COVID-19 kan i sig selv gå ud over vores psykiske helbred, men de sociale forhold som følge af pandemien har også negative konsekvenser.

Økonomiske problemer, mediernes store fokus på COVID-relaterede emner, mindsket social kontakt og vold i hjemmet er blot nogle af de faktorer, der kan have effekt på os.

Flere studier har da også vist, at den mentale sundhed er faldet i løbet af pandemien.

Det samme indikerer vores nylige forskning, der gransker, hvordan indbyggerne i hele Europa klarede skærene i første halvdel af 2020.

Nedlukningen ramte hårdt

Vi fandt helt konkret, at den forværrede psykiske tilstand er knyttet til øget ensomhed.

Faldet i den psykiske helbredstilstand er ikke stabilt, men påvirket af den samfundsmæssige respons (lockdown, restriktioner, genåbning og så videre).

I eksempelvis Danmark blev den psykiske helbredstilstand forværret i løbet af nedlukningen under epidemiens første bølge, men den steg igen, da regeringen gradvist genåbnede samfundet.

Det gør vores fund meget relevante. Ansigt til ansigt med en enorm stigning i antallet af COVID-19-tilfælde har de fleste regeringer i Europa genindført forskellige restriktioner, nedlukninger, karantæneregler samt påbud om social distancering i forsøget på at inddæmme virussen.

Det vil sandsynligvis have en effekt på, hvor ensomme vi føler os - og som følge deraf også på vores mentale helbred.

Forværret mentalt helbred

I vores undersøgelse så vi på personer i alderen 50 og derover fra 26 europæiske lande.

Vi brugte data indsamlet i forbindelse med et stort igangværende studie kaldet Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe. 

Oplysningerne blev indsamlet gennem telefonbaserede interviews mellem juni og august 2020. I alt 50.609 personer deltog i studiet.

Vi fokuserede især på, i hvilket omfang deltagerne havde oplevet ensomhed og forværrede psykiske problemer (nedtrykthed, angstsymptomer, søvnproblemer) samt forbindelsen mellem dem.

Vi fandt, at:

• Cirka 30 procent af de adspurgte rapporterede nedtrykthed.
• En tilsvarende procentdel rapporterede angstsymptomer og søvnproblemer.
• 64 procent af de adspurgte, som oplevede nedtrykthed, og 73 af de adspurgte, der oplevede angstsymptomer, rapporterede, at symptomerne var forværrede under pandemien.
• 35 procent af de adspurgte med søvnbesvær fortalte, at problemerne med at sove var blevet værre.

Med andre ord indikerer datamængden, at pandemien har ført til forværret mental sundhed i Europa.

Det udgør en stor udfordring for planlægningen og udformningen af den fremtidige psykiske sundhedspleje, hvor behovet forventes at vokse eksponentielt i løbet af hele pandemien (og muligvis i kølvandet på pandemien) uden intervention og passende sundheds- og social pleje.

Stigende ensomhed

Vi fandt, at ensomhed for mange var en afgørende del af denne forværring. 

29 procent af deltagerne rapporterede, at de følte sig ensomme, og blandt dem fortalte 40 procent, at de følte sig mere ensomme siden starten af udbruddet i forhold til tidligere.

Denne tendens var ikke blot mærkbar blandt den ældre del af befolkningen, som vi undersøgte.

Andre nylige studier udført ved hjælp af data fra EU-lande, nord- og vesteuropæiske lande, Storbritannien og USA dokumenterer en lignende stigning i ensomhed og psykiske problemer blandt unge voksne og endda studerende (som almindeligvis ikke bliver anset for at være i farezonen for ensomhed). 

Ældre lader til at klare sig bedre

Faktisk lader ældre voksne til at klare sig bedre i løbet af pandemien end de unge.

Det mest påfaldende fund i vores egen forskning var, at forværret ensomhed under pandemien var forbundet med en ekstrem høj risiko for forværrede psykiske problemer. 

For personer, der oplevede større ensomhed, steg riskoen seks til ti gange for øget nedtrykthed, angstsymptomer og søvnproblemer.

Vores analyse viser desuden, at denne forbindelse ikke kan forklares af faktorer som tabet af nære familiemedlemmer, fortrolige eller venner til COVID-19.

Det lader til at være et resultat af pandemien snarere end en direkte konsekvens af selve virussen.

Ældre voksne lader faktisk til at klare sig bedre i løbet af pandemien end de unge. (Foto: Shutterstock)

Grund til optimisme

Selvom vores fund måske forekommer nedslående, er der grund til at optimisme – og der er måder, vi kan komme videre.

Ikke alle de adspurgte rapporterede, at de følte sig mere ensomme, siden pandemien startede.

Mere end halvdelen af respondenterne (57 procent) rapporterede, at de hverken følte sig mere eller mindre ensomme, og en lille andel (3 procent) rapporterede, at de faktisk følte sig mindre ensomme.

En anseelig andel af de adspurgte, som rapporterede om psykiske problemer, fortalte, at deres symptomer hverken er blevet bedre eller værre siden udbruddets start (34 procent for depression, 27 procent for angstsymptomer, 69 procent for søvnproblemer).

En lille andel (cirka 2 procent af de  adspurgte, der rapporterede om de førnævnte psykiske problemer) rapporterede et fald i symptomerne.

Sådan håndterer man ensomhed

Datamængden og tallene fortæller os, at en stigning i ensomhed og psykiske problemer ikke er uundgåelig i løbet af en pandemi, og at vi rent faktisk kan gøre noget for at afværge de negative effekter.

Der er behov for forskning, som identificerer pandemi-specifikke beskyttende faktorer, og som undersøger, hvad det er, der adskiller de personer, der klarer sig godt fra personer, som klarer sig mindre godt.

Der er også behov for interventioner blandt risikogrupper for at mindske ensomhed og psykiske problemer.

Det er afgørende, at vi får belyst, hvad vi selv kan gøre for at øge vores mentale velvære og sociale trivsel, for eksempel ved at være aktive, holde forbindelsen med andre ved lige samt ved at involvere os i meningsfulde udfordringer og gode formål.

Kan give fremskridt, vi ellers ikke ville have set

Social interaktion kan forekomme vanskelig – endda umulig – i løbet af pandemien, men med lidt kreativitet kan vi komme langt - eksempelvis drive-in biografer og sportsaktiviteter som golf eller kajak-roning.

Også telefonbaserede eller online-aktiviteter som digitale spil, støttegrupper eller sociale netværk har meget at byde på.

Selvom det kan være kan være meget svært at se noget positivt i et globalt sygdomsudbrud, kan det meget vel føre til fremskridt, vi ellers ikke ville have set, når vi nu pandenien tvinger os til at finde nye måder at lindre ensomhed og mentale helbredsproblemer.

Ziggi Ivan Santini og Ai Koyanagi hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark​.