Omikron har taget over, og vi ser rekordhøje daglige smittetal. Men antallet af indlæggelser og dødsfald har – heldigvis – ikke fulgt samme eksplosive mønster.
Derfor har Videnskab.dk’s Forskerzonen spurgt en række af landets førende corona-forskere om, hvad vi bør gøre nu, hvorvidt corona efterhånden kan sammenlignes med influenza, og hvor meget, de tror, corona vil fylde de kommende vintre.
Her svarer den anden forsker i serien, Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved University of Oxford i England.
Hvad siger du til den udbredte opfattelse af, at corona nu kan sammenlignes med en ‘almindelig influenza’?
Det er tydeligt at COVID-19 ikke kan sammenlignes med en almindelig influenza, når vi ser på antallet, der dør under en almindelig influenzasæson.
Både influenza- og COVID-19-døde er hidtil blevet opgjort efter de samme kriterier, så tallene er sammenlignelige. Ser vi på andelen af influenza-relaterede dødsfald fra 2015-2019 – før corona-pandemien kom – så ligger det på mellem 1 og 1,5 procent af alle dødsfald (eksempelvis 2016/17: 751 personer). I 2017/18, hvor vi havde et hårdt influenza-år, døde 1608 personer af influenza.
Lige nu i Danmark dør omkring 170-180 mennesker om dagen af alle mulige forskellige årsager. Fra den 23. november har vi næsten alle dage haft over 10 personer, der døde af corona, de seneste par uger 12-15 personer og i dag (22. januar, red.) 25 personer.
Bare de seneste to måneder nærmer vi os det totale antal døde i et almindeligt influenzaår (antal COVID-19-døde fra 23. november til 22. januar: 772 personer). På trods af, at vi har et højt antal coronavaccinerede og re-vaccinerede i befolkningen.
Antal COVID-19-dødsfald fra januar 2021 til januar 2022 ligger på cirka 1.744, altså over antallet, der døde i den hårde influenzasæson 2017/2018 – på trods af, at vi i løbet af 2021 havde nedlukninger og til tider skrappe restriktioner og fik vaccineret størstedelen af befolkningen i løbet af de første 6 måneder.
Et andet opmærksomhedspunkt er spørgsmålet med at dele op, om man er indlagt eller dør af eller med corona.
Det er ikke nemme opgørelser. Det er helt klart, at hvis man er indlagt på grund af COVID-19-lungebetændelse og dør af dét, så er man indlagt, og så dør man af COVID-19. Hvis man har været involveret i et trafikuheld og dør af det efter et par dage – men bliver fundet corona-positiv på hospitalet – så er man ikke indlagt på grund af corona, og man dør ikke af det – selvom infektionen potentielt kunne svække ens almentilstand og dermed nedsætte ens overlevelseschancer.
Men så er der en tredje gruppe – en mellemgruppe – af folk, der eksempelvis har sukkersyge eller hjerteproblemer. De klarer sig meget godt med deres sygdom, men det, at de bliver corona-inficeret, gør, at filmen knækker, og de bliver alvorligt syge og kommer på hospitalet.
Så vil COVID-19 sandsynligvis ikke stå som hoveddiagnose, det vil for eksempel sukkersyge og ketoacidose (en livstruende tilstand). Men pointen er, at de ikke ville være indlagt, hvis ikke de ikke var blevet smittet med coronavirus.
\ Hvordan skal vi leve med corona?
Det – og andre presserende spørgsmål om corona – har Forskerzonen stillet nogle af landets fremmeste coronaforskere.
De har fået de samme centrale spørgsmål, men med rum for forskellige underspørgsmål, som de besvarer i hver deres artikel de kommende dage.
Følg med her på siden, hvor Lone Simonsen (professor, Roskilde Universitet), Jens Lundgren (professor, Københavns Universitet) og Tyra Grove Krause (faglig direktør, Statens Serum Institut) giver deres bud på, hvordan vi skal leve med corona.
