Flåterne følger med klimaet. Det er konklusionen i et nyt stort projekt, der bogstaveligt talt har kortlagt tilstedeværelsen af flåter i det sydlige Skandinavien.
Forskerne har nemlig samlet flåter ind i Danmark, Norge og Sverige og ved hjælp af kunstig intelligens og satellitdata over forskellige klimaparametre har de forudsagt, hvor der med størst sandsynlighed findes flåter i de tre lande.
»Vi regner med, at der vil komme flere flåter med tiden, og her spiller klimaet en stor rolle. Stigende temperaturer får værtsdyr såsom rådyrene til at sprede sig længere nordpå, og de kan transportere flåterne,« siger Lene Jung Kjær, der er førsteforfatter på det nye studie og post doc på Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk og forsætter:
»I dag finder man flåter mindre end 115 kilometer fra polarcirklen. Det ville man ikke finde for 30 år siden.«
Studiet er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift Eurosurveillance. Du kan læse i faktaboksen, hvordan forskerne har lavet kortet.
LÆS OGSÅ: Babesia: Overset flåtsygdom er langt mere udbredt end troet
\ Sådan laver man et flåt-kort
Forskerne har i første omgang haft arbejdstøjet på og kigget efter flåter på 37 forskellige steder i Danmark, 75 steder i Sverige og 47 steder i Norge.
I alt har de undersøgt, hvad der svarer til et areal på 63.600 km2 fra 15. august 2016 til 30. september samme år.
Herefter har de fodret en computeralgoritme med data over, hvor de fandt flåter. Algoritmen har samtidig fået en række klimaparametre, såsom temperatur, skovdække og nedbør.
Ved at sammenholde data har computeren forudsagt, hvor i Danmark, Norge og Sverige, der findes flåter.
Kortet medtager dog ikke skovområder mindre end 1 km2, og derfor kan det muligvis undervurdere Danmark lidt, da skovområderne her er noget mindre end f.eks. i Sverige, forklarer Lene Jung Kjær.
Flåterne er på vej nordpå
Der findes stadig flest flåter i det sydlige Sverige, men de er så småt på vej over grænsen til det nordlige Sverige, fortæller forskerne.
Tidligere har den biologiske grænse stoppet ved skellet kaldet Limes Norrlandicus, som løber ved overgangen nord for Uppland (omkring 150 kilometer nord for Stockholm) og gennem Värmland.
Men siden 1980’erne har flåterne bredt sig nord for grænsen, skriver forskerne i studiet.
»Det, der driver modellerne, er temperaturen. Det ser ud til, at klimaet bestemmer, om der er flåter eller ej, og når det bliver varmere, så rykker de nordpå,« siger René Bødker, der er medforfatter på studiet og seniorforsker på Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Lene Jung Kjær supplerer:
»Man kan måske forvente, at grænsen rykker længere nordpå. Flåter kræver jo, at der er værtsdyr, såsom rådyr og gnavere, og man er lidt nervøs for, at de bevæger sig længere nordpå og op i højderne, hvor de ikke fandtes før,« siger hun.
LÆS OGSÅ: Flåter med dino-blod fanget i 100 millioner år gammelt rav
\ Flåtkort til offentligheden
Kortet er udviklet i et større samarbejde mellem danske, svenske og norske forskere.
I første omgang skal kortet her brugest til at fortælle offentligheden om, hvor der er risiko for flåtbid.
Samtidig kan kortet f.eks. bruges af læger til at vurdere om flåtbid kan udelukkes, når de skal diagnosticere patienter, fortæller Lene Jung Kjær.
På længere sigt vil forskerne dog gerne lave flere, mere interaktive kort, der også kan fortælle noget om, hvor mange flåter der er, og hvilke sygdomme de kan smitte med.
De fleste bor indenfor 5 kilometer af flåterne
Forskernes data viser ikke bare, at flåterne er glade for temperaturstigningerne. Det viser også, at de fleste af dem godt kan lide at bo de samme steder som os.
»Vi ville gerne gøre kortet offentligt, så man selv kan se, hvor flåterne findes,« siger Lene Jung Kjær.
Der er ganske vist flest flåter i de svenske skove, men undersøgelsen viser også, at 73,5 procent af danskerne bor inden for fem kilometer af et område med flåter.
Samtidig ser det heller ikke ud til, at nordmænd og svenskere bliver meget hårdere ramt, end de er i dag, da kortet viser, at henholdsvis 67,1 og 78,8 procent af befolkningen allerede bor nær flåter.
»Indtil nu har man været på herrens mark i forhold til at vide, om der er flåter i nærheden. Forhåbentlig kan de her data på sigt være med til, at læger eller borgere kan slå op, om deres symptomer kan skyldes et flåtbid,« siger René Bødker.
LÆS OGSÅ: Flåter med TBE-virus har erobret Sjælland

Forskere: Et interessant overblik, men ikke overraskende
Kristina Persson, der er overlæge og lektor ved Lunds Universitet, og som forsker i flåtsygdomme, finder kortet meget interessant.
»Det er interessant at se, hvordan den globale opvarmning får flåterne til at sprede sig. Her i Skåne ved vi jo godt, at vi har mange flåter, men det er interessant at se, hvor langt nordpå man skal overveje at vaccinere (eksempeltvis mod TBE-hjernebetændelse red.),« siger hun.
Hun tilføjer dog, at studiet er meget fokuseret på skovområder, og at det kunne være interessant også at kigge på rådyrbestanden, da der i Skåne ikke er meget skov, men mange flåter og rådyr.
Per Moestrup Jensen, der er lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, er enig i, at kortet giver et fint overblik:
»Studiet viser udmærket, hvor der forekommer flåter i det sydlige Skandinavien. Temperaturstigningerne kommer dog nok ikke til at betyde så meget i Danmark, der allerede er sovset ind i flåter. Men længere nordpå og i højderne kommer der flere. Det er dog ikke så overraskende,« siger Per Moestrup Jensen, der er lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
LÆS OGSÅ: Flåtsæsonen er over os – sådan beskytter du dig

Håber på mere præcist kort i fremtiden
I øjeblikket arbejder forskerne videre med deres data. De er blandt andet ved at finde ud af, om der er bestemte steder, som har mange flere flåter end andre, og hvilke sygdomme de indfangede flåter bar på.
»Vi startede med at samle flåterne i 2016, og det har taget lang tid at udvinde DNA’et, men vi er i gang,« siger Lene Jung Kjær.
»Vi håber, at man på et tidspunkt vil kunne taste ind på en applikation på telefonen, hvor man skal hen på ferie, og om man skal passe på sig selv eller sin hund,« siger René Bødker.
LÆS OGSÅ: Ny Borrelia-art i danske flåter giver ingen synlige symptomer
LÆS OGSÅ: Klimaforandringer øger udbredelsen af flåter
\ Kilder
- Lene Jung Kjærs profil (KU)
- René Bødkers profil (KU)
- Kristina Perssons profil (Lunds Universitet)
- Per Moestrup Jensens profil (KU)
- ‘Predicting and mapping human risk of exposure to Ixodes ricinus nymphs using climatic and environmental data, Denmark, Norway and Sweden, 2016’, Eurosurveillance (2019), DOI: 10.2807/1560-7917.ES.2019.24.9.1800101#a