Hvorfor bliver jeg ikke smittet med corona?
Blodtype, krydsimmunitet eller rent held? Jens Lundgren forsøger at forklare, hvorfor nogle måske er mindre modtagelige over for coronavirus.
corona_omikron_variant_forkølelsesvirus_smitte_covid-19_infektion_blodtype_adfærd_held_krydsimmunitet_mørketal

Har du undgået virussen, ligesom Neo kan undvige skud i filmen The Matrix? Har din familie måske endda haft COVID-19, mens du er gået fri? Findes der en videnskabelig forklaring på hvorfor? Vi har spurgt professor Jens Lundgren. (Foto: Shutterstock)

Har du undgået virussen, ligesom Neo kan undvige skud i filmen The Matrix? Har din familie måske endda haft COVID-19, mens du er gået fri? Findes der en videnskabelig forklaring på hvorfor? Vi har spurgt professor Jens Lundgren. (Foto: Shutterstock)

Hvorfor har jeg ikke fået corona endnu?

Med smittetal på omkring 50.000 om dagen – ja, faktisk helt op mod 100.000, hvis vi tæller det anslåede mørketal med – er dét et spørgsmål, mange danskere lige nu stiller.

Vi ved, at der er forskel på, hvor meget personer med en COVID-19-infektion smitter. Men er der også forskel på, hvor modtagelige vi er – og hvad kan forklaringen være på det?

Er det et spørgsmål om adfærd, blodtyper, generel sundhed, rent held eller noget helt femte?

Professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet Jens Lundgren gennemgår her de mulige forklaringer.   

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvorfor bliver nogle smittet, mens andre går fri?

Den helt åbenlyse forklaring er, at det er et spørgsmål om tilfældigheder. Det kan både være adfærdsmæssigt, men der er også en række interessante biologiske faktorer, der spiller ind.   

Først og fremmest er det vigtigt at sige, at bare fordi man bliver udsat for smitte, er det jo langt fra 100 procent sikkert, at man også bliver smittet.

Det gælder ikke kun for coronavirus, men også for andre vira som eksempelvis influenza.

I forhold til SARS-CoV-2 har en britisk forskergruppe som de første lavet et studie, hvor de udsatte forsøgspersoner for en standarddosis af den oprindelige coronavirus

Ud af de 36 raske, unge uvaccinerede forsøgspersoner, som ikke tidligere havde været inficeret med coronavirus, blev 18 inficeret.

Studiet er publiceret på Springer Natures preprint-server og er endnu ikke peer reviewed (bedømt af fagfæller, red.).

Men det indikerer, at selv om man bliver udsat for en helt standard dosis coronavirus, fører det ikke altid til en infektion.  

Så nogle er bare heldige?

For at en infektion kan starte, kræver det formentlig et bundniveau af virus. Så hvis man har fået fjernet virus ved for eksempel at vaske hænder, eller ikke er blevet udsat for en særlig stor mængde virus, kan det formodentlig mindske sandsynligheden for infektion.

Men en del af forklaringen på, hvorfor nogle bliver smittet, mens andre ikke gør, beror formodentlig også på biologiske forklaringer.

Vi mennesker er ikke ens, og det er vores immunsystem heller ikke.

Hvis man bliver udsat for smitte med en relevant mængde virus, men ikke bliver smittet – og det ikke bare er en tilfældighed – hvad kan det så skyldes?

Har nogle af os egenskaber, der gør, at vi biologisk set er mere robuste over for at blive smittet frem for andre?

Fra HIV-virus ved vi, at det kan være genetisk betinget. Der findes nogle ret berømte studier af prostituerede i Afrika, som i væsentlig grad blev udsat for smitte, men ikke blev smittet.

Man håbede på, at man kunne finde en naturlig biologisk beskyttelse, som kunne være adgangsporten for at udvikle en vaccine. Det er dog stadig lidt uklart, hvad der kunne forklare det.

Men vi ved i hvert fald, at der er noget i generne, som regulerer det medfødte immunsystem, og dermed hvordan vi reagerer over for indtrængende mikroorganismer.

Vores celler har altså en indbygget forsvarsmekanisme, som forklarer en del af den forskel, der er. Hvor meget det kan forklare, når vi taler om coronavirus, er stadig ved at blive afklaret.

Kan en corona-forkølelsesvirus give immunitet?

Man kan godt have udviklet en krydsimmunitet over for den nye SARS-CoV-2 ved at have været smittet tidligere med for eksempel en anden corona-forkølelsesvirus (se eksempelvis studierne her og her).