Så der er en mellemgruppe, hvor det at blive smittet med corona kan presse dem ud over en grænse, der gør, at de kan blive indlagt på hospitalet og eventuelt dø. Så regnestykket er ikke så enkelt, som det ofte bliver fremstillet.
Alt i alt er der rigtig mange, som dør af COVID-19 i øjeblikket. Selvom det er cirka halvt så mange som sidste vinter på denne tid, er det stadig mange.
Det er en konsekvens af det høje smittetryk. Og det høje smittetryk er et valg – for man kan nedsætte det med passende restriktioner og forebyggende tiltag.
At kalde noget influenza-lignende, er jeg bange for, skaber en vis forvirring, for når folk tænker på influenza, har de alle mulige forskellige ideer om, hvad det er. Der kører mange infektioner rundt om vinteren, og en del bliver misfortolket som influenza. De færreste bliver testet for at se, om de rent faktisk har influenza.
Det er en myte, at virus altid udvikler sig til at blive mindre sygdomsfremkaldende
Astrid Iversen
Men influenza er potentielt en meget alvorlig sygdom. Det er derfor, at vi hvert eneste år overvåger og vaccinerer mod influenza.
Det er potentielt forvirrende at kalde COVID-19 for influenza-lignende, for hvad vi hver især opfatter som influenza er forskelligt – og det slører, hvor alvorligt det kan være for mange personer at blive smittet med coronavirus.
Hvad skal vi gøre nu (og hvorfor)?
Der er tre ting, som er vigtige at være opmærksomme på nu: Kommunikation, forebyggelse, og hvordan vi overvåger virus og finder ud af, hvem der er smittet – altså en opdateret teststrategi, der tager højde for de begrænsninger, det enormt høje smittetryk medfører.
Jeg tror, at det er vigtigt at forbedre kommunikationen med hensyn til, hvor vi står. Det er vigtigt at basere kommunikationen på, hvad vi rent faktisk ved. Og samtidig gøre opmærksom på, hvad vi ikke ved i øjeblikket.
Først når vi får en klar og tydelig kommunikation baseret på fakta, kan vi forstå, hvordan situationen er, og så kan vi have ordentlig diskussion om, hvad vi synes er acceptabelt.
Er vi OK med, at der dør så mange mennesker af COVID-19 hver eneste dag?
Er vi OK med at have de højeste smittetal, vi overhovedet har haft?
Er vi OK med, at vi ikke ved, hvad risikoen for senfølger er?
Mange fornuftige smitteforebyggende tiltag som eksempelvis masker er blevet stærkt politiseret, og det er en skam. Epidemien bliver styret af biologi. En tydeligere fakta-baseret sundhedsfaglig kommunikation kunne måske afhjælpe denne politisering.
Det andet opmærksomhedspunkt er forebyggelse af smitte.
De gode råd om vaccination, at blive hjemme hvis man føler sig syg, at holde afstand, at vaske/desinficere hænderne, sikre god rengøring og udluftning ved at åbne vinduerne – de er alle sammen gode, men de er ikke nok til at slå smitten ned i denne situation.
Masker hjælper også godt, men er ikke nok. Forskellige restriktioner som for eksempel forsamlingslofter er effektive, men meget indgribende tiltag. Vi kan fremadrettet gøre mere for at forebygge smitte, før vi behøver at overveje indgribende restriktioner.
Her er det vigtigt at huske, at coronavirus smitter omtrent 20 gange mere effektivt indendørs end udendørs, og at virus er luftbåren. Derfor giver det mening at forebygge smitte indendørs ved hjælp af tiltag som udluftning, ventilation, luftrensning (HEPA filtre) eller UV lys.
Disse måder at forebygge smitte på kræver ingen ændring i vores dagligdag, men vil gøre behovet for eventuelt yderligere tiltag mindre.
