Hvorfor får man hovedpine?
Langt de fleste af os har prøvet at have hovedpine. Men hvad sker der egentlig i hovedet, når det dunker derinde, spørger en læser. Og kan det være farligt at have hovedpine?

Næsten alle voksne har oplevet at have hovedpine, men det er ikke altid, man kan finde en bestemt årsag til smerterne. Tit kender man slet ikke, den udløsende faktor. (Foto: Colourbox)

Spændinger i nakken, trykken for tindingerne og borende smerter, der dunker i takt med pulsen. Hvis det lyder bekendt, er det nok, fordi de fleste af os har prøvet det: hovedpine.

Hovedpinen kommer typisk snigende, når vi har haft for travlt, sovet for lidt, har drukket for meget aftenen før eller måske har glemt at spise og drikke i dagens løb.

Men hvordan kan det egentlig være? Det har en af vores læsere, Anders Sonesson, tænkt over.

»Jeg undrer mig meget over, hvad der sker inde i hovedet. Hvorfor får man hovedpine?« spørger han.

En anden læser, Christian Bødstrup, vil gerne vide, hvorfor smerten ikke altid sidder samme sted.

»Jeg har længe undret mig over, hvorfor min hovedpine sommetider sidder bagest i hovedet, og hvorfor den andre gange sidder i panden?« spørger han.

Nervetråde i hjernen registrerer smerten 

Videnskab.dk sender spørgsmålene videre til ph.d. og speciallæge Helge Kasch fra Hovedpineklinikken og Dansk Smerteforskningscenter, Neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, der forsker inden for områderne nakkesmerte og hovedpine.

Hovedpine kan opleves meget forskelligt. Den kan ligge i baghovedet, bag øjnene eller i tindingerne, og smerterne kan være pulserende, borende eller trykkende. En af de mest smertefulde typer af hovedpine er ’Hortons klyngehovedpine’, også kaldet ’selvmordshovedpinen’, fordi smerten føles så ulideligt borende og jagende, at den kan få patienterne til at tage flugten ud af vinduet. (Foto: Colourbox)

Han forklarer, at smerteimpulserne ikke kommer direkte fra hjernevævet, fordi hjernevævet faktisk ikke selv har nerveceller, der kan registrere smerte. Derimod findes der smerteførende nervetråde langs de store blodkar i hjernen.

Hovedpine kommer, når disse nervetråde langs de store blodkar og langs hjernens hindesystem aktiveres, udvides eller irriteres af forskellige grunde. Det er én bestemt såkaldt kranie nerve 'Trigeminus nerven', der alene står for forsyningen af smertetråde i hjernen og hjernens hinde-systemer - den samme nerve, som også registrerer smerte og for eksempel berøring i ansigtet og panden. 

Når smerterne kan føles, som om de nogle gange ligger i panden og andre gange i baghovedet, skyldes det, at smerterne følger den måde, blodkarrene ligger fordelt i hjernen. Men faktisk er hjernen meget mindre præcis til at registrere, hvor det præcis gør ondt henne sammenlignet med for eksempel fingrene. Hvis man stikker en nål i en fingerspids, kan man skelne inden for få millimeter, hvor der stikkes, men det er noget andet, når det gælder hovedpine.

Hovedpine kan skyldes stress og søvnmangel

Der findes hovedpiner som skyldes ydre årsager, for eksempel forhøjet blodtryk, lavt blodsukker eller hovedpine ved infektion og feber.

Migrænens mysterier har også været under lup, og man ved, at madvarer som chokolade, citrusfrugter, ost og rødvin kan udløse anfald hos nogle patienter, mens andre mennesker spiser den slags fødevarer uden at få problemer. Man har undersøgt de hvide blodceller hos patienter med migræne udløst af fødevarer, og der er ikke et øget antal hvide blodlegemener som ved en klassisk allergisk reaktion.

Man ved desuden, at stress og søvnmangel har en betydning. Og har man et stort medicinforbrug, dårlige arbejdsstillinger eller et dårligt indeklima, kan det også godt være med til at udløse spændingshovedpine eller migræne.

Men derudover kender man ikke til deciderede faktorer i omgivelserne, der i sig selv giver problemer i dag, mener Helge Kasch.

Mange forskellige slags hovedpiner

Et migræneanfald starter tit med nogle vage symptomer - gaben, irritation, måske længsel efter bestemte fødemidler og ukoncentration. Herefter kommer der hos nogle patienter såkaldte 'aura-symptomer', som kan være flimren for øjnene, der breder sig ud og gradvis bliver større. (Foto: Colourbox)

Hovedpine kan føles meget forskelligt, afhængigt af hvilken type hovedpine der er tale om.

Hovedpine kan være en sygdom i sig selv som for eksempel migræne eller spændingshovedpine. Det er dem, man ifølge Helge Kasch kalder ’de primære hovedpiner’, fordi de foregår inde i selve hovedet.

Men hovedpine kan også være et symptom på en anden sygdom eller tilstand, for eksempel ørepine, tandpine, bihulebetændelse eller problemer med øjnene. Det kan give smerter, der minder om hovedpine, fordi der også løber smertetråde op til hovedet fra ørerne, tænderne og øjnene. Den type hovedpine kalder man 'de sekundære hovedpiner’, fortæller Helge Kasch.

»Når man taler om hovedpine, er der altså ikke altid tale om de samme typer af hovedpine. Der findes mange forskellige slags hovedpiner. Kunsten er så at finde ud af, hvilken karakter hovedpinen har.«

Migræne og spændingshovedpine er de mest udbredte

Og det er ikke altid nemt. Der findes nemlig omkring 8-10 forskellige typer af de primære hovedpiner og måske 950-1000 sekundære typer, oplyser han.

»Man finder dem ved at høre sygehistorien og se på kendetegnene. Med de sekundære hovedpiner er smerten ofte situationsbestemt. Nogle patienter får eksempelvis hovedpine i forbindelse med dialysebehandling for dårlige nyrer. Og i forbindelse med forhøjet blodtryk hænger hovedpinen typisk sammen med anstrengelse,« fortæller Helge Kasch.

Han forklarer, at der er stort set lige mange af de primære og sekundære hovedpiner, som florerer blandt befolkningen, men de mest almindelige typer hovedpine er de to primære hovedpinetyper: Migræne og spændingshovedpine. (Se boks under artiklen)

Hovedpine rammer oftere kvinder end mænd

Voksne får oftere hovedpine end børn. Derudover er der tegn på, at mennesker, der som børn havde let ved at blive køresyge, efterhånden er mere tilbøjelige til at få migræne end andre. (Foto: Colourbox)

Ifølge Helge Kasch er det heller ikke altid til at forudse, hvem hovedpinen rammer.

Spændingshovedpine er nogenlunde ligeligt fordelt mellem kønnene, mens migræne derimod rammer flere kvinder end mænd.

»Det skyldes hormoner. Vi ved, at østrogen betyder noget for udviklingen af migræne - hormonel migræne under menstruationer skyldes for eksempel en ændring i hormonstatus. Mænd har ikke på samme måde variation i deres hormoner, og derfor er der færre mænd, der lider af migræne,« forklarer Helge Kasch.

Til gengæld findes der noget, der hedder ’Hortons klyngehovedpine’, hvor 2 ud af 3 ramte er mænd.

»Klyngehovedpine er en meget voldsom form for hovedpine. I USA kaldes den også ’suicide headache’ (’selvmordshovedpinen’), fordi den kan få folk til at springe ud af vinduet af smerte. Det enkelte hovedpine anfald varer typisk fra 30-90 minutter, men der kan være flere anfald i døgnet, og for nogle kan klyngerne kan vare op til en måned. Og nogle få har faktisk kronisk klyngehovedpine, det vil sige, der ikke går en måned, hvor de ikke har det.«

Klyngehovedpine kan lindres med medicin og ilt-behandling, og man kan give forebyggende behandlinger op til anfaldene, men smerten føles ulideligt borende og jagende og kan være svær at holde ud.

Børn kan også få hovedpine

Voksne har som regel oftere hovedpine end børn. Men børn kan også have hovedpine og tilmed migræne.

Hovedpine er en af de ti mest omkostningsfulde lidelser i Europa. 20 procent af alle sygemeldinger skyldes hovedpine. Så det er nogle store tal, vi taler om.

Helge Kasch, speciallæge

»Børnemigræne kan være svær at finde ud af. Når man interviewer voksne hovedpinepatienter, mener nogle af dem, at de nok har haft hovedpine helt tilbage fra i børnehaven, som dengang måske er blevet tolket som svimmelhed, ondt i maven og kvalme. Og i takt med, at hjernen udvikles, kommer smerterne til at minde mere om migræne,« siger  Helge Kasch.

Det hænger sammen med, at hjernen først modnes i løbet af den tidlige pubertet, og først deromkring kan børn i højere grad give udtryk for smerter. Ved småbørn kan smerterne derimod komme til udtryk ved, at de sover uroligt eller ser utilpasse ud.

»Men det kræver, at nervesystemet har en vis udvikling, før man kan registrere hovedpine.«

Det er ikke farligt at have hovedpine

Generelt er det ikke farligt at have hovedpine, beroliger Helge Kasch. Hovedpine er kun meget sjældent et tegn på en alvorlig sygdom.

»Folk kan være bange for, om det skyldes en knude i hjernen, men det er sjældent, at hovedpine skyldes noget alvorligt. Men hvis man oplever en tiltagende og usædvanlig hovedpine, og hvis andre symptomer som feber, lammelser, talebesvær eller synsforstyrrelser opstår sammen med hovedpinen, bør man tale med sin læge om det,« siger han.

Kun lægen kan pege på den rigtige behandling

Behandling af hovedpine kan godt være svært, og i nogle tilfælde kan man ikke fjerne hovedpinen helt.

Nogle patienter kan have gavn af øget fysisk aktivitet og motion, mens andre har brug for hvile og afspænding. Men hvis der er tale om hyppige hovedpiner, og man for eksempel er nødt til at sygemelde sig ofte, skal man gøre noget ved det.

»Det kan være, man skal lave øvelser med en fysioterapeut eller have medicin, hvis man sover dårligt. Men det kræver nogle gange en professionel vurdering af ens praktiserende læge eller eventuelt en neurologisk speciallæge. Man kan nemlig godt have flere forskellige typer hovedpine på forskellige tidspunkter og derfor have brug for forskellige typer behandling.«

Videnskab.dk takker ham for de opklarende svar. Og tak, til læserne for de gode spørgsmål – der er en rød t-shirt på vej til jer begge.

Husk, at du kan læse flere gode spørgsmål og svar i  Spørg Videnskaben eller selv give udtryk for din undren ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk

Sådan føles migræne og spændingshovedpine

Migræne kommer af det græske ord hemikrani’ (hemi- ’halv’ og kranion 'hjerneskal'). Det vil sige halvsidig hovedpine.

10 procent af den danske befolkning lider af migræne, heraf er 3 ud af 4 ramte kvinder. Børn kan godt lide af migræne, men som regel starter migræneanfaldene i puberteten og varer frem til 40-50-års-alderen, hvorefter migrænen for det meste aftager.

Typiske kendetegn ved smerterne ved migræne:

  • Voldsom styrke
  • Halvsidige og pulserende
  • Ledsages typisk af kvalme og opkastninger
  • Varer typisk fra 4 timer til flere døgn 
  • Gør patienten overfølsom over for lys og støj, og smerten forværres ved fysisk aktivitet

Hertil kommer, at 2 ud af 3 patienter har sjældne anfald, og 1 ud af 3 har anfald en gang om måneden eller oftere.

Migræne findes ofte ophobet i familier, men arvegangen er aldrig blevet helt fastlagt. Ved at undersøge stamtræer i mange familier, har man fundet, at ca. 2/3 skyldes arv hos migræne med aura (se herunder) og 1/3 arv hos migræne uden aura. Man fødes altså med tendensen til at kunne udvikle migræne, men forskellige påvirkninger vil udløse anfaldene. 

Migræne kan have fæle forvarsler (aura)

Migræneanfald begynder ofte med hovedpine (almindelig migræne), men i andre tilfælde (hvis patienten lider af migræne med aura, klassisk migræne)får patienten forvarsler, kaldet ’aura’, i form af synsforstyrrelser, føleforstyrrelser og i sjældne tilfælde lammelser.

Synsforstyrrelserne begynder gerne med en lysende plet i synsfeltets centrum, som breder sig i løbet af 15-20 minutter. Pletten kan udvikle sig til et flimrende siksakmønster (’flimmer-skotom’) i hele den ene side af synsfeltet, hvilket kan give et kortvarigt svækket syn, som i nogle tilfælde kan opfattes som blindhed på det ene øje.

Der kan også opstå snurrende fornemmelser, der ofte starter i fingrene og langsomt over 20 - 30 minutter breder sig op mod skulderen og eventuelt op i ansigt og ned i ben. Hos enkelte patienter udvikles kraftnedsættelse og talebesvær. Og i sjældne tilfælde mærker patienten en ændring af kropsopfattelsen.

Under aura symptomerne falder hjernens blodgennemstrømning i de områder af hjernebarken, hvorfra aurasymptomerne udløses. Et stykke tid efter aurasymptomerne er forsvundet og hovedpinen er startet, normaliseres blodgennemstrømningen, og øges nogle gange lidt, for herefter at blive normal. Ændringer i hjernens blodgennemstrømning er helt uafhængig af hovedpinen, og ved migræne uden aura er blodgennemstrømningen normal under hele forløbet. 

»Patienter med migræne vil typisk kun have lyst til at rulle gardinerne ned og sove, til anfaldet er overstået. Sådan har man det ikke, når man har almindelig hovedpine eller spændingshovedpine« forklarer ph.d. og speciallæge Helge Kasch fra Hovedpineklinikken, og Dansk Smerteforskningscenter på Aarhus Universitetshospital.

Præcise årsager til spædningshovedpine kendes ikke

Spændingshovedpine hænger ofte sammen med muskelsmerter eller forkerte arbejdsstillinger, men de præcise årsager til spændingshovedpine kendes ikke.

Man ved, at der er en række forhold, der kan fremkalde hovedpine hos nogle personer, men det er svært at sammenligne de provokerende faktorer, fordi det, der fremkalder spændingshovedpine hos den ene person, ikke nødvendigvis gør det hos en anden. Hos mange patienter kender man slet ingen provokerende faktorer. 

78 procent af befolkningen har oplevet spændingshovedpine. Heraf har 10 procent hovedpine mindst en gang om ugen.

Forekomsten af spændingshovedpine er stort set den samme over hele verden, så der synes ikke at være tale om en speciel lidelse i den vestlige industrialiserede verden. Man har ikke præcise oplysninger om forekomsten i befolkningen før i tiden, så det vides endnu ikke om forekomsten er stigende eller konstant.

Smerterne ved spændingshovedpine er ofte:

  • Let til moderat i styrke
  • Oftest i begge sider af hovedet
  • Pressende eller trykkende
  • Forværres ikke ved fysisk aktivitet

Når man har spændingshovedpine føles det, som om, der er et stramt bånd omkring hovedet, som strammes til i løbet af dagen.

Under et anfald af spændingshovedpine er man ikke syg og utilpas som ved et migræneanfald. Man har ikke kvalme eller opkastninger, og lys og lyd virker som regel ikke genererende.

For 150.000 danskere er hovedpinen kronisk

Anfald af spændingshovedpine er som regel episodisk, hvilket betyder, patienten får anfald på mindre end halvdelen af årets dage. De fleste, der lider af spændingshovedpine, kan derfor passe deres arbejde og andre gøremål, selv om deres energi og livskvalitet kan være påvirket af de konstante smerter.

3 procent af danskerne har derimod såkaldt ’kronisk spændingshovedpine’, som er betegnelsen for hovedpine på mere end halvdelen af alle årets dage. Det vil sige, at de har hovedpine hver dag eller mindst hver anden dag hele året rundt fra morgen til aften.

Den kroniske hovedpine er kun meget sjældent fremkaldt af stressfaktorer, men skyldes formentlig en fejlkodning i smertesystemet, der fører til en overfølsomhed i hjernens smerteopfattelse. Den præcise årsag til smerterne kendes endnu ikke, men skyldes formentlig en kombination af arv og miljø.

Kilder: Speciallæge Helge Kasch og Netpatient.dk