Det er et kendt fænomen, også fra influenzaforskningen, at man udvikler antistoffer, der beskytter over for andre virusinfektioner.

En sådan forkølelsesinfektion vil også aktivere T-celler. Det er en type immunceller, som beskytter kroppen mod fremtidig infektion ved at huske vira.

De er en del af det adaptive immunforsvar – altså den del af immunsystemet, som udvikler og tilpasser sig igennem hele livet. Men jeg mener ikke, det er sandsynligt, at det kan forklare, hvorfor nogle ikke bliver smittet.

Med T-celle-immunitet vil man formentlig kunne undgå alvorlig sygdom, men det vil formodentlig ikke stoppe infektionen fra at ske.

Kost og motion styrker immunsystemet – kan det være en forklaring?

Der er ikke nogen tvivl om, at når du først er blevet smittet, har kost, motion og livsstil i øvrigt stor betydning for, hvordan infektionen forløber.

Men det er ikke sådan, at hvis du spiser sundt, dyrker motion og lader være med at ryge og drikke for meget, får du ikke corona. 

Måske bliver nogle ikke smittet, fordi de har haft COVID-19 uden at vide det?

Der er en sandsynlighed for, at man kan have været smittet uden at vide det. Omkring 20-30 procent af dem, der bliver inficeret med coronavirus, oplever ikke nogen symptomer og bliver måske derfor ikke testet.

Dem kan vi derfor ikke følge.

Der er et stort mørketal lige nu i forhold til det officielle smittetal, som er mellem to og fire gange større.

Det mørketal kan man komme nærmere ved analyser, der kan påvise antistoffer mod antigenet nukleocapsid - for eksempel fra BioRad.

Det skyldes, at vacciner ikke indeholder mRNA mod det antigen. Hvis man udvikler antistoffer mod nukleokapsid, kan det derfor kun skyldes, at man har været inficeret.

Men det er ikke et 100 procent sikkert svar, da metoden kan give falske positive svar. Den enkle forklaring – som ikke bliver fortalt så ofte – er jo til dels også bare, at vi ikke fanger alle dem, som faktisk er smittet.    

Kan blodtypen være afgørende for smitte?

Jeg har endnu ikke set et godt studie, der beviser, at blodtypen i sig selv afgørende. Jeg kan ikke udelukke det, men det vil være overraskende.

Det mest plausible sted at lede i forhold til en biologisk forklaring på den forskel, der er, vil i min optik være immunsystemet.

Men der er spændende forskningsmæssige perspektiver i kølvandet på coronapandemien, ikke mindst inden for det vi kalder personlig medicin.

Her tilretter man behandlingen ud fra den enkeltes unikke behov, og hvilke sårbarheder eller robustheder denne har.

Under pandemien er vi alle blevet udsat for det samme, men vi har reageret forskelligt.

Den forskellighed åbner op for et virkelig interessant forskningsfelt, som vi har fået midler fra Grundforskningsfonden til at dykke ned i – hvordan forklarer vi, at vores reaktion på den samme virus ikke er den samme?

I og med at der er så stor forskel på, hvordan kroppen reagerer, er fremtiden inden for infektionsmedicin ikke, om du har en infektion, men om du tilhører den gruppe, der bliver lidt syg, moderat syg eller meget syg.

Hvis vi kan identificere de grupper og årsagerne til den biologiske variation, kan det hjælpe os til at håndtere fremtidens pandemier ved at tænke personlig medicin ind.

På den måde har pandemien trods alt sin mørke også givet os mulighed for at skabe nogle nye indsigter, der kan hjælpe os på sigt.

Kommer vi alle til at få COVID-19 – eller er der nogle, der går helt fri?

Det blev italesat på pressemødet i januar, at man skulle leve meget aparte liv, hvis man ikke blev smittet med corona. Jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor.

Vi ved jo fra andre epidemier, at når tilstrækkeligt mange er blevet smittet i de første bølger, vil epidemien typisk dø ud. Og det er bestemt ikke nogen nødvendighed at blive smittet.

Vi har stadig en del af befolkningen – eksempelvis de ældre – som har passet på sig selv eller er blevet passet på og endnu ikke har været smittet.

Dem vil jeg bestemt ikke opfordre til at gå ud og lade sig smitte.

Hvis man tænker, at vi alle sammen ’bare skal have det', kan det desuden få mange af os til at ændre vores adfærd i en sådan grad, at det får epidemien til at rulle – og det er ikke særligt hensigtsmæssigt.

Jens Lundgren blev interviewet af journalist Nana Elving Hansen.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk