Er COVID-19 'bare en influenza'?
Det korte svar er nej – det er værre. Men hvor meget værre afhænger af, hvordan man regner på tallene.
Coronavirus COVID-19 meget værre end influenza

Forskerne har forsøgt at sammenligne dødeligheden af COVID-19 og en normal influenza. (Foto: Shutterstock)

Forskerne har forsøgt at sammenligne dødeligheden af COVID-19 og en normal influenza. (Foto: Shutterstock)

Lige siden, udbredelsen af SARS-CoV-2 (i folkemunde blot coronavirus) begyndte at sprede sig fra Kina, har der været diskussioner om, hvorvidt den nye coronavirus er sammenlignelig med influenzavirus eller ej.

Diskussionen er typisk koblet på diskussioner om flokimmunitet, hvor postulatet om, at COVID-19's dødelighed kan sammenlignes med influenza har tjent til at 'normalisere' opfattelsen af den nye og relativt ukendte sygdom.

Et gængs argument har været, at hvis det 'bare' er influenza, er der mindre grund til at lukke hele samfundet ned, og det giver bedre mening at lade sygdommen sprede sig, som vi normalt gør det med almindelig influenza med flokimmunitet som den naturlige og uundgåelige konsekvens..

Sammenligningen med influenzas dødelighed bliver derved brugt som et argument for ikke at lukke samfundet ned, da de økonomiske omkostninger i denne optik ikke kan retfærdiggøres af de relativt få liv, som nedlukning menes at redde.

Men hvad ved vi egentligt om influenzas dødelighed? Og kan den overhovedet sammenlignes med COVID-19 på en meningsfuld måde, der giver et solidt beslutningsgrundlag for myndigheder og politikere?

Det søger vi at svare på ved at opridse og sammenfatte det videnskabelige grundlag for sammenligninger mellem SARS-CoV-2 og 'normal' influenza. 

Med 'normal' influenza mener vi sæsoninfluenza – ikke pandemiske influenzaer som den spanske syge i 1918 eller den asiatiske influenza H2N2 i 1957.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Data peger på, at COVID-19 er mere dødelig en influenza

Resultaterne, som vi kommer frem til, viser, ret overraskende, at vi reelt ikke ved ret meget om influenzas dødelighed, selvom det er en sygdom som vi har vænnet os til at leve med.

Dernæst, viser det sig at det er meget problematisk at sammenligne dødelighed mellem influenza og COVID-19 på grund af de forskelligartede data og metoder, som ligger til grund for deres estimater.

Med andre ord er der ikke noget solidt videnskabeligt grundlag for at sætte COVID-19's dødelighed i samme kategori som influenzas.

Data peger derimod på, at COVID-19 er mere dødelig end influenza. Afhængigt af måden man sammenligner og beregner på, får man et meget stort spænd.

Vi bliver derfor nødt til at sætte os ind i, hvordan dødelighed beregnes for at kunne sige noget mere kvalificeret om, hvordan influenza og corona kan sammenlignes.  

Vores analyse viser, at det spinkle og usikre datagrundlag, som epidemiologien arbejder ud fra, gør, at udsagn om influenzas dødelighed skal læses som meget forsigtige skøn.

Disse skøn bør ikke bruges som evidens for politiske beslutninger om for eksempel COVID-19 eller andre nye sygdomme, som vi med al sandsynlighed kommer til at skulle forholde os til i fremtiden.

Fokus på dødelighed

Vil man sammenligne corona- og influenzavirus, er der mange parametre at vælge imellem. Man kan kigge på den såkaldte R0-værdi (tallet angiver, hvor mange der bliver smittet videre af en enkelt smittet person, når sygdommens spredning ikke hindres) eller på type af virus, smittemønster og dødelighed.

I det følgende vil vi primært kigge på dødeligheden, selvom mange af ovenstående parametre hænger sammen.

Vi lader os her inspirere af et indlæg omkring sammenligningen af influenza og COVID-19, hvor epidemiologen Gideon M-K prøver at komme frem til, hvordan dødeligheden af influenza bliver beregnet af sundhedsmyndighederne (CDC) i USA.

I indlægget konkluderer han, at måden, influenza-dødeligheden bliver beregnet på, ikke er direkte sammenlignelig med måden, COVID-19-dødeligheden bliver beregnet på.

