Det kan være hårdt at være forælder. Det er ekstra udfordrende, når barnet bliver overvældet af vrede, frustration eller bliver overspændt; alle følelser, som barnet endnu ikke selv kan styre.
Selvom børn kan have svært ved at regulere intense følelser, spiller forældre en afgørende rolle i at hjælpe dem med at navigere i følelserne.
Med afsæt i vores arbejde med børn og familier giver vi her en række konkrete råd til, hvordan man som forælder kan støtte sit barn gennem følelsesmæssige op- og nedture, de såkaldte 'store følelser'.
Sådan udvikler børn følelsesregulering
Evnen til at regulere følelser er ikke medfødt, men noget, der gradvist bliver bygget op. Børn lærer i høj grad ved at spejle sig i de voksne omkring dem og især i, hvordan forældrene håndterer deres egne følelser.
Allerede som spædbørn kommunikerer børnene deres følelser. Gråd er for eksempel ikke bare lyd, men et signal om, at de for eksempel er sultne, trætte eller har behov for en ren ble.
Når du bliver en smule ældre, begynder børnene at opleve nye og mere komplekse følelser, som de endnu ikke har ord for.
En toårig kan for eksempel mærke både vrede og jalousi, når en ny lillesøster eller -bror kommer til verden, og forældrenes opmærksomhed pludselig er rettet et andet sted hen.
Uden at forstå hvad der foregår indeni, kan barnet reagere ved at skubbe, slå eller rette sin frustration mod både forælder og baby.
Følelsesmæssig værktøjskasse
I takt med at børnene bliver ældre, udvikler de gradvist deres egne strategier til at håndtere stærke følelser.
Forældre kan styrke barnets 'følelsesmæssige værktøjskasse' ved selv at være rollemodeller for hensigtsmæssig følelsesregulering og ved aktivt at lære barnet konkrete måder at håndtere svære situationer på.
Og det er værd at huske, at store følelser ikke kun er negative. Mange børn har også svært ved at regulere intense, positive følelser som begejstring og glæde.
Sådan kan forældrene hjælpe
Der er flere måder, forældre kan støtte deres børn i at håndtere stærke følelser.
1. Bevar roen
Børn opfanger hurtigt stemninger og følelsesudtryk hos de voksne omkring dem. En rolig og afstemt tilgang til barnets følelsesudbrud kan skabe tryghed og signalere, at situationen kan håndteres.
Det er dog lettere sagt end gjort. I pressede øjeblikke kan barnets stærke følelser 'smitte' eller virke overvældende også på de voksne.
Hvis du mærker det i dig selv, kan en kort pause gøre en forskel. Træk vejret langsomt og dybt et par gange, gå kortvarigt ud af rummet, hvis det er muligt, eller vend dig væk et øjeblik for at samle dig. Selv en lille mental nulstilling kan hjælpe dig med at reagere mere hensigtsmæssigt.
Den gode nyhed er, at der findes en række ressourcer (mange af dem er gratis), som kan styrke forældres egen følelsesregulering og samtidig understøtte børns evne til at forstå og bearbejde deres følelser.
2. Ros positiv adfærd
Det er afgørende at lægge mærke til, anerkende og styrke de situationer, hvor barnet faktisk håndterer sine følelser godt.
Det er naturligt at reagere på konflikter og udadreagerende adfærd, men det er mindst lige så vigtigt at fremhæve de øjeblikke, hvor barnet lykkes.
Forskning viser, at konsekvent anerkendelse af positiv følelseshåndtering over tid kan mindske både hyppigheden og styrken af følelsesudbrud.
3. Sæt ord på følelserne og anerkend dem
Når barnet er faldet til ro efter en stærk reaktion, kan det hjælpe, at den voksne sætter ord på det, der skete: »Jeg kan godt se, at du blev både vred og ked af det, fordi du ikke måtte få småkager før aftensmaden«.
Ved at spejle og navngive følelserne lærer barnet gradvist at genkende dem hos sig selv. Det er et vigtigt første skridt mod at finde ud af, hvilke strategier der kan bruges til at falde til ro igen.
Hvis barnet for eksempel lærer at identificere vrede, kan det også lære, at dybe vejrtrækninger eller en pause hjælper.
Samtidig signalerer den voksne, at følelser er tilladte, og at hjemmet er et trygt sted at give udtryk for dem. Redskaber som et 'følelseshjul' eller en plakat med ansigtsudtryk kan gøre det lettere for både børn og voksne at identificere og anerkende forskellige følelser.
4. Øv jer – også når det går godt
Følelser kan trænes, også uden for de svære situationer. Gør det til en leg at tale om dem.
Lav forskellige ansigtsudtryk og spørg barnet, hvilke følelser det ser.
Stop op under højtlæsning og tal om, hvad bogens figurer mon føler og hvorfor.
Den slags små øvelser i hverdagen styrker barnets følelsesmæssige sprog og forståelse. Georgetown University’s Center for Early Childhood Mental Health Consultation har desuden samlet en række konkrete aktiviteter, der kan bruges i dagligdagen.
5. Søg hjælp, hvis det er nødvendigt
Raserianfald og kraftige følelsesudbrud er almindelige i tumlinge- og førskolealderen.
Små børn er stadig i gang med at udvikle de hjernefunktioner, der gør selvregulering mulig.
Men hvis udbruddene er usædvanligt voldsomme, hyppige eller langvarige, kan det være en god idé at inddrage en fagperson, for eksempel egen læge eller en børnelæge, for at få vurderet, om der er behov for ekstra støtte.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