Det er også vigtigt at forstå, at coronavirus ikke er noget, der forsvinder, når pandemien er overstået. Det vil sandsynligvis blive en virus, som vi fremadrettet hvert år skal forholde os til og håndtere.
Mange lande, også Danmark, har undersøgt mulighederne for ventilationsanlæg og luftrensning i blandt andet skoler. Adskillige studier har desuden vist, at et bedre indeklima i skoler forbedrer indlæringen, hvilket ud over den smitteforebyggende virkning ville være en ekstra bonus.
Alle investeringer i ventilation og luftrensning vil være langtidsinvesteringer, som fremadrettet kan blive en meget værdifuld og effektiv del af vores forebyggelse mod smitte med corona og andre luftbårne vira.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Sådan en langtidsinvestering i bedre ventilation/luftrensning vil blive dyr, men hvis den hvert år vil hjælpe med til effektivt at bremse smittespredningen på eksempelvis arbejdspladser og skoler og dermed gøre, at restriktioner ikke bliver nødvendige – eller bliver mindre indgribende – så er det noget, der vil medvirke til, at samfundet fungerer bedst muligt. Det er noget, vi bør overveje nu og helst begynde at implementere, så snart vi kan.
Det tredje opmærksomhedspunkt er teststrategien.
Som situationen ser ud nu, er teststrategien udfordret. Den danske teststrategi har været rigtig god, da smittetrykket var lavere, men lige nu står vi i en ekstrem situation. Vi har aldrig haft så højt smittetryk før – faktisk har Danmark et af de højeste smittetryk i hele verden.
Test er rigtig godt, men det er svært at udnytte testsvar effektivt til smitteopsporing, når positivprocenten kommer over 5 procent. Så er der så mange smittede, at smittekæderne går ind over hinanden.
Hvis smitteopsporingen skal fungere, så skal man teste mere, indtil man når en positivprocent på 5 eller mindre. Men det er utroligt mange test, der skal til, når smittetrykket er så højt. Så mange, at det bliver urealistisk.
Vi bliver derfor nødt til at tænke alternativt; at gøre det mere op til den enkelte at teste sig selv derhjemme med hjemmetest og indrapportere dem – og selv gøre en ekstra indsats for at kontakte nære kontakter.
Kviktest er ikke lige så følsomme som PCR-tests, men når der er så mange smittede, er det ikke realistisk, at alle kan testes med PCR. Men det kræver en god og tydelig kommunikation, hvis den alternative nødstrategi skal lykkes.
Derudover vil det være godt at optimere spildevandsovervågningen. Det vil kunne give et godt overblik over smittetrykket i hele landet og de cirkulerende virusvarianter – og vil på sigt kunne mindske behovet for individuelle tests.
\ Læs mere
Hvorfor mener du ikke, som andre fagfolk har sagt, at pandemien kan være ovre til marts?
Sidste år så vi i Danmark tre bølger af fjernt beslægtede coronavirus-varianter – Alfa, Delta og Omikron. De er kun ’24.-dels-kusiner’, om man vil. Alfa, Delta og Omikron-varianterne blev først observeret i henholdsvis Storbritannien, Indien og Sydafrika.
Det er bekymrende, fordi det, at disse varianter er så fjernt i familie med hinanden, gør, at der ikke er så god krydsimmunitet imod smitte. De antistoffer, man danner mod den ene, beskytter ikke særlig godt mod den næste. Heldigvis er beskyttelse mod alvorlig sygdom og død kun lettere nedsat, da dette primært afhænger af vores cellulære immunrespons.
Hvordan varianterne er opstået, ved man ikke med sikkerhed, men der er tre hovedhypoteser:
Man mener, at de kan være opstået i folk med et dårligt fungerende immunsystem – enten på grund af behandling mod eksempelvis cancer, eller på grund af HIV-1-infektion. Vi ved, at disse immunsvækkede patienter kan være langtidssmittede med coronavirus i helt op til 6 måneder eller mere, og at virus i den tid kan akkumulere mange og usædvanlige mutationer.
Alternativt kan de være opstået ved, at virus er sprunget fra mennesker til dyr og tilbage til mennesker igen.
Og endelig kan der være sket en kombination af de to scenarier.
Vi er midt i en voldsom pandemi med eksponentielt og hurtigt stigende smittetal i mange lande – både på den sydlige og nordlige halvkugle, hvor vi har henholdsvis sommer og vinter. Der er rigtig mange smittede globalt, og virus muterer relativt hurtigt.
Selv Omikron er ikke bare en variant. Det er en samlebetegnelse, der dækker over tre undervarianter; BA.1, BA.2 og BA.3. BA.3 er ikke set i Danmark endnu, men det er BA.1 og BA.2.
BA.1 kom til Danmark i slutningen af november, men dens udbredelse toppede omkring nytår, samtidig med at BA.2 var – og er – i hastig vækst. Faktisk har vi i Danmark allerede selekteret vores egen danske BA.2-undervariant (såkaldt sublineage).
BA.2 udgør nu ~50 procent eller mere af det, vi kalder omikron-infektioner. Bølgen af smitte, der skyldes BA.1, er overlappet af bølgen med smitte med BA.2. Når man ser på smittetallene, ser man det som én stor, konstant voksende smittebølge. Vi har faktisk to samtidige omikronvariant-epidemier i Danmark.
De tre omikron-undervarianter er ikke udviklet fra hinanden. De stammer fra en ’tipoldefar-virus’, som vi ikke havde set siden sommeren 2020. Foreløbige sekvens- og strukturanalyser tyder på, at det er en reel mulighed at smitte med BA.1 ikke beskytter særlig godt imod smitte med BA.2.
Om det viser sig at være rigtigt i den virkelige verden, ved vi ikke endnu.
Men det ser ud til, at begrebet ’flokimmunitet’ ikke kan opnås ved hjælp af infektion med én variant. Måske kan man for en stund få ’variant-specifik flokimmunitet’, men det vil sandsynligvis kun give os en forholdsvis kort periode, hvor alting er relativt normalt.
Her vil vi blive hjulpet af forårets komme og sommeren, hvor vi opholder os mere udenfor og lufter mere ud. Det vil i sig selv få smittetrykket ned.
Denne midlertidige normalisering vil desværre have en høj pris i form af sygdom, senfølger og død.
Selv en relativt hurtig normalisering er der ikke garanti for, for det er muligt, at de mange, der har været eller er syge på grund af BA.1-infektion, kan risikere at blive ramt af BA.2 efter få måneder.
Eller kortere tid. Vi ved det ikke endnu.
Måske står vi i allerede nu i en situation, hvor vi skal opbygge befolkningsimmunitet igen mod BA.2, ligesom vi gjorde mod BA.1, og det er bekymrende. Så det er et vigtigt spørgsmål at få svar på, i hvor høj grad smitte med BA.1 beskytter imod smitte med BA.2.
Vi kunne også vælge at sænke smittetrykket og opbygge immunitet i befolkningen gennem en omikron-specifik vaccine. Den kommer sandsynligvis til marts/april.
Vaccination indebærer ikke den samme risiko for alvorlig sygdom, senfølger og død som infektion. Selvom der måske ikke er god krydsimmunitet mellem BA.1 og BA.2 i forhold til smitte, vil beskyttelsen, man får mod alvorlig sygdom og død ved vaccination med sådan en Omikron-specifik vaccine, sandsynligvis være endnu bedre end den, man får ved at bruge de nuværende vacciner.
I øjeblikket er Danmark hele verdens forsøgslaboratorium. Desværre. Vi har et ekstremt højt smittetryk, og vi sekventerer en stor del af de positive virusprøver, så vi har et godt indblik i, hvilke virus-varianter der er i prøverne.
Vi har derfor mulighed for at samkøre den enkeltes sekventeringsresultat med registre, der indeholder oplysninger om, hvorvidt man har været smittet tidligere, hvilken variant man dengang var smittet med, samt om man var – eller er – hospitaliseret. Endelig vil man også kunne se, hvor mange af de smittede med bestemte varianter, der døde af COVID-19.
Vi vil derfor nemmere end de fleste andre lande kunne finde ud af, i hvor høj grad immunitet efter BA.1-infektion beskytter mod infektion med BA.2. Vi vil også sandsynligvis være det første land til at afdække, om alle aldersgrupper bliver lige så syge af BA.2 som af BA.1. Og hvor mange der får senfølger. Det er vigtigt at få afklaret både for os og resten af verden.
En ny variant, der kan spredes bedre end Omikron-varianterne, behøver kun at opstå ét sted i verden, og tilfældigheder vil afgøre, om den danner smittekæder.
BA.1 kom til Danmark, tre dage efter fundet af den blev offentliggjort i Sydafrika. Vores verden er tæt forbundet. Man kan desværre ikke sige, at Omikron er den sidste variant, der kommer. Der er ingen data, der tyder på det, og vi har ingen erfaringer, der tyder på det.
Hvis – eller nok desværre når – en ny variant kommer, er der ingen garanti for, at den er mindre sygdomsfremkaldende end omikron. Det er en myte, at virus altid udvikler sig til at blive mindre sygdomsfremkaldende. Coronavirus smitter, før værten bliver alvorlig syg – og for virus er det ligegyldigt, hvad der sker med værten, efter den har haft mulighed for at smitte videre.
Alfa-varianten var mere sygdomsfremkaldende end de oprindelige varianter, Delta var mere sygdomsfremkaldende end Alfa, og Omikron er halvt så sygdomsfremkaldende som Delta. I hvert fald hos voksne under 65 år.
Jeg tror, vi desværre kan forvente, at pandemien ikke er ovre til marts
Astrid Iversen
Vi har ikke robuste data for dem, der er over 65 år – og Omikron ser ud til at give mere sygdom hos børn, især børn under 5 år. Omikron er stadig en virus, som kan give alvorlig sygdom og forårsage senfølger samt mange dødsfald. Den er ikke ligegyldig.
Lige nu har vi mange ubesvarede spørgsmål, som gør, at det er svært at forudse smitteudviklingen de næste par uger.
Hvis de, der har været smittet med BA.1, ikke smittes i stor stil med BA.2, vil smittetrykket sandsynligvis snart aftage. Hvis de, der har været smittet med BA.1, kan smittes i stor stil med BA.2, så vil smittetrykket blive ved med at vokse mange uger endnu.
Vi ved så at sige intet om, i hvor høj grad Omikron giver ophav til senfølger, og vi har ikke et godt overblik over, hvor syge folk over 65 år vil blive af Omikron, fordi de ældre først for alvor blev smittet for 1-3 uger siden og først nu begynder at komme ind på hospitalet. Der er mange usikkerhedsmomenter.
Det er usædvanlig situation, vi står i, og fordi smittetrykket er så højt, er risikoen for, at virus finder dem, der ikke kan tåle at blive smittet, blevet meget stor.
Når smittetrykket er så højt, kan man ikke beskytte de sårbare lige så effektivt, som man kan, når smittetrykket er lavere. Ældre er sårbare på grund af deres alder, og mange ældre og yngre sårbare personer lider af sygdomme, hvor det at få coronavirus oveni kan skubbe dem over stregen og give dem alvorlige problemer.
Og det er ikke alle, der responderer lige godt på vaccinerne. Der er mange sårbare patientgrupper, der ikke kan ikke lave et godt immunrespons på vaccinerne på grund af deres sygdom og/eller behandling. Derudover har ældre generelt et dårligere immunrespons end yngre, fordi deres immunsystem ikke fungerer helt så godt som hos yngre.
Jeg tror, vi desværre kan forvente, at pandemien ikke er ovre til marts.
Heller ikke epidemien i Danmark.
Hvordan udviklingen i smittetrykket bliver over de næste par uger, er usikkert. Ligeså presset på hospitalerne. Vi kan med stor sikkerhed sige, at der er meget, vi endnu ikke ved om BA.1 og BA.2, som vil få stor betydning for, hvordan situationen udvikler sig, og hvordan vi skal håndtere den.
Hvad skal vi forvente af de kommende vintre? Hvordan skal vi leve med coronavirussen fremover?
At coronavirus på et tidspunkt kommer ind i en mere stabil fase som en sæsonvirus, er et håb, man kan have, og det er sandsynligvis også det, der vil ske engang.
Lige nu står vi bare stadig midt i en voldsom global pandemi, hvor vi for eksempel har store samtidige virusudbrud, både om sommeren i Sydafrika og om vinteren i Europa. Det er ikke muligt at forudsige med sikkerhed, hvornår pandemien ender.
Vi er slet ikke på den lange bane endnu. Men det, som sandsynligvis kommer til at ske, er, at vi kommer til at have en global overvågning af cirkulerende coronavirus-varianter, ligesom med influenza.
Mange mennesker kloden rundt overvåger influenza og forsøger at forudsige, hvilke varianter der vil ramme den nordlige halvkugle hver vinter ved at iagttage varianter på den sydlige halvkugle i deres efterår/vinter, som er vores forår/sommer. Så laver man en vaccine, der indeholder en blanding af de mulige varianter.
Det samme vil sandsynligvis på sigt komme til at ske for coronavirus.
Afhængigt af, hvor smitsomme og alvorlige varianterne er, så vil man sandsynligvis vaccinere sårbare og ældre eller hele befolkningen. Men coronavirus bliver noget, vi hvert år bliver nødt til aktivt at forholde os til gennem vaccination, eventuelle smitteforebyggende foranstaltninger og aktivt overvåge ved hjælp af eksempelvis spildevandsovervågning af virus.
Netop derfor bliver vi nødt til allerede nu at tænke langsigtet og blandt andet forsøge at indføre grundlæggende bedre smitteforebyggede tiltag som effektiv ventilation og luftrensning. Det er ikke noget, der hæmmer dig i at gøre noget som helst, og vil være god forebyggende indsats. Nu og i fremtiden.
Nye behandlingsmuligheder og et forbedret vaccinedesign, for eksempel vacciner, der også er rettet mod dele af virus, der ikke varierer så meget mellem varianterne som spike-proteinet i de nuværende vacciner, vil sikkert også blive lavet.
Vacciner, der gives via næsesprays, kan måske også vise sig at udløse et bedre immunrespons i luftvejene end vacciner, der, som nu, gives ved injektion i musklerne. Det vil på sigt mindske konsekvenserne af smitte og forbedre vaccineresponset.
Men vi er ikke der endnu.
Noget, der også bliver vigtigt nu og fremover, er at hjælpe de lande, som ikke har så gode muligheder for at holde smittetrykket nede, med at få deres epidemier under kontrol. Det vil være godt for dem og godt for os. Det vil mindske risikoen for, at der kommer en ny, bekymrende virus-variant.
Astrid Iversen blev interviewet af journalist Frederik Guy Hoff Sonne.
\ Læs mere
\ Kilder
- Astrid Iversens profil (University of Oxford, England)
- ‘Influenzasæsonen – opgørelse over sygdomsforekomst 2017/18’, Statens Serum Institut
- ‘Influenzasæsonen – opgørelse over sygdomsforekomst 2019/20’, Statens Serum Institut
- ‘Dødsfald’, Danmarks Statistik
- ‘Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasse’, PCD-Guiden
- ‘Proposal for Danish BA.2 sublineage with nuc:C22792T (240 seqs, 10-20% of Omicron in Denmark)’, GitHub