De fleste forældre kender nok til dette scenarie: Barnet opfører sig pænt i skolen og er høflig over for lærerne, men derhjemme om eftermiddagen får det en nedsmeltning.
Måske takker barnet høfligt hjemme hos vennen, men er uhøflige over for sin familie.
Det følger reglerne, når det besøger en nabo, men skal hele tiden mindes om ikke at smække med døren og plyndre køleskabet derhjemme.
Hvorfor er det sådan? Og er der noget man kan gøre ved det?
Børn lærer tidligt, at deres adfærd betyder noget
Selv velopdragne børn opfører sig dårligt fra tid til anden.
Når små børn bliver trætte, som for eksempel efter en legeaftale eller en lang dag i daginstitution eller skole, kan de blive irritable og uartige.
Børn er også naturligt nysgerrige og kan nogle gange opføre sig dårligt, bare for at se hvad der vil ske.
Nogle børn ser dog ud til at opføre sig konsekvent værre derhjemme end ude hos andre.
For at forstå dette fænomen er det nødvendigt med et indblik i, hvorfor børn opfører sig, som de gør.
Adfærd producerer et resultat eller en effekt
Helt fra begyndelsen producerer et barns adfærd et resultat eller en effekt. For eksempel lærer en baby hurtigt, at gråd er en meget effektiv måde at signalere, at noget er galt.
Forældrene lærer hurtigt at skifte den våde ble eller give deres spædbarn mad, når det græder.
Et smil resulterer ofte i, at en voksen smiler tilbage, pludrer eller nusser barnet.
Så børn indser hurtigt, at deres adfærd kan være en effektiv måde at kontrollere andres handlinger på.
Dårlig opførsel betaler sig
Børns adfærd, uanset om den er ønskværdig eller uønsket, er påvirket af de konsekvenser, den har.
Nogle gange kan forældrenes eller søskendes reaktion utilsigtet belønne dårlig opførsel, så børnene lærer, at uønsket adfærd kan betale sig.
For eksempel kan børn lære, at de får ekstra opmærksomhed fra deres forældre, når de ikke gør, som de får besked på.
Denne opmærksomhed kan være at ræsonnere, diskutere, skændes, brokkeri eller gentagelse af instruktioner igen og igen. Det forekommer måske ikke ligefrem som en 'belønning' for de voksne, men børnene får mere opmærksomhed fra mor eller far.
Børn kan også lære, at der er større sandsynlighed for, at de får fingrene i telefon, iPad eller lignende, hvis de klynker og klager.
I dette scenarie bliver barnet desværre belønnet for at klynke, og forælderen belønnes ved at give dem iPad'en, fordi barnet stopper med at udsende meget irriterende støj (i hvert fald på kort sigt).
Og fordi både barnet og forælderen belønnes, vil denne interaktion sandsynligvis opstå igen.
Hvorfor opfører børn sig bedre i skolen?
Når børn er sammen med mennesker, de kender knap så godt, ved de ikke, hvordan de andre vil reagere, eller hvilken adfærd der vil resultere i en gevinst.
Under disse omstændigheder er det almindeligt, at der er mindre uønsket adfærd, i hvert fald midlertidigt.
Børn opfører sig måske også bedre i skolen end derhjemme, fordi lærerne har en række rigtig gode systemer på plads.
De sørger for, at børnene bliver holdt travlt beskæftiget med en række aktiviteter, de skal engagere sig i, forventningerne til deres adfærd er klare, og belønningen ved ønskelig adfærd er pålidelig.
Lærere er godt øvede i at genkende og belønne ønskelig adfærd gennem opmærksomhed, ros og nogle gange symbolsk belønning.
Børn har også en tendens til at efterligne deres jævnaldrendes adfærd, især hvis de ser, at den giver pote, som for eksempel giver opmærksomhed fra læreren eller adgang til værdsatte aktiviteter.
Den gode nyhed er, at hvis barnet opfører sig ordenligt ét sted, ved vi, at de er i stand til at gøre det samme derhjemme.
Forældrene kan påskønne barnets behov for at slappe af derhjemme, men stadig have en forventning om, at de er høflige og følger reglerne.
Gennem en række små ændringer vil man normalt se meget forbedret adfærd.
Fem god råd til forældre
Her er nogle praktiske ting, forældre kan gøre:
1) Etabler rutiner
Hav en rutine når dit barn kommer hjem fra skole eller udflugt. Det kan være at lade barnet stresse af og slappe af, give dem en sund snack og derefter sætte dem i gang med en engagerende aktivitet. Rutiner gør det nemmere for alle at skifte fra et miljø til et andet.
Det er endnu bedre, hvis rutinen omfatter aktiviteter – som at tegne eller komme en tur udenfor – det beroliger og forbrænder energi.
2) Enkle husregler
Hav et par enkle regler, der tydeligt kommunikerer til dit barn, hvordan, du forventer, det skal opføre sig.
For eksempel: »Lad være med at råbe eller tale meget højt« eller: »Legetøjet skal blive på gulvet«.
3) Bid mærke i god opførsel
Fortæl dit barn, når det har gjort det rigtige. Gør det ved at beskrive, hvad du er glad for - for eksempel: »I deler legetøjet så pænt«.
Det vil øge sandsynligheden for, at adfærden vil opstå igen.
4) Brug regelmæssigt små mængder tid sammen med dit barn
Det er især vigtigt, hvis dit barn henvender sig til dig for at få hjælp eller opmærksomhed. Det viser, at du er der for dem, og at de ikke behøver at tale højere eller skabe sig for at få din opmærksomhed.
Små mængder tid - så lidt som et eller to minutter - flere gange i løbet af dagen er en effektiv måde at styrke dit forhold til dit barn og forebygge problematisk adfærd.
5) Hav realistiske forventninger
Forandring er nemmere, hvis du fokuserer på ét eller to mål ad gangen.
Forvent også lejlighedsvise tilbageskridt i forsøget på efter at forbedre adfærden. Intet barn (eller forældre) er perfekte!
\ Kilde
Trevor Mazzucchellis profil (Curtin University)
