3.000 danskere dør hvert år af hospitalsinfektioner – bedre håndhygiejne kan redde mange af dem
Hvert år får 100.000 danskere en infektion på hospitalet. Det koster liv. Et nyt forskningsprojekt har undersøgt, hvordan vi gør det bedre.
håndgygiejne

Forskningsprojektet førte til en markant reduktion i antallet af blodforgiftninger på den hospitalsafdeling, hvor forsøget blev lavet. Fra 20-30 årlige tilfælde faldt det til blot et enkelt. (Foto: Shutterstock)

Forskningsprojektet førte til en markant reduktion i antallet af blodforgiftninger på den hospitalsafdeling, hvor forsøget blev lavet. Fra 20-30 årlige tilfælde faldt det til blot et enkelt. (Foto: Shutterstock)

Corona-pandemien har lært os vigtigheden af god håndhygiejne. Desværre er dem, der burde være allerbedst til det, endnu ikke gode nok.

Ifølge statsrevisorernes rapport levede de ansatte på de danske hospitaler således ikke op til retningslinjerne for håndhygiejne i 54 procent af kontroller.

Undersøgelser viser, at hele 7-10 procent af patienter får en infektion under indlæggelse på de danske hospitaler. På landets plejehjem har syv procent af alle beboere mindst én infektion på en tilfældigt udvalgt dag.

Det koster liv. Mindst 3.000 personer dør af infektionerhospitaler hvert år.  De direkte omkostninger for samfundet løbet op i mindst én milliard kroner om året.

På plejehjemmene er der formentlig flere, der dør af infektioner, men det er aldrig blevet undersøgt til bunds – og det forbliver dermed et mørketal.

Håndhygiejne er et af de vigtigste principper for at bekæmpe disse infektioner. Men det kan være svært at huske eller nå i en travl hverdag.

Derfor igangsatte vi – undertegnede, forskere og klinikere fra Sygehus Lillebælt – et forskningsprojekt for at forbedre håndhygiejnen blandt hospitalets medarbejdere og måle effekten af håndhygiejnen på antallet af blodforgiftninger erhvervet på hospitalet.

Vi valgte netop at undersøge blodforgiftninger, fordi de repræsenterer en vigtig gruppe af hospitalsinfektioner, som myndighederne følger tæt.   

Jeg er læge, forskningsleder og medejer i en virksomhed, sani nudge, der leverer den type digitale håndhygiejne-løsninger til hospitaler og plejehjem, som vi anvendte på Sygehus Lillebælt til at måle håndhygiejne-niveauet.  

Resultaterne fra forskningsprojektet er fagfællebedømt og optaget i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift, Journal of Hospital Infection.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Åbenhed og samtale førte til bedre håndhygiejne

Ovennævnte statsrevisorer fandt håndhygiejne-niveauet på landets hospitaler »foruroligende« og »forbundet med øget risiko for hospitalsinfektioner.« 

Med det som udgangspunkt forsøgte vi i vores forskningsprojekt at forbedre håndhygiejnen blandt 99 af de ansatte på Kolding Sygehus, der er en afdeling af Sygehus Lillebælt.

Vi valgte et medicinsk sengeafsnit med mange nyresyge og immunsvækkede patienter - et sted på hospitalet, hvor håndhygiejnen er særlig vigtig.

Vi brugte anonyme sensorer til at måle håndhygiejnen blandt medarbejderne. Hvordan det system præcis fungerer, har jeg beskrevet mere indgående i Forskerzonen-artiklen: ’Forsker: Ny teknologi kan potentielt mindske risikoen for smittespredning på hospitaler’.

I vores data kunne vi se, at medarbejderne ofte glemte at rengøre deres hænder med håndsprit. Særligt før kontakten med patienterne.

Ved at vise medarbejderne disse resultater, gøre dem synlige, skabe transparens, tale om dem og sætte klare mål, lykkedes det at hæve håndhygiejnen markant.

Sygeplejerskerne og lægerne mere end fordoblede deres håndhygiejne-niveau.

Det betyder helt konkret, at man nu husker at afspritte sine hænder før og efter kontakt med en patient, før man tager medicin, og efter man har været i et skyllerum med affald. 

Blot en enkelt blodforgiftning på et år

Under projektet kunne hygiejnenøglepersonerne på afdelingen løbende se personalets håndhygiejne-resultater på en online platform, hvor data fra håndhygiejne-systemet automatisk blev analyseret.  

Det blev herved tydeligt, hvor der var behov for yderligere fokus, og hvor personalet allerede klarede det godt.

Det blev hjulpet på vej af at lave målrettede indsatser med klart fokus og løbende opfølgning.

Hygiejnenøglepersonerne arrangerede personalemøder med fokus på en åben dialog om udfordringer og barrierer i dagligdagen for at kunne udføre håndhygiejne. 

Forbedringen af medarbejdernes håndhygiejne førte til et markant fald i afdelingens blodforgiftninger.

Fra at have 20-30 tilfælde blandt patienterne på afdelingen, var der nu kun én på et helt år. Det er en væsentlig forbedring i patientsikkerheden.

Har corona påvirket resultaterne?

Du tænker måske, at pandemien i sig selv skabte forbedringen? Men vi undersøgte faktisk håndhygiejnen i starten af (februar 2020) og under pandemien (frem til februar 2021).

Interessant var det, at vi ikke så en stigning i håndhygiejnen under pandemiens første bølge, men først da vi introducerede de målrettede indsatser i juli 2020 (første lockdown fandt som bekendt sted allerede den 13. marts).

En forudgående tro på, at man gør det rigtige i de kliniske situationer kombineret med øget pres og travlhed, flere arbejdsopgaver, øget handskeforbrug og selvbeskyttelse kan være årsag til dette – og understøtter, hvad man har fundet i andre internationale studier.

Du tænker måske også, at faldet i blodforgiftninger på hospitalet skyldes pandemiens øgede fokus på hygiejne og rengøring? Noget tyder på det modsatte.

En nylig opgørelse fra USA viser, at der under pandemien har været en stigning i antallet af hospitalsinfektioner – og i særdeleshed blodforgiftninger på hospitalet forårsaget af katetre, hvor man har observeret en stigning på 46 og 47 procent for de sidste to kvartaler af 2020 sammenlignet med de samme kvartaler i 2019.

I det hele taget har der været flere hospitals-infektioner i USA under pandemien.

Færre infektioner er et nationalt mål

Netop antallet af blodforgiftninger på hospitaler følges nøje af både Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL.

Blodforgiftningerne udgør nemlig en af de nationale indikatorer for patientsikkerhed, fordi de er forbundet med høj dødelighed og behandling, der koster.

Antallet af blodforgiftninger har været stigende de seneste år i Danmark, fra 7,7 tilfælde per 10.000 risikodøgn i 2016 til 8,3 tilfælde per 10.000 risikodøgn i 2018 (dette er de seneste tal offentliggjort).

’Risikodøgn’ refererer til antallet af døgn, hvor patienterne potentielt set kunne have pådraget sig en infektion.  

Risikodøgn er et mål for den samlede tid, hvor de undersøgte patienter er indlagt og i ’risiko’ for at pådrage sig en hospitalsinfektion.

Derfor er vores forskningsresultater særligt interessante i sundhedsdebatten og diskussionen om, hvordan vi mest effektivt mindsker antallet af hospitalsinfektioner og forbedrer sikkerheden for patienterne.

Interessedeklaration: Marco Bo Hansen er som nævnt læge, forskningsleder og medejer i en virksomhed, sani nudge, der leverer netop den type digitale håndhygiejne-løsninger til hospitaler og plejehjem, som de anvendte på Sygehus Lillebælt til at måle håndhygiejne-niveauet. 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.