Derved kommer man let til at sammenligne pærer og bananer, men det kommer vi tilbage til.

Først skal vi afklare to begreber, som har stor betydning for, hvordan man regner på dødelighed.

To afgørende begreber: IFR og CFR

Med dødelighed mener vi infection fatality rate (IFR).

  • IFR er et procenttal for, hvor mange der dør af en given sygdom, ud af alle, der er blevet smittet, det vil sige inklusiv mørketallet. IFR bliver også kaldt den reelle dødelighed.

Eftersom det totale antal smittede ofte ikke kendes, er metoderne til at estimere, hvor mange der er smittede af afgørende betydning for resultaterne.

  • Et andet relevant koncept i denne sammenhæng er case fatality rate (CFR), som er procenttallet for, hvor mange der er døde ud af alle, der er blevet konstateret smittet.

Her opererer man indenfor kendt data – og altså ikke med mørketal, som det er tilfældet for IFR.

Problemet med CFR er, at man kun tæller de smittede med, som er testet positive.

Til gengæld er CFR nem at finde. I Danmark er der per 24. august eksempelvis 623 døde og 16.397 registrerede smittede med COVID-19. Det giver en CFR-dødelighed på 3,8 procent (623/16.397).

Den reelle dødelighed, altså IFR-dødeligheden, er lavere, fordi IFR-tallet også tæller alle dem, der ikke er blevet testet – for eksempel fordi de har mildere sygdomsforløb, ikke har vist symptomer (selvom de var smittede) eller fordi, der har været mangel på testkapacitet.

Influenzadødeligheden er udregnet anderledes end COVID-19

Den mest pålidelige metode til at estimere dødeligheden for COVID-19 er ved at teste for antistoffer i et bredt, tilfældigt udsnit af en befolkning, også kaldet et serologisk studie.

I Danmark har Statens Serum Institut estimeret, at 1,1 procent af befolkningen (cirka 61.600 danskere) havde været smittet i starten af maj måned, hvor studiet kom ud.

I maj var 565 danskere døde af COVID-19. Derved kan man regne sig frem til, at dødeligheden (IFR) i Danmark på dette tidspunkt var 565 døde ud af 61.600 smittede, altså 0,92 procent.

Her bruges antagelsen, at tiden fra smitte til død er den samme som til et positivt antistof-respons, som kan måles i et serologisk studie.

Rundt om i verden er der foretaget mange af denne type studier, og hvis man samler alle disse i en stor analyse, ender man på en dødelighed på 0,68 procent – et tal, der er det foreløbigt bedste bud, vi har på en IFR-dødelighed og i tråd med CDC’s estimat på 0,65 procent.

Og nu kommer problemet.

For selvom vi har kendt til influenza i flere hundrede år, har vi ikke en entydig IFR-dødelighed.

En hyppigt anvendt CFR-dødelighed er til gengæld 0,1 procent.

Eneste problem? Vi vil gerne kende den reelle dødelighed – altså IFR-dødeligheden – som netop ser på alle smittede, ikke kun de registrerede smittede.

Skal vi for alvor sammenligne COVID-19 og influenzas dødelighed, skal vi have data, der er ens. I det følgende bruger vi USA som sammenligningsgrundlag, da der er mest tilgængelig data herfra. Men vi skal også bruge ens metoder for at kunne sammenligne de to sygdommes dødelighed.

Lad os nu gennemgå to forskellige metoder, man kan bruge til at sammenligne influenza og COVID-19:

Man sammenligner pærer og bananer

For det første tages der i beregningerne af dødeligheden for influenza ikke højde for asymptomatiske smittede personer; altså personer, der er smittet, men uden symptomer på sygdom.

Der er mellem 50 procent og 75 procent  asymptomatiske smittede med influenza. Det vil sige, at der kan være dobbelt så mange smittede, som der er syge med symptomer.

Man skal altså allerede fra starten halvere CFR-influenza-dødeligheden fra 0,1 til 0,05 procent, eller endda 0,025 procent for at komme nærmere noget, der minder om IFR. Men der stadig lang vej igen.

Der er nemlig flere problemer.

Ofte testes der ikke for influenza, og det er heller ikke rutine at teste, når ældre personer i hjemmet, på plejehjem eller på sygehusene dør

I mangel på reelle data, beregnes antal døde af influenza ved en lidt kompliceret statistisk metode, hvor der kigges på sygdomskoder for alle døde.

Dette kobler man sammen med overdødeligheden i befolkningen i den periode, man kigger på, og estimerer derigennem, hvor mange der døde af influenza det pågældende år.

På grund af sparsom data og omfattende estimeringer af både antallet af døde og sygdommens udbredelse, bliver CFR og IFR svære at adskille ved influenza, mens vi for COVID-19 har gode data for CFR og efterhånden rimeligt pålidelige IFR-estimater.

I USA ligger estimatet på mellem 12.000-61.000 døde per år. Hvordan disse statistiske metoders resultater valideres, har vi ikke kunnet finde viden om.

Overordnet kan vi konkludere, at man ikke anvender samme metode til at opgøre dødelighed for både influenza og COVID-19 – og derved bliver en sammenligning af de to som at sammenligne pærer og bananer.

Der er mange artikler om, at der er en stor overdødelighed som følge af COVID-19-pandemien, hvilket kan betyde, at der er op til 60 procent flere døde end rapporteret.

Hvis man derfor tager højde for asymptomatiske smittede med influenza og overdødeligheden for COVID-19, vil man få en influenza IFR på 0,025-0,05 procent og en COVID-19 IFR på 1 procent.

Dermed er COVID-19 hele 20-40 gange værre end influenza.

Dette understøttes også af en analyse i tidsskriftet JAMA, hvor antal døde på ugebasis af henholdsvis COVID-19 og historiske data for det højest målte antal døde for almindelige influenza blev sammenlignet.

Konklusionen var, at der var 20,5 gange flere døde af COVID-19 (den type tal er altid behæftet med en vis usikkerhed, men man kan være 95 procent sikker på, at tallet er mellem 16,3-27,7 ifølge analysen).

Case-to-case sammenligninger viser mindre forskel

SSI har også kigget på case-to-case sammenligning mellem COVID-19 og influenza. Her så de på antallet af personer, der er testet positive og dør med COVID-19-infektion.

Til sammenligning er de samme tal angivet for influenza som den laveste og den højeste værdi observeret de seneste seks influenzasæsoner. Resultaterne er følgende: i alt blev 8.851 personer testet positiv for COVID-19 og 434 døde, hvilket giver en CFR på 4,7 procent.

Til sammenligning blev 2.040-16.472 testet positiv for influenza og mellem 85-648 døde, hvilket giver en CFR på 1,3-4,2.

Ud fra disse sammenligninger ser COVID-19 ud til kun at være 1,1-3,6 gange værre end en almindelig influenza.

Et stort forbehold i forhold til disse sammenligninger fra SSI er, at vi ikke kender tallet for, hvor mange der har været smittet med influenza.

Derved kan man frygte, at influenza-patienterne, som indgår i sammenligningen, kun er de sygeste, idet vi ikke har testet systematisk for influenza, såsom vi har gjort for COVID-19.

Et amerikansk estimat for, hvor mange der hver sæson får influenza, er 6-30 procent. Overfører vi det til Danmark svarer det til mellem 348.000-1.740.000 danskere, hvilket skal sammenlignes med ca 60.000 smittede med COVID-19 samlet set med baseret på SSI’s serologistudie.

Det skal nævnes at SSI’s serologistudie er et begrænset periodisk studie (i modsætning til en 'hel' influenza sæson) under delvis lockdown, hvor kontakttal og transmission er betydeligt begrænset af restriktive tiltag.

Et mere kontrolleret retrospektivt case-to-case studie fra Frankrig, kiggede på 100 COVID-19 patienter og matchede dem med 100 influenza patienter med nogenlunde samme karakteristika, såsom alder og komorbiditeter, selvom der var statistisk signifikante forskelle på for eksempel kroniske lungesygdomme og svær overvægt.

Studiet viste, at 20 procent af COVID-19-patienterne døde, mens det kun var 5 procent af influenza-patienterne. Det indikerer, at COVID-19 er fire gange værre end almindelig influenza. Her skal der så tages forbehold for, at 100 patienter er et relativt lille sammenligningsgrundlag. 

Alternativet: Den serologiske metode

En anden måde at sammenligne på er at finde en sammenfatning af serologistudier samt dødeligheden for influenza – altså den helt samme metode, som er blevet brugt til beregningen COVID-19's IFR på.

Dette blev gjort i USA tilbage i 2014 som del af analysen fra svineinfluenza-pandemien fra 2009. På trods af at den blev klassificeret som en influenzapandemi, viste sig at være en meget mild influenza, da den ældste del af befolkningen viste sig at have delvis immunitet.

Derfor skal sammenligningen tages med dette forbehold.

Man kom frem til, at IFR-dødeligheden kun var 0,001-0,01 procent for 2009-pandemien, hvilket, når man sammenligner med de serologiske studier af COVID-19, betyder, at COVID-19 er 68-680 gange værre end en mild influenzasæson.

Dette estimat skal dog ses som en outlier, og understreger behovet for bedre serologi-data for den almindelige influenza.

At bruge den serologiske metode til at se på dødelighed har to fordele:

  • For det første fanger man smitten uafhængigt af symptomer.
  • For det andet betyder randomiseringen af testindivider, at data fra hvor mange som har antistoffer i blodet bedre kan ekstrapoleres til hele befolkningens smitteudbredelse.

Tilsammen betyder disse faktorer, at serologiske studier giver den bedste idé om det samlede antal smittede, hvilket er afgørende for at kunne foretage nøjagtige IFR-beregninger.

Uigennemsigtig dansk metode

Foretager vi sammenligningen med influenza i Danmark, er tilfældet meget det samme.

SSI skriver på deres hjemmeside, at SSI estimerer overdødeligheden 'generelt i befolkningen ved hjælp af statistiske modeller baseret på historiske data (overdødelighed = observeret dødelighed fratrukket forventet dødelighed)'.

Som eksempel tages der udgangspunkt i sæsonen 2017-2018, som var en særlig hård influenza-sæson. I alt blev 56.113 patienter undersøgt for influenza, og 16.093 blev bekræftet positive. 167 patienter døde indenfor 30 dage efter den seneste positive influenzatest.

Det giver en CFR på 1,04 procent.

Det rapporterede antal døde forårsaget af influenza for denne sæson er dog 1.644, altså cirka 10 gange flere end de 167 bekræftede døde.

Men hvordan når SSI frem til 1.644? Det ved vi ikke.

Deres metode er ikke gennemsigtig, og der lader ikke til at være serologiske studier til at validere tallene, som det er tilfældet med COVID-19.

Her kan vi med fordel kigge på USA, hvor der er foretaget serologiske studier af influenzas udbredelse. I USA estimerer man de symptomatiske smittede til at være på 3-15 procent af befolkningen – hvilket skal ganges med minimum 2, når man tæller de asymptomatiske smittede med.

I Danmark har vi – så vidt vi kan se – kun serologiske studier af COVID-19. Disse studier viser, at blot 1-2 procent har været smittet med COVID-19.

Den lave smitteudbredelse underbygges af, at vi kun har cirka 0,5 procent positive i det omfattende testprogram. Vi kan derfor antage, at vi fanger en ganske stor andel af det totale antal smittede.

Det omvendte gælder for influenza i 2017-2018.

Den positive andel af influenzatestningen i 2017/2018 var på hele 28,7 procent, hvilket indikerer, at kun en meget lille del af det totale antal smittede blev registreret.

Dermed er der en risiko for, at man overestimerer dødeligheden, fordi man undervurderer, hvor mange der reelt er smittede.

Tilgang med mindre usikkerhed er den bedste

Eftersom vi ikke har serologisk data på influenza i Danmark, er det bedste, vi kan gøre, at benytte serologisk data fra USA. Her viser IFR for influenza sig at være i området 0,001-0,01 procent i forbindelse med 2009-pandemien, som vi var inde på ovenfor - dog med det forbehold, at det var en outlier, da den influenza var overraskende mild.

Det amerikanske studie er baseret på antistoftests, og selve resultaterne er dermed behæftet med mindre usikkerhed, hvorfor vi her bedre kan forsøge at estimere influenzaens spredning ud fra IFR og antal døde.

Hvis IFR er 0,01 procent giver de 167 bekræftede døde 1,67 millioner smittede – svarende til cirka 29 procent af den danske befolkning.

Det er i den høje ende af de amerikanske studiers smittespredningsestimater, og det tyder på, at influenzasæsonen 2017-2018 var præget af stor udbredelse af influenza og en dødelighed i den høje ende af 0,001-0,01 spektret.

COVID-19 er værre end influenza – hvor meget, ved vi ikke endnu

Resultatet indikerer samtidig, at det rapporterede antal døde på 1.644, som ikke er laboratoriebekræftet, virker højt, men denne sammenligning er svær, da serologi-studiet fra 2009 sæsonen er baseret på en meget mild influenza og 2017-2018 var en meget hård almindelig influenza sæson.

Spørgsmålet er, hvordan SSI er kommet frem til disse 1.644 døde, og om tallet er blevet valideret? Det har vi ikke kunnet finde information om.

Følgeligt kan vi spørge, hvad vi egentligt ved om influenzas dødelighed i Danmark, før vi bruger sygdommen som sammenligningsgrundlag for vurderingen af andre sygdomme.

Hvis vi igen prøver at sammenligne direkte (pærer med pærer) ud fra laboratoriebekræftede tilfælde, vil det se således ud:

  • COVID-19: 1,1 procent smittede og 565 døde. Det giver 514 døde per 1 procent smittede
  • Hård influenza-sæson (2017/2018): 6-30 procent smittede og 167 bekræftede døde. Det giver 6-28 døde per 1 procent smittede

Sammenligner man pærer med pærer, er COVID-19 altså cirka 18-86 gange værre end en hård influenza sæson.

Et vigtigt forbehold her er, at man ikke har testet for influenza i samme grad, som man har testet for COVID-19. Derfor ligger det reelle tal for antal døde af influenza højere end de 167 bekræftede tilfælde, om det er helt oppe på 1.644 vides ikke.

Hvis det er så højt, skal ovenstående sammenligning divideres med 10, så COVID-19 er circa 1,8-8,6 gange værre end en hård influenza sæson (her ryger pære-pære sammenligningen dog, da de 1.644 netop ikke er laboratorie-bekræftede). 

En anden metode er at se på SSI’s estimater for antal beregnet influenzadødsfald ud fra overdødelighed og sygdomskoder for sæsonerne 2010-2018 samlet set.

Her er medianen 613 døde. Ud fra samme beregningsmetode som blev brugt ovenfor, vil man komme frem til, at COVID-19 er 5-25 gange værre end en gennemsnitlig influenza sæson.

COVID-19's dødelighed vil formentlig falde

Konklusionen, ved sammenligning på syv forskellige måder, har vist, at COVID-19 er mere dødelig end en normal influenza sæson, men spændet er meget stort, hvilket vidner om de store usikkerheder, der stadig er ved sådanne sammenligninger.

Så nej, COVID-19 er ikke 'just the flu'.

De fleste analyser peger på, at COVID-19 er værre, hvor meget vides endnu ikke. Hvis vi ser bort fra de tre outliers i både den lave og høje ende, som alle er behæftet med store usikkerheder, får man, at COVID-19 er 4-40 gange værre.

Konklusionen er også, at da spændet er så stort, skal man skal passe meget på overfladiske sammenligninger i en faglig debat om håndteringen af smittespredningen i samfundet.

Afsluttende skal det siges, at COVID-19 er en ny sygdom, og der sker meget forskning og udvikling indenfor behandling og håndtering af patienter, hvilket betyder, at alt andet lige vil man forvente, at IFR for COVID-19 vil falde over tid, i takt med at sundhedsvæsenerne verden over bliver bedre til at hjælpe COVID-19 patienter.

Derfor skal denne artikels analyse og sammenligning ses som et øjebliksbillede, baseret på den viden der er tilgængelig i dag. 

Forfatterne til denne artikel er gået sammen i en uafhængig researchgrupppe under corona. De har bl.a. oprettet Facebook-gruppen 'CUVAK-COVID19 - Videnskabelig, Uvildig Kommunikation', hvor aktuel forskning, spørgsmål og debatter tages op. Læs tidligere Forskerzonen-artikler af gruppen her

Dette er en opdateret version af denne artikel. I en tidligere version blev der ikke taget tilstrækkelige forbehold i forhold til sammenligning med 2009-pandemien, det blev ikke understreget helt tydeligt nok, at '680 gange værre' var en outlier, og derudover manglede afsnittet om case-to-case sammenligninger, da forfatterne ikke på daværende tidspunkt var opmærksomme på de studier.

Forskerzonen og forfatterne takker Kasper Planeta Kepp, professor MSO​ ved Kemisk Institut, DTU, for konstruktiv feedback og input.  

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.