Kroppen optager ikke alle de kalorier, vi indtager. Ny forskning indikerer, at nogle personer er beskyttede mod at tage på, fordi en væsentlig del af deres energiindtag ender i toilettet.
\ Automatisk oplæsning
I årtier har vi fortalt hinanden, at vi skal spise mindre og motionere mere, hvis vi vil tabe os. Dette er dog en forsimpling af virkeligheden. For at tabe os skal vi nemlig optage (og tilbageholde) færre kalorier, end vi forbrænder.
Det samme gælder for vægtøgning. Vi tager kun på, hvis vi optager (og tilbageholder) flere kalorier, end vi forbrænder.
Efter et måltid bliver maden nedbrudt og fordøjet i mavesækken og tarmene. Kostens fire energiholdige næringsstoffer (kulhydrat, protein, fedt og alkohol) indgår dog først i det samlede kalorieregnskab, når de er blevet optaget i blodet.
Men det er ikke alle kalorierne, der optages, og selv hvis de energigivende næringsstoffer allerede har nået blodbanen, kan de alligevel godt slippe ud af kroppen.
En lille del af den alkohol, vi indtager, udskilles eksempelvis gennem udåndingsluften, og både kulhydrat og protein kan forlade kroppen gennem urinen.
Dette kalorietab er en relativt overset faktor i fedmeforskningen. Vi har netop udgivet en videnskabelig artikel, der sætter fokus på dette interessante emne.
Forskningsområdet er spændende, fordi kalorieudskillelsen gennem afføring og urin potentielt er en del af forklaringen på, hvorfor nogle personer bliver tykke, mens andre forbliver tynde gennem hele livet.
Medfødte forskelle i appetit er formentlig en meget vigtig årsag til, at nogle mennesker har let ved at tage på i vægt. Det er dog ikke hele forklaringen.
Flere forsøg med kontrolleret overspisning viser nemlig, at vi mennesker påvirkes vidt forskelligt af det samme energioverskud. Nogle tager hurtigt mange kilo på, mens andre kun oplever en langsom og mindre vægtforøgelse.
Dette er eksempelvis vist i et klassisk forsøg, hvor forsøgspersonerne overspiste i alt 84.000 kalorier i løbet af 14 uger, svarende til 1.000 ekstra kalorier på 6 ud af ugens 7 dage. I dette forsøg varierede vægtøgningen nemlig fra 4-13 kg.
Men hvad forklarede variationen i vægtøgning? Var det forskelle i energiindtaget? Var det forskelle i energiforbruget? Eller var det måske forskelle i energiudskillelsen?
Variation i energiindtaget var næppe forklaringen, idet forskerne kontrollede denne del af forsøget. Forskelle i energiforbruget kunne nok forklare en del af variationen, men næppe det hele, idet et andet velkontrolleret studie senere har vist, at kroppen kun i mindre grad forsvarer sig imod vægtøgning ved at skrue op for forbrændingen.
Men hvad så med kalorieudskillelsen?
Ny forskning viser, at kalorieudskillelsen gennem mave-tarmkanalen varierer ret markant mellem mennesker.
Dette er påvist i studier, hvor man har undersøgt kalorieindholdet i afføringsprøver ved at brænde dem af i et bombekaloriemeter (se her og her) – et apparat, der måler varmefrigørelsen, og som i øvrigt også benyttes til at bestemme fødevarers energiindhold.
Når man gør dette samtidig med, at man nøje holder øje med, hvor mange kalorier forsøgspersonerne indtager, ser man, at raske mennesker i gennemsnit udskiller cirka fem procent af kostens energi gennem afføringen.
Bag dette gennemsnit gemmer der sig dog en bemærkelsesværdig variation. Der er således nogle personer, der kun udskiller to procent af kostens kalorier gennem fæces. I den anden ende af spektret findes andre individer, der udskiller helt op til 10 procent af kostens energiindhold (se her, her og her).
Denne forskel har potentielt stor betydning for kroppens samlede energibalance. Det kan for eksempel illustreres med et forsøg, hvor en kvindelig forsøgsperson udskilte cirka 50 gram kulhydrat per dag gennem afføringen (200 kalorier).
Det svarer til en halv liter sukkersødet sodavand og kan sammenlignes med en anden kvinde, som blot mistede 15 gram kulhydrat per dag via fæces i samme forsøg.
Et andet overfodringsforsøg indikerer desuden, at kalorieudskillelsen kan påvirke den samlede energibalance i de perioder, hvor vi ofte overspiser (for eksempel julen), og måske er kalorieudskillelsen også med til at forklare, hvorfor nogle personer har markant lettere ved at tabe sig end andre?
Disse pointer har vi fremhævet i vores videnskabelige artikel. Det er dog vigtigt at påpege, at fremtidige studier skal undersøge, om dette rent faktisk er sandt.
En mindre gruppe af mennesker har helt fra barnsben været meget tynde, og de har altid haft svært ved at tage på i vægt. Disse personer er sandsynligvis født med den tilstand, der i fagsprog betegnes 'konstitutionel tyndhed', og som på almindeligt dansk kan kaldes 'naturlig tyndhed' (se mere her).
Deres lave kropsvægt er lidt af et mysterium for os forskere, idet den ikke umiddelbart forklares af deres kost- og motionsvaner. De har nemlig en rigtig god appetit og ser ikke ud til at adskille sig væsentligt fra andre mennesker, hvad angår fysisk aktivitet.
Det er derfor oplagt at spekulere i, om tyndheden måske skyldes et lavere kalorieoptag i mave-tarmsystemet samt en større kalorieudskillelse via urinen.
Indtil videre viser et enkelt studie, at naturligt tynde udskiller samme mængde fedt i afføringen som 'normalvægtige'.
Vi ved dog fra en anden undersøgelse, at det ofte er protein- og kulhydratudskillelsen, der kan variere meget mellem personer. Af den grund er der brug for yderligere videnskabelige forsøg for at få undersøgt, om forskelle i udskillelsen af protein og kulhydrat bidrager til at forklare den lave kropsvægt.
Tykke mennesker er desværre ofte udsat for udskamning og diskrimination. Det sker for eksempel fra familie og venner, fra fremmede på gaden, i skolen og på arbejdspladsen samt paradoksalt nok også i sundhedssystemet.
Denne uacceptable stigmatisering stammer delvist fra idéen om, at fedme er forårsaget af dovenskab og grovæderi; en idé, der ikke stemmer overens med videnskaben.
Menneskers kropsvægt er nemlig næsten ligeså arvelig som kropshøjden, og hverken tykhed eller tyndhed handler om viljestyrke.
Det handler i stedet blandt andet om den biologi, man har arvet fra sine forældre – og her er kalorieudskillelsen måske én af de faktorer, der forklarer, hvorfor vi ikke alle vejer det samme.
En af denne artikels forfattere, Jens Lund, populærformidler også sin videnskab på Facebook.
Har du altid været tynd, og har du svært ved at tage på? Så er du måske født med 'naturlig tyndhed'. Du er ikke den eneste. I denne Facebookgruppe kan du nemlig finde mange andre ligesindede.
Få en ugentlig dosis sund viden om kost, motion, sygdomme, behandlinger og kroppens mysterier.
