Kvindehadets historie strækker sig fra Aristoteles til incels – hvordan gør vi misogynien til fortid?

Måske har du bemærket, at Brainstorm på det seneste har stillet skarpt på misogyni - kvindehad - i en ny podcastserie.

Seriens to foregående afsnit har undersøgt, hvordan misogyni opstår, og hvilke konsekvenser hadet har for de kvinder, det går ud over.

Og nu er vi ved vejs ende. For i tredje og sidste kapitel af Brainstorms podcastserie om misogyni stiller podcastværterne, Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen, spørgsmålet: Hvordan kommer vi misogynien til livs - hvis vi overhovedet kan det?

I podcasten udfoldes det, hvordan misogyniens rødder strækker sig helt fra Aristoteles i det gamle Grækenland og frem til i dag, hvor vi blandt andet ser kvindehadet inkarneret i de såkaldte incels.

Du kan læse mere om incels i denne artikel, og hvis du vil vide mere om mænds historiske undertrykkelse af kvinder, har professor emerita Birgitte Possing også beskrevet det i denne artikel: »Kvinder mangler ro, koldblodighed og åndsnærvær«.

For at få nogle konkrete løsninger på, hvordan vi stopper kvindehad, har værterne allieret sig med:

• Anna Kågesten, der forsker i unges opfattelser af køn på et globalt plan
• Christian Mogensen, der er en af de få fagpersoner i Danmark, som har interviewet kvindehadende incels
• Kunsthistoriker Jakob Rosendal, der forsker i, hvordan kvinder og piger gennem tiden er blevet afbilledet i kunsten og i kulturen
• Signe Uldbjerg Mortensen, der forsker i digitale sexkrænkelser

Hør podcasten her eller i din podcast-app, hvor du skal søge på ‘Brainstorm’:

Sådan nedbryder vi de sexistiske strukturer i Danmark

Misogyni er et fænomen, der kommer i mange former og størrelser.

I den ekstreme ende af skalaen finder vi incels, altså mænd, der mødes på internet-fora og deler voldsfantasier om at voldtage kvinder og idéer om, at ligestilling og feminisme ændrer det mandsdominerede samfund, som de ønsker at fastholde.

Christian Mogensen, der er specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik og aktiv debattør med fokus på ligestilling, løfter sløret for, hvorfor incels hader kvinder. Han forklarer også, hvordan kvindehadet hænger sammen med, at gruppen af incel-mænd føler sig marginaliserede.

Blandt forskerne er der heldigvis enighed om, at vi kan komme misogynien i samfundet til livs.

Giv podcasten et lyt, og hør, hvordan blandt andet kvinders taletid i medierne og såkaldte ‘gender transformative programmes’, som på dansk kan oversættes til normkritik, kan være med til at udviske samfundets sexistiske strukturer.

Det kan også være et effektivt våben i kampen mod misogyni, hvis vi sætter fut i en kritisk debat om kvindens og mandens kønsroller, lyder det fra forskerne.