Interessen for manosfæren er for nylig blusset op igen, ikke mindst fordi den seneste Louis Theroux-dokumentar har bragt begrebet manosfæren tilbage i centrum af den offentlige samtale.
Begrebet er blevet en samlebetegnelse for noget af det mest polariserende og provokerende indhold og nogle af de mest kontroversielle fællesskaber i unge mænds digitale verden.
Alarmklokkerne ringer, men vores forståelse af, hvad manosfæren egentlig er – hvor den begynder, og hvor den ender – rejser stadig flere spørgsmål, end den besvarer.
I takt med at debatten tager til, og jo mere emnet fylder, bliver spørgsmålet om, hvordan manosfæren skal defineres, og hvordan unge mænd rent faktisk oplever den, stadig mere komplekst.
Vores politiske svar, indsatser og offentlige debat bygger ofte på en antagelse om, at den er én ting, én ideologi, befolket af én type ung mand: en lineær, forudsigelig algoritmisk rejse fra ensomhed til radikalisering.
Det er den ikke, og hvis vi overser kompleksiteten og nuancerne, overser vi store dele af problemet.
Men hvad er den så?
Det besvarer vores nye forskning.
Simuleringer kontra virkelighed
Der er brug for større præcision i debatten, både for forskere, der forsøger at kortlægge hele spektret af skadevirkninger, og for de pårørende, der forsøger at tale med sønner, brødre og venner om emnet.
Vi kan ikke komme et problem til livs uden først at forstå det, og det kræver, at vi går ind i disse online-økosystemer og undersøger, hvor deres grænser går.
Tidligere forskning har blandt andet gjort brug af testprofiler til at simulere internetbrug.
Denne metode er blevet kritiseret af sociale medievirksomheder, som mener, at simuleringerne ikke afspejler brugernes reelle oplevelser på deres platforme.
Som svar på denne kritik har vores seneste forskning undersøgt de faktiske TikTok-seerhistorikker hos 142 unge mænd i Australien, USA og Storbritannien.
Vi så det, de så: 2.000 videoer fra den seneste måned.
Fordelte sig på tre distinkte kategorier
På den baggrund udviklede vi en ramme til at kortlægge hele spektret af indhold om maskulinitet, som unge mænd møder online.
Det er første gang, akademisk forskning på dette område har brugt data fra virkelige brugere.
Det betyder, at vi kan forholde os til det, unge mænd og drenge faktisk ser frem for simuleringer af brugeroplevelser eller vores forestillinger om, hvad de ser.
Næsten halvdelen af de videoer, vi analyserede (44 procent), indeholdt temaer relateret til maskulinitet.
Indholdet om maskulinitet fordelte sig på tre distinkte kategorier.
Ved at forstå disse kategorier, hvordan de eskalerer, og hvem der ser dem, bliver det muligt at målrette tiltag fra politiske beslutningstagere til støttetilbud og platformene selv.
Rejsens begyndelse
Rejsen kan begynde et helt almindeligt sted.
Tre videoer. Den samme unge mand. Den samme dag. Den samme algoritme.
I den første video står en ung, muskuløs mand i et fitnesscenter. Han viser sit publikum den korrekte teknik til den »perfekte liggende triceps-extension«.
@deltabolic ✅ The Perfect Lying Triceps Extension (DO THIS!) 1) Use a Thumbless Grip: A thumbless (or "suicide") grip positions the bar closer to the base of your palm, reducing wrist strain and making it easier to keep your elbows tucked. A full grip (with thumbs wrapped around the bar) isn't necessarily wrong, but it often causes elbows to flare, which can compromise form (as discussed in the next point). 2) Tuck Your Elbows: Keep your elbows tucked throughout the entire movement. Flaring them out increases the risk of elbow pain and activates your shoulders and chest, turning the exercise into a partial chest fly rather than isolating the triceps. 3) Angle Your Upper Arms Slightly Back: Position your upper arms at a slight backward angle instead of vertically straight. This improves the range of motion by allowing you to lower the bar further behind your head, maximizing the triceps stretch. It also ensures the triceps remain engaged at the top of the movement. Keeping your upper arms vertical reduces the range of motion (as the bar can only lower to your forehead) and minimizes triceps tension when your arms are fully extended. Size & Shred Training program 👉🏻 deltabolic.com (link in bio) #lyingtricepsextension #skullcrusher #tricepsextension #tricepextension
♬ original sound - DeltaBolic
Vi kaldte dette niveau ‘kulturelle berøringspunkter’. Det omfatter indhold om fitness, sport, mode og datingtips.
Dette niveau udgjorde 38 procent af det, de unge mænd i vores studie så, og var dermed den mest almindelige type indhold.
På overfladen er der intet her, der får alarmklokkerne til at ringe, men det etablerer stille og roligt en norm:
Én slags mandekrop, ét sæt maskuline interesser, én måde at bevæge sig gennem verden på.
Længere ind i manosfæren
I den anden video holder en ung mand uden trøje en motivationspræget tale om træning og disciplin.
Han argumenterer for, at fysisk dedikation skaber resultater på andre områder af livet – for eksempel ved at vinde beundring fra sin kæreste og blive en ‘superhelt’ for sine fremtidige børn.
@supacoopaaa It’s not about the muscles… It’s about becoming the man people can rely on. . . . . . #motivation #gymmotivation #fitnessmotivaton #fitbody #discipline
♬ original sound - Kevin Cooper
Dette niveau kaldte vi indhold om ‘maskulin status’. Det udgjorde 6 procent af de videoer, vi analyserede.
Udadtil ligner det selvudviklings-, motivations- og informationsindhold med budskaber om disciplin, ambition og om at udvikle sig som mand.
Under overfladen bliver de snævre idealer tydelige:
Muskuløshed, følelsesmæssig tilbageholdenhed, økonomisk overflod og arketypen om en ‘high value man’ - en højværdi-mand.
Kvinder bliver fremstillet som præmier, som mænd skal gøre sig fortjent til. Indholdet er ideologisk hårdere, men samtidig let at overse.
Destinationen
I den tredje video advarer en mandlig indholdsskaber sarkastisk sit publikum mod peptider.
Derefter opremser han bivirkningerne: at man bliver: »mere lean, shredded og får flere bitches«, mens han viser ampullerne frem for seerne.
Dette niveau kaldte vi indhold om ‘sundhedsskadelige metoder’. Det udgjorde under 1 procent af indholdet.
Det meste af dette indhold bryder med TikTok’s egne fællesskabsregler, som forbyder promovering af peptidhormoner, testosteronboostere og indhold, der nedgør, bringer i fare eller opfordrer til selvskade.
Denne kategori omfatter åbenlys misogyni og grafiske skildringer af vold mod kvinder.
Dette indhold forekommer sjældent, men det står ikke alene. Indholdet ligger ved enden af en rejse, der begyndte med en tutorial i triceps-extension.
Tre videoer. Tre meget forskellige budskaber om maskulinitet og sundhed.
Det er sådan, manosfæren finder unge mænd: gennem platforme, de allerede er på, indholdsskabere, de allerede følger, og et kulturelt sprog, de genkender og værdsætter.
De kulturelle berøringspunkter lægger det fundament, der gør budskaber om misogyni, risikovillighed, vold og had ikke bare spiselige, men rimelige.
Ideologiske forskydninger sker, fordi det føles som mere af det samme.
Udnytter usikkerheder
Det er ikke manosfæren, der opfinder det pres, unge mænd oplever. Den finder reelle, uopfyldte behov og udnytter dem til profit og visninger.
Ofte er det piger, kvinder og andre minoritetsgrupper, der bliver ramt af de negative konsekvenser, men også drengene og mændene selv.
Vores bredere analysemodel, som disse klassifikationer indgår i, giver forskere, myndigheder og platforme et redskab til at identificere og gribe ind i hele spektret af unge mænds digitale liv – ikke kun i yderpunkterne.
Den nuværende tilgang til moderation og regulering er reaktiv. Indhold bliver fjernet, når det bryder platformenes retningslinjer, men ofte sker det for sent, efter at tusinder, hvis ikke millioner, af brugere allerede har set det.
Gør det muligt at gribe ind tidligere og mere målrettet
Vores forskning gør det muligt at gribe ind tidligere og mere målrettet ved at bryde 'fødekæden' af indhold om maskulinitet på forskellige punkter i spektret, før unge mænd når det mest ekstreme yderpunkt.
For eksempel kan techvirksomheder indarbejde denne model i udformningen af anbefalingssystemer for at sikre en alderssvarende brugeroplevelse.
Indhold med kulturelle berøringspunkter er måske passende for en 16-årig, mens videoer om maskulin status og sundhedsskadelige metoder ikke nødvendigvis er alderssvarende og derfor ikke bør anbefales til unge i den alder.
Forsvarligt, evidensbaseret grundlag
Vores arbejde giver et forsvarligt, evidensbaseret grundlag for passende moderation og design af digitale platforme.
Endelig bidrager det til at skabe et fælles sprog og en fælles forståelse af manosfæren.
Vi kan tale om indhold om maskulinitet på en måde, der stemmer overens med unge mænds faktiske digitale erfaringer, og udvikle løsninger, der passer til problemet.
Manosfæren har i årevis talt direkte til unge mænds frygt og usikkerheder og opbygget fortællinger, der er letgenkendelige, overbevisende og svære at imødegå.
Vi er nødt til at svare i øjenhøjde og levere effektive modfortællinger, der tager udgangspunkt i det, unge mænd faktisk ser, opsøger og føler. Denne forskning er det første forsøg på at gøre netop det.
Nu skal vi bruge denne indsigt til at udbygge vores viden om manosfærens skadevirkninger, udvikle målrettede løsninger, presse på for reformer af platformene og skabe ressourcer i lokalsamfundene, der kan hjælpe med at beskytte de mænd og drenge, som møder dette indhold online.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
