Nogle patienter bliver udmattede, nogle får feber, og nogle mister lugtesansen. Det sidste har Videnskab.dk skrevet om i artiklen Første dansker mister beviseligt smags- og lugtesans af coronavirus.
Andre igen får mavesmerter, som det var tilfældet for 9 corona-patienter ved Oslo Universitetshospital.
»Det er en mærkelig sygdom, fordi den er skyld i meget forskellige effekter i forskellige personer,« siger Tim Spector, én af forskerne bag et nyt tvillingestudie, til The Guardian.
»Vi viser, at det ikke er tilfældigt,« siger han, der er professor i genetisk epidemiologi ved King’s College i London og leder af TwinsUK Registry i Storbritannien.
Genetiske forskelle kan være en vigtig del af forklaringen
Det britiske tvillingestudie peger på, at vores gener kan have effekt på, hvilke symptomer vi får.
Eller måske nærmere bestemt: At genetiske forskelle kan være en vigtig del af forklaringen på, hvorfor sygdommen har så forskellige forløb.
Det nye studie – som er publiceret i MedRxiv – er endnu ikke fagfællebedømt, det vil sige, at det endnu ikke er blåstemplet af uvildige forskere.
»Det er et interessant studie,« siger Per Magnus, epidemiolog og forsker ved Folkehelseinstituttet i Norge (et fag- og myndighedsorga, underlagt Helse- og omsorgsdepartementet).
Han er ikke overrasket over, at genetiske forskelle tilsyneladende har effekt på, hvilke COVID-19-symptomer patienterne oplever.
Sådan er det nemlig også ved andre infektioner.
»Lægerne har mange erfaringer med infektionspatienter. De ved for eksempel, at nogle børn lettere får feber. Man taler jo også tit om for eksempel ‘ørebørn’, altså børn, som ofte har ørebetændelse,« siger Per Magnus.
\ Læs mere
Tab af lugtesans
Men coronavirussen kan også være årsag til nogle ganske usædvanlige symptomer.
»Det, som er interessant, er tabet af lugte- og smagssansen, som lader til at være unik for lige denne sygdom. Det er meget sjældent, at en patient kommer til lægen og fortæller, at de har mistet smags- og lugtesansen,« siger den norske forsker.
Tabet af lugtesansen er netop ét af COVID-19-symptomerne, som er associeret med generne, ifølge de britiske forskerne. De fandt nemlig, at dette symptom var næsten 50 procent arveligt.
Sagt med andre ord: Hvis nogle personer mister lugtesansen, men andre ikke gør det, kan næsten halvdelen af forskellen mellem dem forklares med forskellig genetik.
\ Læs mere
Registrerede symptomer med app
Forskerne bag studiet har tidligere lanceret en app i Storbritannien, som er blevet taget i brug at mere end to millioner mennesker.
Brugerne skal hver dag registrere symptomer – uanset om de har fået konstateret coronavirus eller ej.
I det nye studie rekrutterede forskerne 2.633 tvillinger til at bruge app’en.
Tvillingerne var henholdsvis enæggede og tveæggede. Særligt enæggede tvillinger er interessante for forskerne, fortæller Per Magnus, der selv har været involveret i flere tvillingestudier.
For mens tveæggede tvillinger ikke ligner hinanden mere genetisk end almindelige søskende, er enæggede tvillinger 100 procent identiske.
Samme symptomer blandt enæggede tvillinger
Nu, hvor vi står med en helt ny sygdom, er det interessant at bruge tvillinger til at forstå, om vores genetiske forskelle har en betydning.
»Hvis generne ikke spiller en rolle, i forhold til hvilke symptomer man får, ville vi ikke se forskelle mellem enæggede og tveæggede tvillinger,« siger Per Magnus.
Men det var netop dét, som forskerne fandt:
Enæggede tvillinger oplevede oftere de samme symptomer, end tveæggede gjorde.
Især feber, diarré, udmattelse, delirium og tab af lugtesans.
Gjaldt ikke for mavesmerter
Men i forbindelse med andre symptomer fandt forskerne ikke forskelle mellem henholdvis enæggede og tveæggede tvillinger.
Det gjaldt blandt andet for hæshed, hoste og brystsmerter samt mavesmerter.
Årsagen til, at visse patienter oplever disse symptomer, mens ande ikke gør, ser altså ud til at handle om andre ting end generne.
Men hvad forklaringen er, fortæller studiet intet om. Det kan dog muligvis have noget at gøre med forskelle i det miljø, vi lever i.
Det kan også handle om genetiske forskelle i selve virussen, altså forskellige mutationer, som resulterer i forskellige symptomer.
Skal granske enkelte gener også
Forskerne bag det nye studie mener, at denne viden kan bruges til at opnå bedre forståelse af, hvad der sker inde i kroppen blandt patienterne.
Anne Spurkland, immunolog og professor i medicin ved Universitetet i Oslo, har tidligere fortalt forskning.no, Videnskab.dk‘s norske søstersite, at vores forskellige genetik måske er afgørende i mødet med coronavirussen.
Et ‘genetisk hul’ i immunforsvaret kan være forklaringen på, hvorfor nogle få unge bliver ramt hårdere af coronavirussen, ifølge Anne Spurkland.
Forskerne har imidlertid ikke undersøgt tvillingernes gener i det nye studie. Derfor ved de ikke noget om, hvilke gener spiller en rolle. Det eneste, de kan sige, er, at generne spiller en rolle.
Per Magnus påpeger, at tvillingestudier i sig selv ikke har så stor værdi, hvis man ikke følger op med studier om enkelte gener.
Hvis forskerne kan afdække, hvilke gener der gør os sårbare overfor coronavirussen, kan det være et skridt mod at udvikle effektiv medicin.
Ikke sikre på, at alle havde COVID-19
Per Magnus fremhæver endnu en svaghed ved studiet: De britiske forskere testede ikke alle tvillingerne for coronavirus.
Forskerne brugte i stedet en matematisk model, som anslår, om en person har sygdommen, udfra de symptomer de får.
Modellen, som forskerne har beskrevet i et tidligere studie, er baseret på patienter, som er diagnosticeret med COVID-19.
Forskerne anslår, at 131 af de mere end 2.000 tvillinger havde sygdommen i løbet af studiet.
Og hvis det stemmer, at COVID-19-symptomerne er 30 til 50 procent arvelige, så er det heller ikke så meget, pointerer Per Magnus yderligere.
»Det, som er meget spændende, er, når en sygdom er helt op til 80 til 90 procent eller så lidt som 10 procent arvelig. For eksempel, når det handler om skizofreni eller højde, som er 80 procent arvelig, så er det i generne, vi skal lede. Men hvis en sygdom ikke er særligt arvelig, skal vi lede andre steder end i generne,« slutter Per Magnus.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
