Der er skrevet meget om Danmarks overvejende høje placering på internationale lykkemålinger, så det kommer måske ikke som nogen overraskelse, at Danmark også bliver vurderet som det bedste sted at opfostre børn ifølge U.S. News & World Report.
Vores lille land ligger også helt i top, når det gælder børns trivsel, som måles på fysisk sundhed, mental sundhed, uddannelse og sociale relationer.
Offentlige tiltag som generøs barselsorlov, stærke offentlige investeringer i uddannelse samt fri og lige adgang til behandling i et skattefinansieret sundhedsvæsen har helt sikkert spillet en rolle for disse placeringer.
Danskerne scorer også højt på social tillid. 74 procent af danskerne er enige i, at man kan stole på de fleste mennesker, mens kun 37 procent af amerikanerne mener det samme.
Opmuntret til at deltage i risikofyldt, ustruktureret leg
Men der kan være en anden faktor, som bidrager til danske børns trivsel: De bliver ofte opmuntret til at deltage i risikofyldt, ustruktureret leg.
Det kan virke som noget, der strider imod alle forældres ønske om at gøre, hvad de kan, for at sikre, at der ikke sker poderne noget.
Jeg er dansker og psykolog, og jeg har undersøgt, hvordan Danmarks mere tilbagelænede opdragelsesstil kan spille en vigtig rolle i at opdrage mere robuste og selvstændige børn.
Fordelene ved ustruktureret leg
På dansk har vi to ord for det engelske ord 'play'. Det ene er 'leg', som henviser til ustruktureret leg, og det andet er 'spille', som bruges om lege eller aktiviteter med faste regler, for eksempel at spille fodbold, skak eller violin.
Begge former for leg har deres fordele. Men studier har vist, at ustruktureret, spontan leg kræver mere kompromis og kreativitet, fordi børnene selv kan ændre reglerne eller finde på dem undervejs.
Børnene lærer at skiftes og løse problemer sammen. Det er færdigheder, som er sværere at udvikle, når voksne griber ind, eller når reglerne allerede er fastlagt.
Derudover findes risikofyldt leg, som er en form for ustruktureret leg, der rummer spændende aktiviteter med risiko for fysisk skade.
På en legeplads kan det for eksempel være at klatre op i høje tårne, tage rutsjebanen med hovedet først eller tumle vildt rundt. Uden for legepladsen kan det være at tænde bål, svømme, cykle eller bruge værktøj som save, hamre og knive.
Den norske forsker i småbørnspædagogik Ellen Beate Hansen Sandseter var blandt de første til at forske i risikofyldt leg. Hun har undersøgt den risikofyldte legs evolutionære funktion, nærmere bestemt hvordan den hjælper børn med at blive kompetente og selvstændige voksne.
Andre forskere har vist, at risikofyldt leg styrker den mentale sundhed og trivsel ved at lære børnene at blive mere robuste og håndtere deres følelser.
Positive risici versus negative risici
Når det gælder risikofyldt leg, er det nyttigt at skelne mellem positive og negative risici.
På en legeplads er en positiv risiko en udfordring, som barnet kan genkende og selv vælge at tage. Barnet kan overveje, om det vil prøve svævebanen, eller mærke efter, hvornår grænsen er nået, når barnet for første gang klatrer op i et klatrenet.
Målet er, at barnet udforsker sine grænser og lærer at håndtere følelser som frygt og angst. Ja, der er en risiko for skrammer og knubs. Men når det lykkes, kan det styrke selvtilliden.
En negativ risiko er derimod en fare, som barnet ikke har erfaring eller viden nok til at forudse. Hvis legepladsudstyret er råddent, hvis barnet bruger et værktøj som en boremaskine uden ordentlig instruktion, eller hvis det svømmer i stærk strøm, kan det føre til alvorlige ulykker uden nogen læringsmæssig gevinst.
Mange legepladser i Danmark er indrettet til at understøtte positive risici. Landet er blevet kendt for sine såkaldte skrammellegepladser (eller byggelegepladser).
Den første skrammellegeplads så dagens lys i løbet af Anden Verdenskrig.
Skrammellegepladser er legeområder bygget med kasserede dæk, brædder og reb i stedet for fastmonteret udstyr.
Børnene har ofte adgang til værktøj, så de selv kan bygge konstruktioner og forme området på deres egne præmisser.
Det handler ikke om at bringe børnene i fare, men om at lade dem udforske på egen hånd, afprøve deres grænser og prøve nye ting.
Det kompetente barn
Ingen forældre ønsker at se deres barn komme til skade. Men forskning tyder på, at henholdsvis danske og amerikanske forældre opfatter risiko forskelligt og har forskellige grænser for, hvad de anser for farligt.
Et studie sammenlignede amerikanske og danske mødres reaktion på billeder af et barn, der deltog i 30 forskellige former for leg, for eksempel kælkning, cykling, brug af sav til at skære i træ og klatring i et højt træ.
Studiet viste, at de danske mødre i gennemsnit oftere sagde, at de ville være trygge ved, at deres eget barn befandt sig i disse situationer. I efterfølgende interviews talte danske mødre også oftere om, at de øvede risikofyldte aktiviteter sammen med deres børn, for eksempel hvordan man bruger værktøj.
En af dem fortalte, at hun havde vist sit femårige barn, hvordan man bruger en økse til at hugge brænde.
Knivdiplom og trafiklegepladser
I danske daginstitutioner lærer børn faktisk ofte at bruge en skarp kniv, og nogle steder får de et 'knivdiplom', når de har lært det.
De lærer at cykle på såkaldte trafiklegepladser, som har gader i børnestørrelse, cykelstier, lyskryds og skilte.
Denne forskel i risikotolerance kan hænge sammen med forskellige tilgange til børneopdragelse. Danske forældre ser deres børn som grundlæggende kompetente, hvilket vil sige, at de har tillid til deres evne til at håndtere risici og udfordringer.
De voksne forsøger til gengæld at skabe miljøer, hvor disse naturlige kompetencer kan udfolde sig, og de arbejder for at fremme samarbejde frem for kontrol.
Amerikanske forældre er derimod mere tilbøjelige til at se børn som sårbare og med behov for beskyttelse.
Mental sundhed er en stor bekymring, og ifølge en undersøgelse fra Pew Research fra 2023 er 40 procent af amerikanske forældre meget eller særdeles bekymrede for, om deres barn på et tidspunkt vil lide af angst eller depression.
Lidt ironisk er børn med mindre selvstændighed mere tilbøjelige til at have psykiske udfordringer eller problemer.
For tilbagelænet?
Det kan godt fungere at give børnene lov til at gå forrest og tage styringen, men nogle farer kan de ikke selv gennemskue.
Danske unge drikker for eksempel mere alkohol end deres europæiske jævnaldrende.
Et nyere studie viser, at næsten 7 ud af 10 danske elever i 9. klasse havde drukket alkohol inden for den seneste måned, og at hver tredje havde været fuld i samme periode.
Et studie viser, at danske forældre, som er strengere med hensyn til alkoholforbrug, er mindre tilbøjelige til at have teenagere, der drikker ofte.
Den danske kultur er generelt meget tolerant over for alkohol, så det er ikke en type forældre, der er mange af.
Vigtig del af det at være menneske
Danske 10-årige er desuden blandt de børn i verden, der oftest har deres egen smartphone, selvom studier peger på, at smartphoneejerskab i barndommen hænger sammen med mere depression, stress og angst samt mindre søvn.
Men de tal handler ikke om risikofyldt leg, som selv læger og sygeplejersker på akutafdelinger bakker op om.
I stedet viser de, hvordan en mere tilbagelænet opdragelsesstil nogle gange kan have negative konsekvenser.
Fordelen ved risikofyldt leg, som at lære at tåle nederlag, knubs og usikkerhed, er ikke kun en vigtig del af det at være barn. Det er en vigtig del af det at være menneske.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
