Ved udgangen af marts var der rapporteret 79 tilfælde af sjældne blodpropper blandt personer, der havde modtaget AstraZeneca-vaccinen i Storbritannien - hyppigst blandt yngre kvinder.
Som følge er risikoen for blodpropper blevet sammenlignet med den, som kvinder bliver udsat for, når de bruger p-piller, som medfører en større relativ risiko for blodpropper.
I Storbritannien er der opstået blodpropper blandt 1 ud af 250.00 personer, som har modtaget AstraZeneca-vaccinen, mens blodpropper forårsaget af p-pillen anslås til at ramme 1 ud af 1.000 kvinder hvert år.
Det Europæiske lægemiddelagentur, EMA, har fået indrapporteret i alt 220 tilfælde af de særlige blodpropper efter AstraZeneca-vaccinen. De fleste ramte er kvinder under 60 år inden for 2 uger efter vaccinationen.
I alt 34 millioner er blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen.
Det er ikke afgjort, hvor mange af dem der sandsynligvis skyldes vaccinen, men EMA's sikkerhedskomite mener, at blodpropperne skal listes som en 'meget sjælden bivirkning' ved AstraZeneca-vaccinen.
EMA vurderer dog, at fordelene ved vaccinen opvejer ulemperne.
I Danmark er brugen af vaccinen sat på pause for alle målgrupper, mens en ekspertgruppe undersøger den tilgængelige viden.
Kilde: EMA / Lægemiddelstyrelsen
Forskellige slags blodpropper
Det er ikke den eneste forskel.
Selvom ny evidens stadig dukker frem, lader mekanismerne bag den type koagulation (når blod overgår fra flydende til geléagtig eller fast form, red.), der er associeret med vaccinen, og den type koagulation, der er associeret med pillen, til at være helt forskellige.
Det er en påmindelse om, hvor kompleks vores blod og koaguleringen er, og at der er flere dele af processen, der kan blive forstyrret.
Årsagen til blodpropper i vaccinerede
I tilfælde af AstraZeneca-vaccinen lader blodpropperne til at være forbundet med et lavt antal blodplader i blodet.
Blodpladerene er de meget små, kerneløse celler, der har betydning for blodets evne til at koagulere.
Blodpladerne er produceret i vores knoglemarv, og de bliver transporteret til hvor som helst, der er beskadigelse af blodkar, for at hjælpe med at koaguleringsprocessen (for at forhindre blod i at strømme væk) og starte reparationsprocessen.
Et normalt antal blodplader kan være alt fra 150.000 til 450.000 blodplader per mikroliter blod (der er 1.000 mikroliter i 1 milliliter).
Lavt antal blodplader
Et for lavt niveau af blodplader (trombocytter) - mindre end 150.000 per mikroliter blod - kaldes også trombocytopeni og kan have flere årsager:
- Livsstilsfaktorer som alkoholisme i kombination med dårlig kost.
- Medicin eller infektion.
- Trombocytopeni kan også være arveligt.
Og selvom det endnu ikke er bekræftet, ser det ud til, at AstraZeneca-vaccinen også kan føre til trombocytopeni hos et ekstremt lille antal mennesker.
Selvom trombocytopeni hovedsagelig er kendt for at hæmme blodets evne til at koagulere, kan trombocytopeni undertiden også forårsage, at blodet koagulerer, når det ikke bør, og det kan være fatalt.
Uønsket koagulation i hjernen
Blandt visse personer, der har modtaget den første dosis af AstraZeneca-vaccinen, forårsager en nyligt identificeret type trombocytopeni - kaldet vaccineinduceret protrombotisk immuntrombocytopeni (VIPIT) - uønsket koagulation i hjernen, kendt som cerebral venøs sinusoid tromboembolisme (CVST).
Blodet bevæger sig ind i venerummet foran hjernestammen - de cerebrale venøse bihuler - inden det kanaliseres ud i de store pulsårer, der løber fra hovedet til halsen og tilbage til hjertet.

AstraZeneca-vaccinen forårsager en nyligt identificeret type trombocytopeni - uønsket koagulation i hjernen. Blodet bevæger sig ind i venerummet foran hjernestammen, inden det kanaliseres ud i de store pulsårer, der løber fra hovedet til halsen og tilbage til hjertet. (Illustration: OpenStax/Wikimedia Commons, CC BY)
Men blandt nogle personer, der har fået vaccinen, lader blodpladerne til at klistre sammen i hjernens venøse bihuler, hvilket forårsager en blokering, der forhindrer blodet i at bevæge sig ud af hjernevævet.
