Lone Simonsen: »Det er snart tid til at stoppe med restriktioner og massetest«
KOMMENTAR: Fremover skal vi leve med virussen på samme måde, som vi lever med sæsoninfluenza, lyder det fra pandemi-forskeren.

Lone Simonsen var en af de første, der kaldte udbruddet af coronavirus for en pandemi. Nu tror hun, at vi er i gang med den sidste vinter i pandemi-fasen. (Foto: Lars Svankjær, Videnskabernes Selskab)

Lone Simonsen var en af de første, der kaldte udbruddet af coronavirus for en pandemi. Nu tror hun, at vi er i gang med den sidste vinter i pandemi-fasen. (Foto: Lars Svankjær, Videnskabernes Selskab)

Omikron har taget over, og vi ser rekordhøje daglige smittetal. Men antallet af indlæggelser og dødsfald har - heldigvis - ikke fulgt samme eksplosive mønster.

Derfor har Videnskab.dk's Forskerzonen spurgt en række af landets førende corona-forskere om, hvad vi bør gøre nu, hvorvidt corona efterhånden kan sammenlignes med influenza, og hvor meget, de tror, corona vil fylde de kommende vintre. 

Her svarer den første forsker i serien, Lone Simonsen aka Corona-Lone, der er professor og pandemiforsker på Roskilde Universitets PandemiX Center.

Hvad skal vi gøre nu?

Vi skal omtænke, hvordan vi forholder os til corona-pandemien.

Massetestning og restriktioner har bidraget betydeligt til at holde pandemien under kontrol i Danmark, især før vi fik vaccinerne. PandemiX-teamet bedømmer i en modelberegning, at massetestning nok har nedbragt smitterisikoen med 25 procent.

Men nu er det snart tid til at stoppe med restriktioner og test.

Det er tid til at begynde at overveje, om vi skal overgå til overvågning, der ligner den, vi bruger ved sæsoninfluenza. Der er tale om sentinelovervågning, hvor kun et udsnit at symptomatiske danskere testes, som eventuelt kan kombineres med spildevandsovervågning og intens overvågning på hospitaler i andre udsatte populationer.

Jeg tror også, at de fleste af os under 65 år har fået det sidste vaccine-stik.

Måske skal vi til efteråret have en booster, der er tilpasset Omikron-varianten. Men fordi så mange af os bliver smittet med Omikron i øjeblikket, får vi en naturlig booster. Så det er ikke sikkert, at det er nødvendigt med et fjerde stik for os alle.

Men de ældre skal nok have den opdaterede vaccine i efteråret, sammen med den årlige influenza-vaccine.

Hvordan skal vi leve med corona? 

Det - og andre presserende spørgsmål om corona - har Forskerzonen stillet nogle af landets fremmeste coronaforskere.

De har fået de samme centrale spørgsmål, men med rum for forskellige underspørgsmål​, som de besvarer i hver deres artikel de kommende dage.

Følg med her på siden, hvor Astrid Iversen (professor, Oxford Universitet), Jens Lundgren (professor, Københavns Universitet) og Tyra Grove Krause (faglig direktør, Statens Serum Institut) giver deres bud på, hvordan vi skal leve med corona. 

Omikron, der er den dominerende variant i øjeblikket, giver mildere sygdomsforløb.

Hvis der opstår andre varianter, har vi god immunitet, fordi så mange af os både er vaccinerede og har været smittet.

Når vi både er vaccinerede og har været smittet, opbygger vi hybridimmunitet, som er en bredere og mere robust immunitet, også omtalt som superimmunitet.

På grund af vaccinerne er vi nu et sted, hvor vi godt kan tåle at blive smittet med Omikron, men hvor vi undgår megen overdødelighed og alvorlig sygdom.

Jeg tror, det letter nu, og at vi er på vej ud af pandemifasen. Det er sådan, historiske influenzapandemier endte.

Jeg er et optimistisk menneske. Jeg har forsket i historiske pandemier og har set, at de altid ender efter et par år. Influenzapandemien i 1918 sluttede efter to år, viser vores forskning.

Derefter så man ikke længere den usædvanlige overdødelighed blandt unge mellem 20-40 år, som karakteriserede den spanske influenza. Den overgik til at være en sæson-influenza, hvor det overvejende var de ældre, som døde.

