Du har måske prøvet at blive bidt af en skovflåt efter en tur i skoven en varm sommerdag. Men vidste du, at du også kan blive bidt af en skovflåt i din egen have? Eller om efteråret?
Én af os (Mette) er for eksempel for nylig blevet bidt af en skovflåt efter en tur i køkkenhaven i starten af september.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Risikoen for flåtbid er størst i løbet af foråret og sommeren, men flåter er aktive, så længe temperaturen er over fem grader.
Mange flåtbid er heldigvis harmløse, men desværre ikke alle. En del flåter er er nemlig bærere af forskellige bakterier (for eksempel Borrelia) og virus, der kan forårsage sygdomme, eksempelvis borreliose og flåtbåren hjernebetændelse (forårsaget af TBE-virus).
Hvor farlige den type sygdomme er, kan du læse mere om i en kommende artikel, ‘Flåter bider også om efteråret: Disse sygdomme kan du få’, som bliver udgivet på Videnskab.dk søndag 17. oktober.
Flåtinfo.dk – en hjemmeside, hvor du kan registrere skovflåter
Som forskere, der arbejder med flåtbårne sygdomme, hører vi om flåtbid i en lang række forskellige situationer.
Om man bliver bidt af en skovflåt i køkkenhaven eller på skovturen, på Sydfyn eller Bornholm er relevant viden, der ikke bør gå tabt.
Vi har derfor oprettet hjemmesiden flåtinfo.dk, der er et såkaldt citizen science-projekt (borgerforskningsprojekt), der skal gøre os alle klogere på, hvor og hvornår skovflåterne bider os og vores kæledyr, og hvor mange flåtbid, der eksempelvis udvikler sig til udslæt eller det, der er værre.
Det er vigtigt, fordi vi ikke har tal på, hvor mange folk og kæledyr, der bliver bidt, og hvordan det fordeler sig i landet og over året.
På hjemmesiden kan man også registrere kravlende flåter, der ikke har bidt.
Flåter på kæledyr er en god indikator
De fleste med kæledyr, der bevæger sig rundt udenfor, har nok prøvet at pille en flåt af deres dyr.
Fordi vores kæledyr som regel bevæger sig lidt længere væk fra stierne og dækker et større areal end vi mennesker, er de oplagte at bruge som indikatorer for udbredelsen af skovflåter og skovflåtbårne sygdomme.
Derfor vil vi også opfordre til også at huske registreringer fra kæledyr.
Vi ved fra tidligere studier, at der er mange skovflåter i hele Danmark, og at lidt over 70 procent af den danske befolkning bor inden for fem kilometers afstand til et egnet skovflåtområde.
Vi ved også, at der er rapporteret flåtbid i store dele af landet.
Med et landsdækkende kort med præcise registreringer af, hvor og hvornår de danske skovflåtbid især finder sted, kan vi så sammenholde det med udbredelsen af forskellige flåtbårne sygdomme.
\ Læs mere
\ Ikke alle flåtbid er farlige
Skovflåter er såkaldte parasitter. De har brug for flere blodmåltider fra et værtsdyr for at fuldføre deres livscyklus, som består af tre stadier, hvor de kræver et blodmåltid, nemlig larve, nymfe og voksen.
Hvert blodmåltid får de fra et nyt dyr eller menneske.
Det er, mens de suger blod, at de kan overføre sygdomsfremkaldende bakterier eller virus til os mennesker og vores kæledyr.
Langt de fleste skovflåtbid er heldigvis harmløse. Det er nemlig ikke alle skovflåter, der er bærere af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, også kaldet patogener.
Antallet af flåter, der er inficerede, varierer fra område til område, og alt efter hvilket stadie i livscyklussen flåten er i. Altså om den er larve, nymfe eller voksen.
Flåter huserer også i byparker
Hjemmesiden fungerer også som en oplysningshjemmeside, hvor man kan se tidligere registreringer og læse om skovflåten og skovflåtbårne sygdomme og symptomer.
Vi håber på, at det kan bidrage til, at man er opmærksom på skovflåter, når man færdes i områder, hvor de kan findes.
Det kan være i skoven, men det kan også være i baghaven eller sågar i parker i byen, hvor man måske ikke umiddelbart tænker, at man kan blive bidt af en skovflåt.
Det kan også være uden for den typiske flåtsæson, som er forår og sommer. Falder temperaturen under fem grader, går flåterne i dvale.
Mette Frimodt Hansen & Karen Angeliki Krogfelts forskning er del af det EU-støttede projekt InterReg NorthTick. I projektet skal 11 parter på tværs af Nordsø-regionen bl.a. forske i, hvordan sundhedssystemet bedst forebygger, diagnosticerer, behandler og informerer om sygdomme, der kan overføres ved flåtbid.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Kilder
- Mette Frimodt Hansens profil (RUC)
- Karen Angeliki Krogfelts profil (RUC)
- ‘Predicting and mapping human risk of exposure to Ixodes ricinus nymphs using climatic and environmental data, Denmark, Norway and Sweden, 2016’. Euro Surveill (2019). DOI: 10.2807/1560-7917.ES.2019.24.9.1800101
- ‘Spatial tick bite exposure and associated risk factors in Scandinavia’. Infection Ecology & Epidemiology (2020). DOI: 10.1080/20008686.2020.1764693.