Det skaber modtryk i hjernens små kar, og blod lækker ind i selve hjernen og forårsager skader på samme måde som blødning eller blodprop i hjernen.
Ligner symptomerne fra en anden type trombose
Symptomer er blandt andet hovedpine, små, røde pletter under huden, sløret syn, besvimelsesanfald eller tab af bevidsthed, lammelse i dele af kroppen eller koma.
Symptomer ses typisk mellem 4 til 20 dage efter vaccination.
Symptomerne såvel som den mekanisme, der ligger til grund for dannelsen af blodpropperne, ligner symptomerne fra en anden type trombose, heparininduceret trombocytopeni (HIT), hvor specifikke antistoffer binder til et molekyle i blodet kaldet heparin, hvilket får blodplader til at klumpe og blive superklæbrige.
Det er blevet foreslået, at en form for immunaktivering, som svarer til den, der ses i forbindelse med HIT, kan være årsag til det, der sker hos nogle personer, der har modtaget AstraZeneca-vaccinen.
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Blodpropper og prævention
På trods af at p-piller (som også kaldes kombinationspiller, da de indeholder to hormoner af typen østrogen og gestagen) også øger risikoen for blodpropper blandt kvinder, skyldes disse blodpropper sandsynligvis en anden mekanisme end den, der ses ved CVST.
Koagulation er et komplekst system, der involverer mere end bare blodpladerne.
Der er også mange proteiner opløst i blodplasmaet, som når der opstår skader på væv eller blodkar, starter en proces for at producere fibrin (et uopløseligt protein, som binder blodpladerne sammen), der i kombination med blodplader og røde blodlegemer kan danne en blodprop.
Genetiske faktorer
Disse opløste proteiner kaldes koagulationsfaktorer, og nogle af ingredienserne i svangerskabsforebyggende midler øger niveauet af visse koagulationsfaktorer i blodet, hvilket øger risikoen for at der bliver dannet blodpropper i årerne.
Genetiske faktorer kan også øge risikoen for, at der dannes anormale blodpropper hos kvinder, der bruger p-piller.
For eksempel påvirker en genetisk mutation en specifik koagulationsfaktor kaldet faktor V Leiden, forbundet med en tredobbelt stigning i risikoen.
Cirka 5 procent af personer kategoriseret som hvide har denne mutation, som er meget mindre udbredt i andre etniske grupper.
COVID-19 fører også til blodpropper
Det er muligt, at der kan være genetiske faktorer, der øger risikoen i forbindelse AstraZeneca-vaccinen blandt visse personer på lignende måde, men på nuværende tidspunkt ved vi det ikke.
Og fordi vi ikke ved, hvad risikofaktorerne er for CVST, er det heller ikke muligt at sige, hvad risikoen forbundet med AstraZeneca-vaccinen er for en kvinde, der bruger p-piller.
Der er mange ting, der stadig skal afdækkes.
Det er desuden vigtigt at holde for øje, at det er blevet rapporteret, at COVID-19 i sig selv fører til trombocytopeni (lavt antal blodplader) blandt 41 procent af personer, der tester positivt.
Tallet stiger til 95 procent blandt personer med et alvorligt sydomsforløb.
Der er mange rapporteringer om små blodpropper i flere organer, der forårsager organskader, organsvigt og død blandt COVID-19-patienter.
COVID-19 øger risiko for blodpropper meget mere end vaccinen
Her er den bagvedliggende mekanisme heller ikke klar, men COVID-19-infektionen forårsager sandsynligvis disse blodpropper enten ved at :
- Ødelægge knoglemarven og forhindre, at blodplader bliver dannet ved at få immunforsvaret til at ødelægge blodpladerne.
- Øge brugen af blodplader til at reparere skader til lungerne og andet væv som et resultat af infektionen.
- Eller en kombination af alle disse ting.
Med alle disse aspekter for øje er det værd at huske på, at selvom der er en meget lille risiko for koagulation blandt nogle personer, der modtager AstraZeneca-vaccinen, er denne koagulationsrisiko meget mindre end i forbindelse med en række andre ting, blandt andet p-piller.
Og risikoen er markant mindre end risikoen for koagulation i forbindelse med COVID-19-infektion.
Vil du læse mere om sammenligningen mellem p-piller og vaccinen, har DR også udgivet en artikel om emnet.
Adam Taylor hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.