Denne gang har vi for første gang brugt vacciner til hurtigere at opnå immunitet i befolkningen. Vi kommer igennem det her.

Hvad skal vi forvente af de kommende vintre? Hvordan skal vi leve med coronavirussen fremover? 

Jeg tror, det er vores sidste vinter i pandemi-fasen.

Pandemi-fasen indebærer, at virusudbrud kan komme på alle tidspunkter om året, kan smitte rigtig mange og føre til overdødelighed.

Nu går vi over i en endemisk fase, som er karakteriseret ved, at varianter af SARS-CoV-2 vil lave vinterepidemier, men at vi ikke længere har den store smitte og store dødelighed, som karakteriserede pandemifasen.

Fremover skal vi leve med og kontrollere virussen på samme måde, som vi lever med sæsoninfluenza.

En stor del af befolkningen vil blive smittet denne vinter. Når 50-60 procent af befolkningen har været smittet, vil bølgen toppe, og vi har opnået flokimmunitet.  Det sker nok omkring den 1. februar.

Flokimmunitet betyder ikke, at vi aldrig mere kan blive smittet, men at vi er færdige med at risikere alvorlige sygdomsforløb i størstedelen af befolkningen, det vil sige dem, som ikke er ældre eller immunsvækkede.

SARS-CoV-2 vil stadig være her. Om vinteren skal ældre og immunsvækkede mennesker nok ind og have en influenzavaccine i den ene arm og en corona-vaccine i den anden. Men vi får ikke en ny pandemibølge, selv om virussen fortsat forandrer sig.

Det er slut med karantæne og isolation. Men der kommer nok stadig til at være rejserestriktioner i nogle lande, for eksempel i Asien, hvor de i nogle lande har en meget skrap corona-politik.

Hvad siger du til den udbredte opfattelse af, at corona nu kan sammenlignes med en 'almindelig influenza'? 

Pandemien er ved at overgå til at ligne det, vi kender fra for eksempel influenza- og RS-virus.

Næste vinter kan vi sammenligne den med en almindelig influenza. Risikoen for at dø vil være på højde med det, vi ser ved en sæsoninfluenza eller måske endnu mildere som de beslægtede corona-forkølelsesvirus, vi allerede lever med. 

I øjeblikket smitter coronavirus mere end influenza. Men næste vinter forudser jeg, at smittespredningen vil være på niveau med en sæsoninfluenza, fordi vi har opnået stor immunitet, efter at så mange har været smittet og er blevet vaccineret.  

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Du har kaldt Omikron for en flugtvariant. Hvad betyder det, og kan der opstå flere flugtvarianter fremover? 

Omikron er en flugtvariant, fordi den kan undslippe den immunitet, vi har fået gennem vaccine og tidligere smitte.

Det ved vi, fordi risikoen for at blive smittet er lige stor blandt vaccinerede og uvaccinerede, sådan at 80 procent af de smittede er vaccineret.

Men heldigvis virker vaccinen stadig supergodt mod alvorlig sygdom, noget man også ser i data fra andre lande.

Der har tidligere eksisteret to andre flugtvarianter – Beta, som var meget udbredt i Sydafrika, og Gamma, som skabte en stor bølge i Brasilien og sydamerika.

Men Omikron er den første, der har spredt sig globalt. Den kom på et tidspunkt, hvor verdens befolkning har så stor immunitet, at den kan overhale Delta-varianten, simpelthen fordi den kan smitte dem, som er immune fra vacciner og tidligere smitte.

Det gode er, at Omikron giver et mildere sygdomsforløb end Delta.

I Sydafrika, hvor de som det første land har været igennem en Omikron-bølge, ser man, at der var stor smittespredning, men at den skete afkoblet fra alvorlig sygdom; dødeligheden var beskeden i forhold til Delta-bølgen et halvt år tidligere. Omikron er dog stadig en trussel for dem, der ikke er vaccineret. 

Der kan godt opstå nye flugtvarianter fremover, men det ser ikke ud til, at coronavirussen har et vildt stort repertoire af flugtmuligheder.

Når så mange af os både er blevet vaccineret og har været smittet, er vi godt beskyttet mod alvorlig sygdom, også ved nye flugtvarianter. 

Lone Simonsen blev interviewet af journalist Anne Ringgaard.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk