Flåter bider også om efteråret: Disse sygdomme kan du få
Så længe det er over fem grader, kan du møde flåter på jagt efter blod – men langt fra alle flåtbid er farlige.
flåter tæger forskel borrelia sygdom forskning videnskab dk

Borrelia og TBE-virus er de mest kendte flåtbårne sygdomme i Danmark. Omkring 1 ud af 50 flåtbid fører til borreliose, og langt færre giver hjernebetændelse. (Foto: Shutterstock)

Borrelia og TBE-virus er de mest kendte flåtbårne sygdomme i Danmark. Omkring 1 ud af 50 flåtbid fører til borreliose, og langt færre giver hjernebetændelse. (Foto: Shutterstock)

Højsæson for flåtbid er forår og sommer, men det er også vigtigt at kigge efter flåter om efteråret. De går nemlig først i dvale, når temperaturen når under fem grader, så indtil da vil der være flåter på jagt efter blod i for eksempel skove, køkkenhaver og byparker.

Med flåtbid følger en risiko for en række sygdomme, som vi gennemgår i denne artikel. Selvom risikoen for at blive syg er lille, kan konsekvenserne være store. Derfor er det vigtigt at tjekke for flåter – også om efteråret. 

Vi begynder med den nok mest kendte flåtbårne sygdom, borreliose, der bliver udløst af Borrelia-bakterien.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Undersøgelser har vist, at op imod 30 procent af skovflåter i de undersøgte områder kan være bærere af Borrelia-bakterienMen selv hvis man bliver bidt af en skovflåt med Borrelia-bakterien, bliver man ikke nødvendigvis syg. 

Resultater fra et svensk/finsk studie har vist, at ’kun’ cirka otte procent af dem, der blev bidt af en skovflåt med Borrelia-bakterien, blev syge med borreliose.

Flere studier har også vist, at risikoen for overførsel af bakterien stiger, jo længere tid flåten suger blod (se her og her).

Så hvis man opdager og fjerner skovflåten i tide, helst inden 12-24 timer, kan man mindske risikoen for smitte med Borrelia-bakterien.

Skulle man være så uheldig at få borreliose, er behandlingen er antibiotika-kur. Hvordan Borrelia-bakterien gør os syge, vender vi tilbage til om lidt. 

Hjernebetændelse er den farligste flåtbårne sygdom

Der findes dog mange andre flåtbårne patogener end Borrelia-bakterier, som kan smitte os mennesker og vores kæledyr. 

Én af dem er virussen, der forårsager sygdommen centraleuropæisk hjernebetændelse (Tick Borne Encephalitis virus eller bare TBE-virus), hvor smitten kan overføres inden for 15-60 min efter, at skovflåten bider sig fast. 

Central europæisk hjernebetændelse, eller bare TBE, er en af de mest alvorlige flåtbårne sygdom i hele Europa. 

Hjælp forskere og naboer: Registrer flåter i dit område

De to forskere bag denne artikel har oprettet hjemmesiden flåtinfo.dk, hvor du kan registrere dine egne, dine børns og dine kæledyrs flåtbid.

Det er et projekt, der skal give mere viden om, hvor og hvornår skovflåterne bider os og vores kæledyr, og hvor mange flåtbid, der udvikler sig til udslæt og sygdom.  

Ved at registrere flåtbid hjælper du både forskerne og alle andre borgere. Man kan nemlig se andres registreringer og på den måde få en fornemmelse af udbredelsen af flåter i ens eget område. 

Læs meget mere om hjemmesiden i denne artikel: Bidt af en skovflåt? Nu kan du registrere dine egne, dine børns og dine kæledyrs flåtbid

Symptomerne kan variere fra ingenting til en sommerinfluenza, der så – efter dage eller uger uden symptomer – kan udvikle sig til hjernebetændelse og blandt andet medføre lammelse og gangbesvær, i takt med at virus spreder sig i nervesystemet.

I Danmark stammer de fleste tilfælde af TBE-virus fra folk, der er smittet i udlandet – især i Sverige. På dansk jord har vi hovedsageligt tilfælde fra Bornholm, men der er de senere år rapporteret få tilfælde fra både Fyn, Jylland og Sjælland. Der findes en vaccination mod TBE. 

Hvilke andre sygdomme gemmer sig i flåterne? 

Borrelia og TBE-virus er de mest kendte patogener i Danmark. 

Men derudover kan man også støde på blandt andet bakterierne Rickettsia helvetica, Neoehrlichia mikurensis, Anaplasma phagocytophilum, Francisella tularensis og parasitterne Babesia microti og Babesia venatorum.

Lad dig ikke skræmme af de videnskabelige navne. Grundlæggende er det ’bare’ en række forskellige bakterier og parasitter, der findes i større eller mindre grad i flåter i den danske natur. 

Fælles for dem er blandt andet, at vi endnu ikke ved, hvor lang tid det tager for dem at overføre smitte. 

Studier, der har undersøgt forekomsten af de forskellige patogener i flåter fra forskellige områder, viser, at det varierer, hvilket patogen der er mest fremherskende. 

Der er således områder, hvor Anaplasma phagocytophilum (sygdomskarakteristika: ingen symptomer eller milde influenza-symptomer) eller Rickettsia helvetica (sygdomskarakteristika: feber, udslæt, træthed, hovedpine) er mere fremherskende end den mere kendte Borrelia. 

Alligevel har vi meget, meget få sygdomstilfælde for begge bakterier. Hvorfor ser vi flere smittede med Borrelia? Det kan skyldes to ting: 

  1. at de to andre bakterier ikke giver anledning til samme grad af sygdom og 
  2. manglende opmærksomhed på andre flåtbårne sygdomme end borreliose og TBE. 

Det er derfor vigtigt at kende til de andre patogener. 

Skovflåter kan også gøre kæledyr syge

Man ved, at hunde kan blive syge af forskellige flåtbårne patogener. Det gælder eksempelvis Borrelia-bakterier, Anaplasma phagocytophilum-bakterien, TBE-virus og Babesia canis-parasitter.

Babesia canis er kun rapporteret fra to steder i Danmark, og man mener, at den hovedsageligt overføres af engflåten Dermacentor reticulatus, som man ikke kender til udbredelsen af i Danmark.

Katte viser sjældent tegn på sygdom ved smitte med Borrelia-bakterier, hvorimod smitte med bakterien Francisella tularensis kan være alvorlig.

Sådan gør de forskellige bakterier os syge

Borrelia-bakterier består af mindst 22 forskellige arter, hvoraf de mest udbredte i Danmark er Borrelia burgdorferi sensu strictu, Borrelia afzelii og Borrelia garinii

Alle tre er spiralformede bakterier, der findes i inficerede flåters tarmsystem. Når en skovflåt begynder at suge blod, opformerer Borrelia sig i tarmen, og efter nogle timer migrerer de til skovflåtens spytkirtler, hvorfra de bliver overført til huden; en proces, der tager mellem 24-48 timer.

Fra huden kan Borrelia-bakterierne via blodet sprede sig til led, hjertet, centralnervesystemet og blæren hvor de kan etablere infektioner. 

TBE-virus spreder sig fra celler i huden til lymfeknuder, hvorfra den kan sprede sig videre til nervesystemet.

Rickettsia helvetica, Neoehrlichia mikurensis, Anaplasma phagocytophilum er alle bakterier der også overføres via flåtbid. Fælles for dem alle er, at når de er blevet overført til et menneske, lever de inden i cellerne. 

Når Rickettsia-bakterier er overført til et menneske, spredes de via blodet og lymfesystemet til celler i blodkarrene, som de inficerer og forårsager blodkarsbetændelse. Sygdommen hedder ricketsiose. 

Neoehrlichia mikurensis inficerer også celler i blodkarren, mens Anaplasma phagocytophilum spreder sig til knoglemarven og milten. Sygdommen hedder neoehrlichiose

Francisella tularensis er også en bakterie, der lever inden i celler. Den kan inficere flere forskellige typer celler og giver sygdommen kendt som harepest.

Babesia-arter er parasitter, der inficerer røde blodlegemer (en såkaldt blodparasit), ligesom parasitten, der forårsager malaria. 

Langt fra alle bid gør dig syg

Til slut to opfordringer: 

  1. Selvom vi befinder os midt i efteråret, kan flåterne stadig være aktive. Flåterne kan også overleve noget tid indenfor i tøjet eller i dit kæledyrs pels. Det er derfor stadig vigtigt at tjekke for flåter. 
  2. Selv hvis du er blevet bidt, er det kun er cirka ét ud af 50 flåtbid, der fører til borreliose, og langt færre giver hjernebetændelse. Kontakt din læge, hvis du oplever symptomer (for eksempel et voksende udslæt omkring biddet). 

Registrér dine flåtbid, og læs mere om skovflåten samt om de forskellige sygdomme og symptomer, på flåtinfo.dk.

Mette Frimodt Hansen & Karen Angeliki Krogfelts forskning er del af det EU-støttede projekt InterReg NorthTick. I projektet skal 11 parter på tværs af Nordsø-regionen bl.a. forske i, hvordan sundhedssystemet bedst forebygger, diagnosticerer, behandler og informerer om sygdomme, der kan overføres ved flåtbid.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker