Omikron har taget over, og vi ser rekordhøje daglige smittetal. Men antallet af indlæggelser og dødsfald har - heldigvis - ikke fulgt samme eksplosive mønster.
Derfor har Videnskab.dk's Forskerzonen spurgt en række af landets førende corona-forskere om, hvad vi bør gøre nu, hvorvidt corona efterhånden kan sammenlignes med influenza, og hvor meget, de tror, corona vil fylde de kommende vintre.
Her svarer den første forsker i serien, Lone Simonsen aka Corona-Lone, der er professor og pandemiforsker på Roskilde Universitets PandemiX Center.
Hvad skal vi gøre nu?
Vi skal omtænke, hvordan vi forholder os til corona-pandemien.
Massetestning og restriktioner har bidraget betydeligt til at holde pandemien under kontrol i Danmark, især før vi fik vaccinerne. PandemiX-teamet bedømmer i en modelberegning, at massetestning nok har nedbragt smitterisikoen med 25 procent.
Men nu er det snart tid til at stoppe med restriktioner og test.
Det er tid til at begynde at overveje, om vi skal overgå til overvågning, der ligner den, vi bruger ved sæsoninfluenza. Der er tale om sentinelovervågning, hvor kun et udsnit at symptomatiske danskere testes, som eventuelt kan kombineres med spildevandsovervågning og intens overvågning på hospitaler i andre udsatte populationer.
Jeg tror også, at de fleste af os under 65 år har fået det sidste vaccine-stik.
Måske skal vi til efteråret have en booster, der er tilpasset Omikron-varianten. Men fordi så mange af os bliver smittet med Omikron i øjeblikket, får vi en naturlig booster. Så det er ikke sikkert, at det er nødvendigt med et fjerde stik for os alle.
Men de ældre skal nok have den opdaterede vaccine i efteråret, sammen med den årlige influenza-vaccine.
\ Hvordan skal vi leve med corona?
Det - og andre presserende spørgsmål om corona - har Forskerzonen stillet nogle af landets fremmeste coronaforskere.
De har fået de samme centrale spørgsmål, men med rum for forskellige underspørgsmål, som de besvarer i hver deres artikel de kommende dage.
Følg med her på siden, hvor Astrid Iversen (professor, Oxford Universitet), Jens Lundgren (professor, Københavns Universitet) og Tyra Grove Krause (faglig direktør, Statens Serum Institut) giver deres bud på, hvordan vi skal leve med corona.
Omikron, der er den dominerende variant i øjeblikket, giver mildere sygdomsforløb.
Hvis der opstår andre varianter, har vi god immunitet, fordi så mange af os både er vaccinerede og har været smittet.
Når vi både er vaccinerede og har været smittet, opbygger vi hybridimmunitet, som er en bredere og mere robust immunitet, også omtalt som superimmunitet.
På grund af vaccinerne er vi nu et sted, hvor vi godt kan tåle at blive smittet med Omikron, men hvor vi undgår megen overdødelighed og alvorlig sygdom.
Jeg tror, det letter nu, og at vi er på vej ud af pandemifasen. Det er sådan, historiske influenzapandemier endte.
Jeg er et optimistisk menneske. Jeg har forsket i historiske pandemier og har set, at de altid ender efter et par år. Influenzapandemien i 1918 sluttede efter to år, viser vores forskning.
Derefter så man ikke længere den usædvanlige overdødelighed blandt unge mellem 20-40 år, som karakteriserede den spanske influenza. Den overgik til at være en sæson-influenza, hvor det overvejende var de ældre, som døde.
Denne gang har vi for første gang brugt vacciner til hurtigere at opnå immunitet i befolkningen. Vi kommer igennem det her.
Hvad skal vi forvente af de kommende vintre? Hvordan skal vi leve med coronavirussen fremover?
Jeg tror, det er vores sidste vinter i pandemi-fasen.
Pandemi-fasen indebærer, at virusudbrud kan komme på alle tidspunkter om året, kan smitte rigtig mange og føre til overdødelighed.
Nu går vi over i en endemisk fase, som er karakteriseret ved, at varianter af SARS-CoV-2 vil lave vinterepidemier, men at vi ikke længere har den store smitte og store dødelighed, som karakteriserede pandemifasen.
Fremover skal vi leve med og kontrollere virussen på samme måde, som vi lever med sæsoninfluenza.
En stor del af befolkningen vil blive smittet denne vinter. Når 50-60 procent af befolkningen har været smittet, vil bølgen toppe, og vi har opnået flokimmunitet. Det sker nok omkring den 1. februar.
Flokimmunitet betyder ikke, at vi aldrig mere kan blive smittet, men at vi er færdige med at risikere alvorlige sygdomsforløb i størstedelen af befolkningen, det vil sige dem, som ikke er ældre eller immunsvækkede.
SARS-CoV-2 vil stadig være her. Om vinteren skal ældre og immunsvækkede mennesker nok ind og have en influenzavaccine i den ene arm og en corona-vaccine i den anden. Men vi får ikke en ny pandemibølge, selv om virussen fortsat forandrer sig.
Det er slut med karantæne og isolation. Men der kommer nok stadig til at være rejserestriktioner i nogle lande, for eksempel i Asien, hvor de i nogle lande har en meget skrap corona-politik.
Hvad siger du til den udbredte opfattelse af, at corona nu kan sammenlignes med en 'almindelig influenza'?
Pandemien er ved at overgå til at ligne det, vi kender fra for eksempel influenza- og RS-virus.
Næste vinter kan vi sammenligne den med en almindelig influenza. Risikoen for at dø vil være på højde med det, vi ser ved en sæsoninfluenza eller måske endnu mildere som de beslægtede corona-forkølelsesvirus, vi allerede lever med.
I øjeblikket smitter coronavirus mere end influenza. Men næste vinter forudser jeg, at smittespredningen vil være på niveau med en sæsoninfluenza, fordi vi har opnået stor immunitet, efter at så mange har været smittet og er blevet vaccineret.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Du har kaldt Omikron for en flugtvariant. Hvad betyder det, og kan der opstå flere flugtvarianter fremover?
Omikron er en flugtvariant, fordi den kan undslippe den immunitet, vi har fået gennem vaccine og tidligere smitte.
Det ved vi, fordi risikoen for at blive smittet er lige stor blandt vaccinerede og uvaccinerede, sådan at 80 procent af de smittede er vaccineret.
Men heldigvis virker vaccinen stadig supergodt mod alvorlig sygdom, noget man også ser i data fra andre lande.
Der har tidligere eksisteret to andre flugtvarianter – Beta, som var meget udbredt i Sydafrika, og Gamma, som skabte en stor bølge i Brasilien og sydamerika.
Men Omikron er den første, der har spredt sig globalt. Den kom på et tidspunkt, hvor verdens befolkning har så stor immunitet, at den kan overhale Delta-varianten, simpelthen fordi den kan smitte dem, som er immune fra vacciner og tidligere smitte.
Det gode er, at Omikron giver et mildere sygdomsforløb end Delta.
I Sydafrika, hvor de som det første land har været igennem en Omikron-bølge, ser man, at der var stor smittespredning, men at den skete afkoblet fra alvorlig sygdom; dødeligheden var beskeden i forhold til Delta-bølgen et halvt år tidligere. Omikron er dog stadig en trussel for dem, der ikke er vaccineret.
Der kan godt opstå nye flugtvarianter fremover, men det ser ikke ud til, at coronavirussen har et vildt stort repertoire af flugtmuligheder.
Når så mange af os både er blevet vaccineret og har været smittet, er vi godt beskyttet mod alvorlig sygdom, også ved nye flugtvarianter.
Lone Simonsen blev interviewet af journalist Anne Ringgaard.
