Annonceinfo

Hvorfor er nogle mennesker morgensure?

Spørg VidenskabenCLASSIC: En læser funderer over, hvorfor nogle er meget stille om morgenen, og om det mon er arveligt at være morgensur.

Emner: ,
Nogle mennesker virker meget stille om morgenen, fordi de bruger dagens første timer på at reflektere og planlægge dagen - det betyder ikke, at de er sure. (Foto: Colourbox)

Når vækkeuret ringer, er nogle altid friske og springer straks frejdigt ud af sengen.

Andre vågner langsommere og foretrækker en mere rolig start på dagen, og derfor virker de mere mutte om morgenen.

Den sidste slags - de mere morgenstille - findes der mange af på moderens side af vor læser Helle Jensens familie, og hun vil derfor gerne vide mere om fænomenet.

»Hvad skyldes morgensurhed? Og kan der være noget arveligt ved det?« skriver hun i en mail til redaktionen.

Er ikke blevet undersøgt til bunds

Da vi sender spørgsmålet videre til søvnforsker Poul Jennum, der er overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin på Klinisk Neurofysiologisk Afdeling på Glostrup Hospital, bliver vi dog mødt med en vis forsigtighed.

Det er nemlig et af de spørgsmål, der endnu ikke er blevet forsket ret meget i.

»Vi mennesker er forskellige og har skruet vores liv forskelligt sammen. Nogle har det bedst med at have en stille periode om morgenen, hvor de planlægger dagen, mens andre er i fuldt sving, lige fra de står op. Men det er ikke noget, der er blevet undersøgt systematisk,« siger han.

Morgenstille folk er ikke sure

Poul Jennum, der også er professor i søvnsygdomme ved Københavns Universitet, understreger, at der ikke er tale om noget, der ligner en sygdom - det viser blot en variation i den menneskelige natur, forklarer han. Desuden foretrækker han udtrykket 'morgenstille' frem for 'morgensur'.

»Der er masser af mennesker, der godt kan lide at reflektere om morgenen, men det er jo ikke det samme som at være sur,« siger han, mens han leder i arkiverne efter den seneste internationale forskning, som måske kan kaste en smule lys over, hvorfor vi er i så forskelligt humør om morgenen.

Fakta

Spørg Videnskaben Classic

En gang om ugen 'genudsender' vi tidligere spørgsmål og svar fra vores populære brevkasse Spørg Videnskaben.

Artiklen her blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 14. maj 2010.

Han finder en spritny videnskabelig artikel af sine tyske kolleger Christoph Randler og Steffen Schaal, der har målt koncentrationen af hormonet kortisol hos både morgenfriske og morgenstille folk.

Det er velkendt, at kortisol-niveauet er knyttet til døgnrytmen og stiger, når man vågner, ligesom produktionen af hormonet også stiger, når man er i stressede situationer. Derfor kaldes kortisol også 'kæmp eller flygt-hormonet'.

Morgenfriskhed kan skyldes meget kortisol

Den tyske forskning antyder nu, at koncentrationen af kortisol kan ses som et udtryk for, hvor frisk man er om morgenen.

»De morgenfriske typer havde højere kortisol-niveauer umiddelbart efter opvågning end aften-typer. Det peger på en sammenhæng mellem morgenstilhed og kortisols opvågningsreaktion,« skriver de tyske forskere i artiklen.

Poul Jennum forholder sig dog skeptisk over for metoden i undersøgelsen.

»De mere morgenstille havde i forsøgene en lavere stigning af kortisol om morgenen,« kommenterer den danske søvnforsker.

»Men man skal passe på med at overfortolke resultatet, fordi kortisol-niveauet er under påvirkning af andre faktorer, som kan have spillet ind. Lys og motion får for eksempel kortisol-koncentrationen til at stige,« forklarer Poul Jennum.

Morgensurhed kan være arveligt

Han åbner dermed op for, at man selv kan gøre noget ved det, hvis man er træt af at være mut om morgenen og gerne vil hæve sit kortisol-niveau for - som tyskerne antyder - at blive mere morgenfrisk.

»Det kan man jo så blive ved for eksempel at cykle på arbejde i stedet for at sætte sig ind i sin bil med solbriller på,« siger Poul Jennum.

Det er lidt af et mysterium, hvorfor vi er i så forskelligt humør om morgenen. Tysk forskning antyder dog, at det kan skyldes, at morgenfriske har en højere koncentration af hormonet kortisol, når de vågner. (Foto: Colourbox)

Han mener, at der meget vel kan være en arvelig komponent, der gør, at morgenstilhed løber i familier, men ligesom med selve årsagen til morgenstilhed er det ikke videnskabeligt bevist.

Til gengæld er det sikkert, at dårligt humør en enkelt morgen sagtens kan skyldes, at man simpelthen bare har sovet dårligt og derfor lider af søvnmangel. Men det forklarer ikke, hvorfor nogle altid er stille hver evig eneste morgen.

Som tak for det svære spørgsmål sender vi Helle Jensen et eksemplar af den røde Videnskab.dk-t-shirt. Du kan læse flere svar eller selv stille et spørgsmål til Spørg Videnskaben i spalten til højre.

Poul Jennums profil

Læs også på Videnskab.dk:

Det gør søvnen ved kroppen

Stå senere op og undgå trafikuheld

Hvorfor gaber vi?

For lidt søvn er dødsensfarligt

Vi er alle B-mennesker

Hørt!

Er selv B menneske hvis ikke C menneske.. jeg synes dog at det kommer utrolig meget an på min søvn omkring hvor frisk jeg er.

Videnskabsjournalistisk forveksling?

Undskyld, men har I ikke forvekslet (især) B-mennesker med ægte morgensure mennesker?
Jeg er selv af natur B-menneske, men når jeg har brug for at komme op (bl.a. til at gå med aviser fra kl. 4.00), så har jeg kunnet komme det, og ja, jeg foretrækker lidt tid at sunde mig i.
Men sur er jeg ikke - måske lige undtaget, når jeg begynder dagen med at læse letbenede artikler ...;-)
Til gengæld kender jeg udmærket til morgensure mennesker, og det har med den generelle personlighed at gøre, evt. tilsat en B-tendens, som så forværrer tilstanden. Jeg nævner ingen navne, men man er ikke i tvivl, når man er sammen med en morgensur person!
Eller er det også blevet politisk ukorrekt at kalde morgensurhed for surhed? Lidt ligesom vi (især mænd) ikke må lave vitser om at have PMS otte gange om dagen og den slags -?
Med de venligste hilsener
CP

Personlighet

Hvordan passer det inn i denne sammenheng med forskjellige personligheter?
Har inntrykk av at mennesker som tar seg selv høytidelig også er mer gretne. Og det til alle døgnets tider.
Dessuten kan jo humøret om morgene variere sterkt, spesielt om man har noe man gruer seg til, eller om man har noe man gleder seg til. Se bare på små barn når de har geburtsdag, og når de skal på skole.

Rettelse:

Selvfølgelig er det ikke kun fordi man får neurobiologisk respons fra arbejde at kineserne siger at man aldrig skal holde med at arbejde. KARMA er selvfølgelig også et væsentligt element.

meget kendt kineser

Ok, så det var Bruce Lee.Håber man kan tage filosoffen Bruce lee mere seriøs end Kungfuikonet Bruce Lee.

Kinesisk medicin siger:

At pupillerne illustrerer knoglernes og nyrernes væren/funktion(-sevne).
I vesten siges der siden gammle tid: øjnene(pupillerne) er sjælens spejl.
Knoglerne er musklernes basis og det musklerne flytter for at skabe bevægelse og liv/sjæl, samtidig udspringer og ender musklerne også i/ved/på knoglerne.

"Forståelse alene kan løse alle vore problemer" (citat, meget ke

Kineserne, spec. de viise kinesere i gamle dage, sagde at man skulle aldrig stoppe med at arbejde. Einstein, mener jeg det var, sagde, at heldigst var det menneske der var glad for sit arbejde.
Arbejde producerer nemlig, bla. grundet arbejdes påtvungne kontinuitet, produktion af neurobiologiske hormoner, dannet af kroppen som biologisk produktionsfabrik.
I forbindelse med hårdt arbejde og sport, snakker man ofte om at endorfiner er hvad man kan mærke. Dette er en sandhed med modifikationer. Endorfiner affødes af hårdt arbejde og sport, men det der gør een istand til at arbejde hårdt og præstere i sport er dopamin, adrenalin mm. dvs. først op og senere ned.
I forbindelse med kortisol, bør man nok også kigge på hvad der fremprovokerer produktionen af kortisol, altså rent neurobiologisk danne sig forståelse for hvorledes provokationen sker. Motion og genetik kan måske give forklaring på forskellige provokationsmekanismer, hvis man forholder sig til at børn lærer at forholde sig til deres krop af deres forældre, omgivelser og arbejde med kroppen (sikkert bedst i en tilstand af uselvbevidsthed, da dette er altomfattende og ikke ubalancerende).
A og B mennesker vil via denne forståelse, ikke være anderledes end deres evne til at producerere forsk. neurobiologiske hormoner og deres udviklede evner eller egenskaber til at forholde sig til disse hormoner.
At kroppen provokerer hjernen til at producere neurobiologiskehormoner er uomtvistelige fakta.

Sur, sur, sur - lille bi omkring

Noget af det ligger vle i forskellen mellem A og B-mennesker. A mennesker er ikke meget værd om aftenen (aftensure?). B-mennesker er ikke meget værd om morgenen. Sådan en som jeg vågner bare langsomt op og har ikke ret meget energi før der er gået nogle timer. Hvis man ikke har ret meget energi og kæmper med at få søvnen ud af øjnene, så skal der nok heller ikke så meget til før end at man er irriteret.
Dog vil jeg sige at man ikke kan være bekendt over for sine medmennesker at blive sur over ingen ting. Der skal være plads til os alle.

Seneste fra Spørg Videnskaben

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg