Bidt af en skovflåt? Nu kan du registrere dine egne, dine børns og dine kæledyrs flåtbid
Det hjælper forskerne med at få et overblik over, hvor vi oftest bliver bidt. Og det er vigtig viden i kampen mod de sygdomsbærende skovflåter.
Flåter tæger forskel borrelia sygdom forskning videnskab dk

Når skovflåten skal have et blodmåltid kravler den en smule op i vegetationen og sætter sig klar til at gribe sig fast på et forbigående værtsdyr. Her sidder en voksen hunflåt (l. ricinus) og venter på næste bytte. (Foto: Mette Frimodt Hansen)

Når skovflåten skal have et blodmåltid kravler den en smule op i vegetationen og sætter sig klar til at gribe sig fast på et forbigående værtsdyr. Her sidder en voksen hunflåt (l. ricinus) og venter på næste bytte. (Foto: Mette Frimodt Hansen)

Du har måske prøvet at blive bidt af en skovflåt efter en tur i skoven en varm sommerdag. Men vidste du, at du også kan blive bidt af en skovflåt i din egen have? Eller om efteråret?

Én af os (Mette) er for eksempel for nylig blevet bidt af en skovflåt efter en tur i køkkenhaven i starten af september. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Risikoen for flåtbid er størst i løbet af foråret og sommeren, men flåter er aktive, så længe temperaturen er over fem grader. 

Mange flåtbid er heldigvis harmløse, men desværre ikke alle. En del flåter er er nemlig bærere af forskellige bakterier (for eksempel Borrelia) og virus, der kan forårsage sygdomme, eksempelvis borreliose og flåtbåren hjernebetændelse (forårsaget af TBE-virus).

Hvor farlige den type sygdomme er, kan du læse mere om i en kommende artikel, 'Flåter bider også om efteråret: Disse sygdomme kan du få', som bliver udgivet på Videnskab.dk søndag 17. oktober. 

Flåtinfo.dk – en hjemmeside, hvor du kan registrere skovflåter

Som forskere, der arbejder med flåtbårne sygdomme, hører vi om flåtbid i en lang række forskellige situationer.

Om man bliver bidt af en skovflåt i køkkenhaven eller på skovturen, på Sydfyn eller Bornholm er relevant viden, der ikke bør gå tabt. 

Vi har derfor oprettet hjemmesiden flåtinfo.dk, der er et såkaldt citizen science-projekt (borgerforskningsprojekt), der skal gøre os alle klogere på, hvor og hvornår skovflåterne bider os og vores kæledyr, og hvor mange flåtbid, der eksempelvis udvikler sig til udslæt eller det, der er værre

Det er vigtigt, fordi vi ikke har tal på, hvor mange folk og kæledyr, der bliver bidt, og hvordan det fordeler sig i landet og over året. 

På hjemmesiden kan man også registrere kravlende flåter, der ikke har bidt.

Flåter på kæledyr er en god indikator 

De fleste med kæledyr, der bevæger sig rundt udenfor, har nok prøvet at pille en flåt af deres dyr. 

Fordi vores kæledyr som regel bevæger sig lidt længere væk fra stierne og dækker et større areal end vi mennesker, er de oplagte at bruge som indikatorer for udbredelsen af skovflåter og skovflåtbårne sygdomme. 

Derfor vil vi også opfordre til også at huske registreringer fra kæledyr.

flåter sygdom flåtinfo forskel tæger sygdomme bærer sygdomsbærer borelia

Kortet på flåtinfo.dk giver mulighed for at se indberetninger om flåter over hele landet. 

Vi ved fra tidligere studier, at der er mange skovflåter i hele Danmark, og at lidt over 70 procent af den danske befolkning bor inden for fem kilometers afstand til et egnet skovflåtområde.

Vi ved også, at der er rapporteret flåtbid i store dele af landet.  

Med et landsdækkende kort med præcise registreringer af, hvor og hvornår de danske skovflåtbid især finder sted, kan vi så sammenholde det med udbredelsen af forskellige flåtbårne sygdomme. 

Ikke alle flåtbid er farlige

Skovflåter er såkaldte parasitter. De har brug for flere blodmåltider fra et værtsdyr for at fuldføre deres livscyklus, som består af tre stadier, hvor de kræver et blodmåltid, nemlig larve, nymfe og voksen. 

Hvert blodmåltid får de fra et nyt dyr eller menneske. 

Det er, mens de suger blod, at de kan overføre sygdomsfremkaldende bakterier eller virus til os mennesker og vores kæledyr.

Langt de fleste skovflåtbid er heldigvis harmløse. Det er nemlig ikke alle skovflåter, der er bærere af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, også kaldet patogener. 

Antallet af flåter, der er inficerede, varierer fra område til område, og alt efter hvilket stadie i livscyklussen flåten er i. Altså om den er larve, nymfe eller voksen. 

Flåter huserer også i byparker

Hjemmesiden fungerer også som en oplysningshjemmeside, hvor man kan se tidligere registreringer og læse om skovflåten og skovflåtbårne sygdomme og symptomer. 

Vi håber på, at det kan bidrage til, at man er opmærksom på skovflåter, når man færdes i områder, hvor de kan findes. 

Det kan være i skoven, men det kan også være i baghaven eller sågar i parker i byen, hvor man måske ikke umiddelbart tænker, at man kan blive bidt af en skovflåt. 

Det kan også være uden for den typiske flåtsæson, som er forår og sommer. Falder temperaturen under fem grader, går flåterne i dvale. 

Mette Frimodt Hansen & Karen Angeliki Krogfelts forskning er del af det EU-støttede projekt InterReg NorthTick. I projektet skal 11 parter på tværs af Nordsø-regionen bl.a. forske i, hvordan sundhedssystemet bedst forebygger, diagnosticerer, behandler og informerer om sygdomme, der kan overføres ved flåtbid.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker