Fra sex til børneopdragelse: Særlige værdier har på 40 år delt verden op i ‘for’ og ‘imod’

Stigende velstand og globalisering vil få befolkninger over hele verden til at slutte op om de samme liberale værdier – fri seksualitet, fri abort, frigørelse fra religiøse dogmer.

Sådan lød en generel og udbredt teori, som opstod efter Anden Verdenskrig og senere fik fornyet styrke med Murens fald i 1989.

Men forudsigelsen holdt ikke stik. Det viser et nyt studie publiceret i Nature med svar fra i alt 406.185 mennesker i 76 forskellige lande om deres værdier i perioden 1981 til 2022.

På tværs af landegrænser er man generelt blevet mere uenige, især i forhold til de mere liberale værdier. Spørgsmål om abort, retten til at udtrykke sin seksualitet eller om lydighed er en væsentlig dyd for børn.

»Resultaterne giver et interessant indblik i, hvor kompleks verden er blevet,« siger Morten Frederiksen, sociolog og dekan på Roskilde Universitet, som ikke selv har medvirket til undersøgelsen, men har foretaget lignende analyser af værdier:

»Verden bliver i stigende grad opdelt i forhold til en række af de kulturelle værdier, man i Vesten betragter som afgørende for den enkeltes frihed. Enten er man ‘for’ eller ‘imod’ i de enkelte lande,« siger han om det nye studie til Videnskab.dk.

Siden 1980’erne har lande i Mellemøsten, Asien og Afrika værdimæssigt bevæget sig længere væk fra lande i Vesten. I hvert fald i forhold til de spørgsmål, som undersøgelsen går på.

Samtidig er der også lande, som »stikker ud« i forhold til den overordnede tendens.

Religion og politik skaber afstand til Vesten

I løbet af 40 år er der på verdensplan sket store værdimæssige forskydninger. Helt kort kan man sige, at lande i det, man traditionelt betragter som Vesten, har bevæget sig i retning af mere liberale værdier, mens Afrika, Asien og Mellemøsten er forblevet mere konservative.

»De værdier, der deler folk mest, er dem, som refererer til vigtigheden af ​​tolerance og friheden til at kunne udtrykke sig selv,« forklarer Dan Medvedev, en af forfatterne til det nye studie, en kultursociolog fra The University of Chicago Booth School of Business, som har udtalt sig til The Naked Scientists.

Som eksempel fremhæver han homoseksualitet, skilsmisse og abort. Andre værdier, som skaber større uenighed, handler om børneopdragelse, siger sociologen.

»Er det vigtigt at fremme lydighed hos børn? Det er landene i verden mere uenige om nu, end de var for 40 år siden,« siger Medvedev og peger på, at børns autoritetstro er blevet mindre vigtig i Europa, mens man i store dele af Asien stadig vægter netop den værdi højt.

Morten Frederiksen fremhæver lande som Polen, Ungarn og Slovakiet som afstikkere inden for Europa, fordi de på nogle områder er blevet mere konservative.

Men tendensen til at afvise vestlige værdier er faktisk global. Hvorfor?

Forskerne peger på tre mulige forklaringer: den traditionsbundne, den religiøse og den geopolitiske.

Sociologerne nævner Saudi Arabien og Qatar som eksempler. De er særdeles velstående lande, og burde derfor i teorien slutte op om frigørende værdier. Men de har måske ikke været velstående »længe nok til at opleve sekularisering«, og samtidig er islam blevet en væsentlig del af identiteten, måske i et forsøg på at adskille sig kulturelt fra Vesten.

Faktisk kan den øgede velstand ligefrem have givet ikke-vestlige lande overskud til at »lægge øget vægt på egne traditionelle værdier«, skriver forskerne i deres artikel.

Morten Frederiksen er enig. Desuden ser han tegn på det, han kalder »en øget geopolitisk positionering«:

Vladimir Putin og Xi Jinping, lederne i Rusland og Kina, som tager afstand fra det, de kalder »vestlig imperialisme«. Deres udtalelser og værdier påvirker også befolkninger i andre lande med samme økonomiske og kulturelle baggrund, siger den danske sociolog.

Det er dog ikke alle, der lytter til de anti-vestlige stemmer.

Studiet viser også tegn på, at nogle befolkninger – endda uden for det, man normalt betragter som Vesten – har taget de mere liberale værdier til sig.

Latinamerika tilslutter sig vestligt værdisæt

Mexico, Venezuela, Argentina. Det er nogle af højdespringerne blandt de latinamerikanske lande, som tilsammen er blevet mere frigjorte i en klassisk kulturel forstand.

Og det er et markant skifte siden den første rundspørge fra World Values Survey, bemærker Dan Medvedev.

I 1981 lå Sydamerika »temmelig tæt på Asien og Afrika: ret lavt på de her frigørende værdier«, siger han.

»Men Sydamerika er blevet betydeligt mere liberalt, frigjort, vestligt, hvad man nu vil kalde det – og det er Asien og Afrika ikke,« understreger han over for The Naked Scientist.

Studiet viser to afgørende faktorer for udviklingen af værdierne i verden:

1. Geografisk nærhed: Befolkningen i lande tæt på hinanden får med tiden lignende værdier.
   
2. Velstand: Indbyggere i rige lande har typisk de samme værdier som i andre rige lande. Det samme gælder mindre velstående lande.

Det er altså to mulige forklaringer på, hvorfor Sydamerika har nærmet sig Vesten i forhold til værdier: Stigende velstand og en geografisk nærhed til USA og resten af Nordamerika.

Men det er ikke kun Sydamerika, der nærmer sig Vesten. Der er faktisk enkelte værdier, som flere i hele verden kan blive enige om.

Mere enige om skattesnyd og værdi af arbejde

At man har tillid til væbnede styrker, og at vi med tiden vil få større respekt for autoriteter. Det er nogle af de værdier, som flere har sluttet op om siden 1980’erne. Og det lyder jo, som om man kan se en overordnet tendens her.

Men helt så enkelt er det ikke, siger Morten Frederiksen og fremhæver nogle af de andre værdier, der har skabt øget enighed i perioden:

At det er okay at snyde i skat, og at vi på sigt vil tillægge arbejde mindre værdi i vores liv.

»Verden er blevet mere kompleks. Det er vist det, vi overordnet kan sige om de værdier, vi er blevet mere enige om,« siger sociologen.

Generelt er vi blevet mere uenige i forhold til de værdier, som undersøgelsen går på, modsat forventningen blandt mange sociologer og politologer:

»Man havde en traditionel forestilling om, at vi ville blive mere ens, i takt med at verden blev fredeligere og rigere. Og det kan godt være, vi er blevet rigere, men verden er på nogle punkter ikke blevet fredeligere. Den er blevet mere kompleks, både i forhold til styreformer og i forhold til de sikkerhedsfaktorer, som skulle danne grundlaget for en udvikling mod mere liberale værdier.«

Men, siger han:

»Det er vigtigt at huske på, at det her er en vestlig undersøgelse, der især går på vestlige værdier.«

Accept af sexarbejde, selvmord, skilsmisse, homoseksualitet – den slags spørgsmål.

»Jeg forestiller mig, at man havde fundet frem til stigende enighed på tværs af landene, hvis man i stedet havde spurgt ind til for eksempel retten til at bestemme over sit eget liv eller at have sine egne politiske holdninger.«

Verden er altså sammenlagt »ikke blevet mindre liberal anlagt«, argumenterer Morten Frederiksen. Splittelsen angår regioner over for hinanden og nogle særlige værdier, som har tendens til at vække stærke følelser.