Dine tarme kan påvirke, hvad du føler

Bakterierne i tarmene kan påvirke vores grundlæggende følelsesregister – lige fra glæde og vrede til skam og skyld..

Det mener en del forskere i hvert fald.

I bogen ‘The Mind-Gut Connection‘ forklarer gastroenterolog (specialist i fordøjelsessystemet) Emeran Mayer det komplekse samspil mellem tarmene og hjernen.

Han er professor ved University of California (UCLA).

Kan depression sidde i tarmene?

Det lyder måske voldsomt, men de seneste års forskning har peget på, at hjernen og tarmene kommunikerer med hinanden.

Nogle af forskningsresultaterne bliver taget op i bogen ‘The Psychobiotic Revolution‘, hvor tarmforskerne John F. Cryan og Ted Dinan beskriver, hvordan stress og depression kan opstå ved ubalance i tarmbakterierne.

Hvis man overfører bakterier fra deprimerede mennesker til rotter, overfører man også depressionen.

Forskerne forklarer, at 95 procent af signalstoffet serotonin, som er med på at opretholde funktioner som søvn, appetit og sindsstemning, og som er det stof, man prøver at regulere gennem brugen af antidepressiva, bliver lagret i tarmene.

LÆS OGSÅ: Dine tarmbakterier kan måske kobles til depression

Stadigvæk kun teorier

Også i Norge undersøger forskere, hvordan tarmen påvirker resten af kroppen.

»Meget tyder på, at tarmfloraen spiller en vigtig rolle for vores sundhed og velvære. Den er muligvis meget vigtigere, end vi tidligere har været klar over,« siger Kjetil Kjeldstad Garborg til forskning.no, Videnskab.dk‘s norske søstersite.

Han er læge ved transplantationsmedicinsk afdeling ved Oslo Universitetshospital og forsker til daglig i tarmflorabehandling.

LÆS OGSÅ: Tarmbakterier er nøglen til et godt helbred

En række mindre studier med mus og rotter har vist, hvordan tarmfloraen blandt andet kan påvirke hjernens udvikling og funktion, ifølge Kjetil Kjeldstad Garborg.

Men om det samme gælder for mennesker er ikke sikkert.

Fundene og teorierne, som bliver fremlagt, er spændende, ifølge den norske forsker, men det meste er stadigvæk teorier, når det kommer til mennesker. Han tror alligevel, det vil blive en del af medicinfaget i fremtiden.

»Målrettet udnyttelse eller påvirkning af tarmfloraen kan komme til at spille en vigtig rolle i fremtidens personificerede medicin,« siger Kjetil Kjeldstad Garborg.

Tarmene har sit eget nervesystem, som er koblet til hjernen

Tarmene har evner, som overgår alle de andre organers, og som til og med kan konkurrere med hjernen, ifølge UCLA-professoren Emeran Mayer.

Tarmene har sit eget nervesystem, kendt som det enteriske nervesystem, som består af mellem 50 og 100 millioner nerveceller. Det er lige så mange, som vi har i rygmarven.

Dette nervesystem er forbundet med hjernen gennem tykke nervefibre, som kan overføre information i begge retninger, samt gennem kommunikationskanaler, som går gennem blodomløbet.

Mange af de tarmsignaler, som når hjernen, sætter reaktioner i gang fra hjernen, som den sender tilbage til tarmene, og som gør, at tarmene reagerer på bestemte måder.

LÆS OGSÅ: Tarmbakterierne hjælper dig: Sådan får du den bedste tarmflora

Hvordan snakker mikroberne med os?

Mikroberne i tarmene lever i nærkontakt med det største system til informationsindsamling i koppen.

Det betyder, at mikroberne kan ‘smuglytte’, når hjernen sender signaler til maven om, at du er stresset, glad, ængstelig eller vred, selv om du måske ikke engang selv er helt klar over dine sindsstemninger, ifølge Emeran Mayer.

I tillæg kan mikroberne påvirke vores følelser ved at skabe og styre signaler, som tarmen sender tilbage til hjernen.

Bliver vi for eksempel vrede, transmitterer hjernen et signalmønster, som giver sig til kende i ansigtsmuskulaturen.

På samme måde sender den signaler til fordøjelsessystemet, som blandt andet øger produktionen af mavesyre.

Noget lignende sker, hvis vi er bange eller oprørte. Hvis vi er kede af det eller nedtrykte, bevæger tarmene sig næsten ikke.

Fordøjelsessystemet afspejler og reagerer på hver eneste følelse, som opstår i hjernen, ifølge Emeran Mayer.

LÆS OGSÅ: Den fascinerende forbindelse mellem tarmbakterier og hjernen

Intution og mavefornemmelse

Hjerneforskeren Antonio Damasio lancerede allerede i bogen ‘Descartes’ Error: Emotion, Reason and the Human Brain’, som udkom i 1994, en teori om, at vi har såkaldte sløjfer i kroppen. Det er signaler, som bevæger sig fra hjernen til kroppen og tilbage igen.

Information om kroppens reaktion på følelsesmæssige tilstande bliver lagret som ubevidste minder om kropslige tilstande. Bliver vi bange, spænder vores muskler sig, hjertefrekvensen sættes i vejret, og vi trækker vejret hurtigere.

Alt dette bliver ‘lagret’, uden at vi er klar over det ifølge Antonio Damasio.

Emeran Mayer skriver, at den del af hjernen, som kaldes insula, kan hente denne information frem igen. Når vi oplever en følelse, vi har følt før, kan disse reaktioner – både de kropslige og de mentale – frembringes igen på et øjeblik.

Han mener, at det er sådan, ‘mavefornemmelse’ og intuition opstår. Vi kommer i situationer, som udløser reaktioner og følelser, som vi både har en kropslig og en mental erindring om.

Som en konsekvens af erindringen oplever vi netop denne ‘mavefornemmelse’ – en slags pegepind baseret på tidligere fysiologiske og mentale erfaringer og oplevelser.

LÆS OGSÅ: Hvad er mavefornemmelsen?

Kan vi spise os lykkelige?

Hvis maven har så meget at sige for, hvad vi føler, kan vi så ændre signalerne, som bliver sendt fra tarmene til hjernen, gennem det, vi spiser?

Til det svarer forfatterne af bogen ‘The Psychobiotic Revolution’ et ubetinget: ‘Ja’.

Spis fibre, siger de, så øger du andelen af bifidobakterier i tarmene, og det gør, at humøret bliver bedre.

Grundlaget for denne påstand er blandt andet, at bifidobakerier og også mælkesyrebakterier er med til at producere GABA, en neurotransmitter (kemisk signalstof i hjernen), som har en beroligende effekt.

LÆS OGSÅ: Hvilke kosttilskud tager forskerne selv?

Forfatterne viser desuden, hvordan stress fører til nedsat immunforsvar, og hvordan det igen leder til kemiske forandringer i tarmene, som dermed reducerer de ‘gode’ mikrober og øger sygdomsfremkaldende organismer, også kaldet patogener.

Den norske forsker Kjetil Kjeldstad Garborg er dog en smule mere tilbageholdende:

»Når profilerede forfattere af bestsellere for eksempel anbefaler en fiberrig eller fermenteret kost for at forbedre tarm- og hjernesundheden, er det næppe forkert eller usundt. Samtidig er det vigtigt at forstå, at sådanne råd ikke kan hjælpe alle,« siger forskeren.

Et kosttiltag eller en behandling kan hjælpe nogle, men ikke andre med samme lidelse. Det er er ofte vanskeligt at forklare, ifølge forskeren

»Det er muligt, at tarmfloraens sammensætning en vigtig del af årsagen, men også en del af løsningen,« slutter han.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Forskere vil gøre op med tanken om kroppen som en æske reservedele

LÆS OGSÅ: Tarmbakterier kan være nøglen til fremtidens fedmemedicin