper op til efteråret for at undgå alvorlig sygdom.

Grundlæggende er jeg dog optimistisk i forhold til fremtiden. Det er jeg, fordi der hele tiden bliver udviklet nye vacciner, der kan hjælpe os. Næste våben er variant-opdaterede-vacciner, der er udviklet specifikt til de forskellige varianter, der måtte komme. Samtidig ser vi helt nye vaccine-teknologier og -typer, der er på vej. Det kan eksempelvis også være, at man får mere erfaring med krydsvaccinationer, hvor man booster-vaccinerer med andre vacciner og måske opnår en bedre effekt. På den måde vil vores vaccineprogram blive optimeret med tiden. 

Derudover ser vi nye lægemidler, som bruges til at mindske konsekvenserne, når man bliver syg. Så vi vil også blive bedre til at behandle indlagte med COVID-19 med tiden. Det er min klare forventning. 

Det mest nærliggende at forestille sig på den lange bane er, at coronavirus kommer til at blive som sæsoninfluenza og de andre luftvejsvirusser, som vi har i omløb gennem efteråret og vinteren. 

Man vil nok komme til at bruge de samme tiltag som mod influenza, hvor man hvert år overvåger, hvilken variant der vil blive den dominerende, udvikler vaccine mod denne og tilbyder de ældre og særligt sårbare i befolkningen vaccination. 

I de kommende år bliver det vigtigt at have ekstra god overvågning af nye coronavirusvarianter, fordi vi skal finde ud af, hvem der præcis skal have et gentagne stik. Der er rigtig mange ting, vi skal have afdækket, for at få det optimale vaccinationsprogram. 

Professor og virolog Astrid Iversen har luftet sin bekymring om, at der en risiko for, at smitte med Omikron-varianten BA.1 ikke beskytter særlig godt imod smitte med Omikron-varianten BA.2. Hvad tænker du om den risiko?

Det er en teoretisk overvejelse, om de er så forskellige fra hinanden, at det faktisk betyder, at man ikke er beskyttet overfor BA. 2 af de antistoffer, som BA.1 giver. Der er endnu ikke rapporteret reinfektion med to forskellige Omikron-varianter. Altså, at én skulle være smittet med BA.1 og siden er smittet med BA.2 eller omvendt. 

Jeg er ikke så bekymret for det lige nu, men det skal selvfølgelig undersøges, vi prøver at dyrke BA.2, så man kan finde ud af, hvordan virus reagerer, hvis det bliver udsat for antistoffer fra en, der har været smittet med BA1. 

Vi kan også se, om BA.2 i højere grad optræder hos personer, der har været tidligere smittet, og eventuelt finde de gamle prøver frem for at se, hvilken virusvariant de i så fald var smittet med. 

Hvis endelig der skulle være risiko for reinfektion med en Omikron-variant, er det mest sandsynligt, at risikoen for at blive reinficeret ikke vil være stor umiddelbart efter, at man har haft den første infektion. Så det er stadig på et teoretisk niveau, men det er helt relevante overvejelser og noget, vi undersøger løbende.

Med hensyn til BA.2, kan man tilføje, at den kom på banen i midten af december og allerede er dominerende, så den ser ud til at have en klar spredningsfordel i forhold til BA.1.  

Hvis den er mere smitsom, betyder det, at vi skal have mere immunitet i befolkningen for at få epidemikurven knækket, hvilket betyder, at vi vil nå et højere toppunkt på smittekurven, inden vi har befolkningsimmunitet. Hvor mange smittede, der procentvis skal være i befolkningen, før vi er nået derhen, er umuligt at sige nu. 

 

 

Vi må dog formode, at vi har et stort mørketal nu. Positivprocenten er oppe på næsten 25 procent, og der bruges hjemmetests derude, så der må være en stor andel test og smittede, vi ikke har opdaget, både hvis de har haft milde symptomer og eventuelt ved positiv hjemmetest, der ikke blevet fulgt op af en PCR-test.

Når vi har et stort mørketal, betyder det, at smittekurven kunne knække før ventet. Så det bliver meget spændende at følge, hvornår smittebølgen når sit toppunkt.

Smitten stiger, og der er lagt op til, at restriktionerne løftes helt eller lettes. Bør vi ikke holde smitten nede? 

Der er stor bekymring om eksempelvis senfølger, som stadig er ukendte med Omikron-varianten. Skulle man holde smitten nede i længere tid, til man ved mere om det?

Det er et godt spørgsmål. Men det, man skal overveje i den sammenhæng, er alle konsekvenserne af nedlukningerne. Samtidig bliver man nødt til at spørge, hvad skulle tidsperspektivet være? Hvornår skulle man så lukke op?

Tidligere nedlukninger har blandt andet været motiveret af, at vi har skullet vinde tid. 

Under 1. bølge brugte vi nedlukningen til at vinde tid til at opskalere intensivkapacitet i sundhedsvæsnet og opbygge test-kapaciteten og en kontaktopsporingsenhed, så vi var bedre gearede til flere smittede og alvorligt syge. 

Under 2. bølge ville vi for det første gerne have smittetrykket helt i bund, inden alpha-varianten, der var mere smitsom, tog over. Derudover vidste vi, at vaccinerne var lige om hjørnet. Vi havde et effektivt værktøj, som vi helst ville bruge, før folk blev smittede. Derfor havde vi en interesse i at holde smittetrykket nede, imens vi ventede på vaccinerne.

Under denne 3. Omikron bølge har vi lukket ned for at dæmpe smittetrykket, samtidigt med at vi kunne fremrykke udrulningen af 3. vaccinestik, og det har skullet sikre, at vi havde optimal beskyttelse mod alvorlig sygdom og samtidig hjælpe til at dæmpe smittespredningen. Det har aldrig været et mål at få epidemikurven til at knække.

Så på et tidspunkt, skal man gøre op, hvad grunden er til, at vi skal holde samfundet lukket. Og hvad skal der til, for at vi lukker op for det igen. Nu har vi ikke et nyt værktøj eller en vaccine, vi venter på. Vi har gjort, hvad vi kunne, for at beskytte befolkningen bedst muligt, og samtidig har vi ikke har set den belastning af sundhedsvæsenet, vi havde frygtet. Så er det svært at argumentere for, at vi skal fastholde restriktioner.

Tyra Grove Krause blev interviewet af journalist Frederik Guy Hoff Sonne.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk