Gastroenterolog forklarer: Derfor må du ikke holde dig, når du skal lave stort
Den såkaldte transit-tid forlænges, og livskvaliteten bliver forringet, hvis vi ikke lytter, når naturen kalder.
Afføring tyktarmskræft transittid holde sig sundhed

Kontrol over tarmene er et vigtigt udviklingstrin, men nogle af os går for langt. Vanemæssig undertrykkelse denne trang kan være forbundet med en række symptomer. (Foto: Vadim Artyukhin / Unsplash)

Kontrol over tarmene er et vigtigt udviklingstrin, men nogle af os går for langt. Vanemæssig undertrykkelse denne trang kan være forbundet med en række symptomer. (Foto: Vadim Artyukhin / Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Hvor ofte bør vi lave stort? Hvis du googler dette spørgsmål, vil du sandsynligvis finde svar, der spænder fra tre gange om dagen til én gang hver tredje dag. 

Svaret efterlader plads til betydelig variation. Det sande svar er: Når du trænger.

Regelmæssig udsættelse af trangen til at lave stort samt forhaling af tarmens 'transit-tid' kan være forbundet med en højere risiko for problemer som tarmkræftdivertikulose (små lommer af tarmens slimhinde, der stikker ud gennem tarmvæggen), hæmorider, analrifter og endetarmsfremfald.

Derfor er gastroenterologiens gyldne regel altid at lytte til ‘at blive kaldt til tronen’, når trangen melder sig.

Mad udløser ofte trangen

Tilbage i det tidlige 20. århundrede fastslog fysiologerne, at mad var en kraftig stimulans, som kunne åbne tarmene.

De kaldte det 'gastro-kolik-refleksen', og den er ofte mest potent efter fasteperiode som efter morgenmaden.

Babyer tømmer generelt deres tarm, når behovet melder sig. Men så snart vi selv kan træffe beslutninger – omkring samme alder, som vi begynder at gå – lærer vi at undertrykke denne trang til at tømme tarmen.

Kontrol over tarmene er et vigtigt udviklingstrin, men nogle af os går for langt; vi opdager, at vi nogle gange kan få denne trang til at forsvinde midlertidigt, hvis vi ignorerer den i et stykke tid, for lige nu er ikke et passende tidspunkt.

Men vanemæssigt at undertrykke denne trang kan være forbundet med symptomer, blandt andet:

  • Forstoppelse
  • Mavesmerter
  • Variable og uforudsigelige afføringsvaner
  • Oppustethed
  • Luft i maven
  • Langsommere transit af substans gennem vores tarme
Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Kend din 'transittid'

Vi er nok alle bevidste om, hvor ofte vi tømmer vores tarme, men ikke mange af os er opmærksomme på hele vores tarms ‘transit-tid’. 

Sagt med andre ord, hvor lang tid det tager før maden, vi spiser, kommer ud i den anden ende.

Denne transit-tid er vigtig, fordi problemer med uopsættelighed (en pludselig, hektisk trang til at skulle tømme tarmen), diarré og forstoppelse alle kan være tegn på langsom transit.

Man kan måle transit-tiden på en enkel måde: Spis en håndfuld rå majskerner og hold derefter øje med de gule kerner i afføringen.

Hvor lang tid bør det tage, før de dukker op? Det kan være et sted mellem 8 og 24 timer.

En længere transittid

Der er ingen, som påstår, at vi bør tømme tarmene, hvor og hvornår vi har trang og lyst, men at udsætte det ud af vane betyder, at resterne fra den mad, vi spiser, forbliver i kroppen længere, end den burde.

Transtit-tiden forlænges, og livskvaliteten forringes.

Vi producerer i gennemsnit omkring seks ton afføring i vores levetid, som er sammensat af vand, bakterier, nitrogenholdigt stof, kulhydrater, ufordøjet plantemateriale og lipider (fedtstoffer).

Jo længere denne blanding af ting sidder i os, desto mere er den tilbøjelig til at forgære og blive nedbudt. 

Det producerer ikke blot luft i tarmene, men også kemikalier kendt som metabolitter, som derefter er i kontakt med tarmslimhinden og kan blive absorberet.

Forstoppelse og dårlig moral

Teorien om autointoksikation, eller selvforgiftning fra tyktarmen, er ikke ny. 

De gamle grækere mente, at affaldsprodukter i tarmen bidrog til en ubalance mellem de fire kropsvæsker (blod, sort galde, gul galde og slim), hvis interne balance man anså som afgørende for et godt helbred.

Kellogg's, som var en del af afholdsbevægelsen i USA i det 19. århundrede, udviklede morgenmadsprodukter til at håndtere både forstoppelse og dårlig moral, som de mente var forbundet.

En længere transittid er blevet forbundet med en højere risiko for alvorlige mave-tarmproblemer, såsom:

Nylig interesse for mikrobiomet har også koblet dysbiose (ændringer i de bakterier, der lever i vores tarme) med langsom transit. 

Så langsom transit kan også associeres med en bredere vifte af sygdomme forbundet med gastrointestinal dysbiose.

En sund vane

Du kan forbedre dine afføringsvaner ved at øge mængden af fibre og væske i kosten, regelmæssig motion og ved at være mere opmærksom på og bevidst om tyktarmens ve og vel.

En del mennesker bruger endda kognitiv adfærdsterapi for at forbedre tarmfunktionen.

Men vigtigst af alt, når tarmene kalder, bør vi lytte.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker