'Druk' i virkeligheden: Hvad ville en konstant promille på 0,5 gøre ved dig?
Hvordan reagerer kroppen efter en dag, en måned, et år? To forskere ser nærmere på Oscarvinderens alkohol-eksperiment.
still_fra_druk._mads_mikkelsen_og_studenter._foto_af_henrik_ohsten

Alkohol kan gøre glad – men hvor længe går der, før prisen skal betales? (Foto: Henrik Ohsten)

Alkohol kan gøre glad – men hvor længe går der, før prisen skal betales? (Foto: Henrik Ohsten)

I den nykårede Oscarvinder 'Druk' følger vi fire gymnasielærere, som eksperimenterer med at drikke sig til en promille på 0,5 alle hverdage.

De slutter deres 'forsøg' efter en måned eller to, men hvad ville der ske, hvis du selv kastede dig ud i eksperimentet i et helt år?

Hvor meget skal jeg drikke?

Én halv promille (0,5 ‰) betyder, at 5 ti-tusindedele af blodet udgøres af alkohol.

Alkohol fordeles i kroppens vandholdige væv, som eksempelvis muskler, og da mænd og unge mennesker generelt har mere muskelmasse, er unge mænd dem, som kan tåle mest alkohol.

Leveren nedbryder alkoholen med en konstant hastighed, så skal man løbende indtage nye mængder alkohol for at bevare en promille på 0,5 ‰.

Leveren nedbryder alkohol via enzymsystemet CYP450, og det system kan ’trænes’. Så jo længere tid eksperimentet varer, desto oftere skal du drikke for at holde promillen på de 0,5.

Lad os sige, at du er en midaldrende, gennemsnitstrænet mand på 80 kilo (godt og vel 10 kg tungere end Mads Mikkelsen), som ikke tidligere har drukket dagligt.

Så skal du indlede morgenen med tre øl af pilsnerstyrke (4,6 procent) for at nå 0,5 promille, og cirka hver 2. time vedlige holde promillen med en ekstra øl, så du i dagtimerne fra kl. 8-15 kommer op på samlet syv øl (se promilleberegner).

Kvinder kan tåle mindre end mænd på grund af lavere muskelmasse, men hvis du som kvinde også vejer 80 kg, skal du faktisk drikke seks øl i løbet af dagen (hvis du vejer 60 kilo, er prisen fire genstande).

I Oscarvinderen 'Druk' følger vi fire gymnasielærere, som eksperimenterer med at drikke sig til en promille på 0,5 alle hverdage. (Video: Zentropa Entertainments / TIFF Trailers)

Dag 1 af eksperimentet

Du kan godt regne med, at dagen starter opstemt, da du i højt humør cykler på arbejde uden synderlig sans for trafikken. På kontoret sidder du med letblussende kinder, hurtig puls og måske en lille forelskelse i en tilfældig kollega.

Efter at have grovædt af frokost buffeten, kan det dog være, at kvalmen sætter ind, fordi din mavesæk ikke sender maden videre i systemet som normalt.

Heldigvis skal du alligevel ud på toilettet og tisse – for syvende gang i dag – så du benytter lejligheden til at kaste det halvfordøjede mad op og lette presset på mavesækken.

Måske skulle du smutte tidligt i dag? Så tænkt, så gjort.

Til trods for træt kørsel kommer du helskindet hjem og hopper irritabel i seng, hvor du efter 2 timers venden-og-drejen falder i en overfladisk søvn med chips og vandflaske ved sengekanten.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Dag 30 – eksperimentet begynder at gøre ondt

Morgenøllene er allerede blevet en fast del af morgenrutinen, og der skal også allerede flere til for at vedligeholde promillen på 0,5.

Der skal også mere til, for at opnå den løsslupne, glade stemning, som du husker fra starten af eksperimentet.

Måske er du endda opfarende, irritabel og lidt af en pine for resten af familien om morgenen, inden promillen rammer?

Tallene på digitalvægten kan have taget himmelflugt, fordi alkohol dels indeholder mange kalorier, dels lægger beslag på leverens stofskifte. Og så har du fået hang til den lokales pizza nr. 21 – engagementet i køkkenet er ikke, hvad det har været.

Men måske du sjældent får spist pizzaen op grundet den tilbagevendende kvalme og forstyrret fordøjelse?

Hvis din mave i forvejen var lidt skrøbelig, kan du i hvert fald godt forberede dig på daglige sure opstød, mavepine, og et fuldstændig ændret afføringsmønster, typisk alt for løs mave.

For nogle vil alkoholforbruget derfor medføre et vægttab.

Men det er okay, din største bekymring er faktisk arbejdet. Din nattesøvn er spoleret, så du møder hver morgen med sorte rande under øjnene, hvis du da overhovedet møder ind.

Når du endelig sidder i klasselokalet, har du svært ved at koncentrere dig. Du er mindre engageret i dine elever og er blevet sløset omkring arbejdsopgaverne.

Og så føler du dig mere distanceret til kollegaerne, dels fordi du bærer på en hemmelighed, og dels fordi dit overskud til de sociale arrangementer ligger på et lille sted. 

Desuden har du fået svamp mellem tæerne, og din søster har kommenteret, at du lugter surt.

I boksen under artiklen går vi endnu mere i dybden med, hvordan alkohol påvirker kroppen på dag 1, dag 30 og dag 365. (Illustration: Katrine Holtz Thorhauge)

Dag 365 – det er tid til at komme hjem fra vildmarken

Hvad der startede som en festligt indslag i den trivielle hverdag, har nu sat sine spor. Du skal drikke meget mere end i starten, måske dobbelt så mange genstande, for at holde en promille på 0,5.

Måske er du én af dem, som godt kan få en hverdag til at hænge sammen trods alt for store mængder alkohol, og ikke eskalerer forbruget. Men det er slet ikke sikkert.

Er du én af dem med tendens til psykisk og fysisk afhængighed, så er den halve promille næppe nok længere, og du har med stor sandsynlighed inddraget både aftener og weekender til at drikke.

Få et gratis levertjek

Hvis du efter at have læst denne artikel gerne vil have undersøgt om længerevarende 'eksperimenteren' med alkohol kan have skadet din lever, så tilbyder Center for Leverforskning fynboer at blive undersøgt for skjult leversygdom som led i et forskningsprojekt.

Læs mere her.

Øllene er blevet suppleret med en bitter, og du har svært ved at passe dit job, hvis du altså overhovedet arbejder som gymnasielærer længere.

Familien er også begyndt at udtrykke utilfredshed med dine humørsvingninger, manglende engagement, og laden-stå-til.

Det er flere uger siden, der sidst blev støvsuget, og flaskerne er begyndt at hobe sig op i køkkenet.

For nyligt slæbte din søster dig til et helbredstjek ved lægen, som konstaterede, at dine levertal var langt oppe i det røde felt, dit niveau af D-vitamin til rotterne, blodtrykket så højt at det fløjtede ud af ørerne, og din kort- og langtidshukommelse hullet som en gammel sok.

Det er på tide at trække sig fra eksperimentet – hvis du altså stadig kan.

Har du brug for hjælp til dit eller en pårørendes alkoholoverforbrug, kan du kontakte 'Alkolinjen' for anonym og gratis rådgivning.

Sådan reagerer kroppen på en promille på 0,5

Ovenfor har vi i tekst og grafik beskrevet, hvordan hverdagen og kroppen ser ud med en promille på 0,5.

Hvis du gerne vil dykke endnu længere ned i, hvordan og hvor meget kroppen reagerer på så meget alkohol, kan du se mere herunder, hvor vi i punktform har opsummeret, hvad der sker de forskellige dage.

Det skal understreges, at der kan være store individuelle variationer på, hvor godt/dårligt kroppen reagerer på alkohol.

Hvad sker der i kroppen – dag 1

  • Alkohol krydser blod-hjerne-barrieren og påvirker alle hjernens funktioner. Typisk bliver man mere følelsesladet, både positivt og negativt, mere chancetagende og får mindre selvindsigt. Derudover påvirker alkohol koordinations- og reaktionsevnen, hukommelse og indlæring, tørst- og sult-reguleringen. Alkohol hæmmer hypofysens produktion af vasopressin, et hormon som regulerer vandladning. Det betyder, at en enkelt genstand får dine nyrer til at producere mere end fem gange så meget urin som normalt.
  • Alkohol får pulsen til at stige med gennemsnitligt lidt under 10 slag i minuttet og får de små blodkar i huden til at udvide sig, hvilket giver øget svedtendens og blussende hud.
  • I mave-tarm-systemet bliver peristaltikken hæmmet, og væske-optaget forstyrret og det kan føre til alt fra kvalme, diarre og forstoppelse.
  • Alkoholiske drikke indeholder typisk meget sukker, som får blodsukkeret til at stige, men store mængder alkohol kan faktisk også give alt for lavt blodsukker, fordi alkohol bremser leverens evne til at regulere blodsukkeret i fasteperioder.

 

Hvad sker der i kroppen – dag 30

  • Hjernen har nu vænnet sig til alkoholindtaget. Det medfører tolerans og begyndelsen på nogle af de langvarige alkoholbivirkninger: depression, angst, initiativløshed, indlæringsbesvær, koncentrationsbesvær.
  • Hjerte og blodårer: Langvarigt brug af alkohol får blodtrykket til at stige og samler betændelsesskabende produkter på blodkarrenes vægge. Det fører til åreforkalkning, hvilket man dog sjældent mærker noget til efter en måned. Det høje blodtryk kan give en ubehagelig hovedpine.
  • I mave-tarm-kanalen vil den konstante tilførsel af alkohol føre til irritation af mavesækken og tilbageløb af syre i spiserøret. Derudover er fordøjelsen og væskebalancen stadig forstyrret og appetitten kan være enten for høj eller for lav. Typisk begynder der også at være risiko for fejlernæring, fordi en stor del af dagens kalorier kommer fra alkoholiske drikke, som ikke indeholder specielt mange vitaminer, mineraler og øvrige sunde næringsstoffer.
  • Alkohol gør tarmen utæt, hvilket får kroppen til at optage betændelsesskabende molekyler fra tarmfloraen, over i blodbanen. Alkohol og dets nedbrydningsprodukter påvirker også i sig selv immunforsvaret. Resultatet er, at immunforsvaret bliver mere aktivt, men samtidig mindre effektivt. Man får altså en konstant, let betændelsestilstand i kroppen, samtidig med at være mere modtagelig overfor infektioner.
  • Leveren sætter fedtstofskiftet på pause, fordi den har travlt med at nedbryde alkohol. Det giver fedtlever og fedtleverbetændelse.
  • Huden bliver mere skrøbelig og følsom overfor lys.

Hvad sker der i kroppen – dag 365

  • Hjernen og resten af kroppen udvikler afhængighed efter langvarigt overforbrug af alkohol. Det viser sig som fysiske abstinenser så som rysten, sveden, og hjertebanken; og psykisk som drikketrang, der er svær at overvinde, og tanker der samler sig om alkohol frem for alt andet.
  • Hjernen er begyndt at skrumpe som reaktion på det længerevarende forbrug, og det kan føre til permanente skader, i værste fald alkoholdemens. Du begynder også at kunne opleve alkoholudløst nervebetændelse i fingre og tæer, samt natlig uro og kramper i benene.
  • Mavetarmsystemet er efter lang tids påvirkning fra alkohol i risiko for svamp og sår i spiserøret, blødende mavesår, og betændelse i bugspytkirtlen.
  • I leveren vil det ophobede fedt og fedtleverbetændelsen medføre dannelse af arvæv, som over årene kan blive til skrumpelever. 
  • Huden begynder også at tage permanent skade og kan fremstå rødmosset, tynd og med karsprængninger. Derudover nedsættes elasticiteten, hvilket giver rynker.
  • Alkohol i længere tid giver en dårligere insulinfølsomhed, så man udvikler type 2 diabetes eller forstadier hertil.
  • Alkohol øger risikoen for flere kræftformer, hyppigst bryst- og tyktarmskræft, men også i mund, hals, spiserør, og lever. Kræftrisikoen skyldes blandt andet direkte skade på cellerne fra alkohols nedbrydningsprodukt acetaldehyd, så det har ingen betydning, hvilken type alkohol du drikker.

Kilde: Alkohol og helbred, Sundhedsstyrelsen.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: