Nogle gange kan skoleelever stille spørgsmål, der er så gode, at selv en garvet biologilærer kommer til kort.
Det skete, da vores læser Stig Svensson underviste en syvendeklasse på Vibeholmskolen i Ishøj.
»I forbindelse med en snak om planter og deres spirring, endte vi alle sammen med at undre os over, hvad det er, der styrer, at stænglen vokser opad,« skriver Stig Svensson til Spørg Videnskaben, der straks er på opgaven.
Planter navigerer efter lys og tyngdekraft
Stig Svensson kan fra sin seminarieundervisning huske, at der på en eller anden måde er et hormon involveret i processen. Men den præcise sammenhæng, kan han ikke finde frem fra hjernens kringelkroge.
Det kan til gengæld Kim Hebelstrup, der er adjunkt ved Afdeling for Afgrødegenetik og Bioteknologi, Aarhus Universitet.
»Planter er som små maskiner, der kan orientere sig ved hjælp af to faktorer: Lys og tyngdekraften,« fortæller Kim Hebelstrup.
- Planters stængler og blade orienterer sig efter lys. De fleste planter søger mod lyset, der som regel befinder sig over planten. Det er bl.a derfor, planter strækker sig efter en plads i solen - et fænomen, der kaldes fototropisme.
- Samtidig kan planter mærke tyngdekraften, som de orienterer sig i forhold til. En plante ved, hvilken vej dens rødder skal vokse, fordi den kan registrere, at tyngdekraften hiver i dem. Plantens stængel er til gengæld indrettet sådan, at den vil vokse i den modsatte retning af tyngdekraften. De fænomener kaldes henholdsvis positiv og negativ gravitropisme
Tilsammen giver lyset og tyngdekraften planter gode pejlemærker for, hvad der er op og ned i verden.
Hormoner får planter til at finde lyset
Det virker måske lidt overraskende, at planterne i vindueskarmen på den måde kan forholde sig til deres omgivelser.
Det er da også to sofistikerede mekanismer, der er skyld i, at planter kan reagere på henholdsvis lys og tyngdekraften.
»Når planten skal bevæge sig mod lyset, regulerer den stænglen ved hjælp af hormoner,« fortæller Kim Hebelstrup.
- Planter har lysreceptorer – ligesom dem, vi har i øjnene – på deres blade og stængler.
- Receptorerne opfanger, hvor der falder lys og skygge på planten.
- Så sender den plantehormoner af typen auxiner fra stængelspidsen til de steder i stænglen, hvor der er skygge.
\ Fakta
Det var den berømte forsker Charles Darwin og hans søn Francis, som i 1800-tallet var de første til at beskrive, hvordan planter bevæger sig mod lyset. I begyndelsen af 1900-tallet var det såmænd en dansk forsker ved navn Peter Boysen-Jensen, der opdagede, at bevægelsen skyldes transporten af et hormon inde i plantestænglerne.
»Hormonerne påvirker cellerne i de områder af stænglen, hvor der er i skygge, så stænglen bliver længere dér – og planten bøjer sig væk fra skyggesiden, hen mod lyset,« siger Kim Hebelstrup.
Særlige celler registrerer tyngdekraften
Tyngdekraften kan planten registrere ved hjælp af nogle særlige celler, statocyter, der indeholder såkaldte stivelseskorn. Det er nogle bitte små kugler, der flyder frit rundt i den væske, der er inde i cellerne.
»De særlige celler er ligesom nogle små æsker med kugler i. Når du vender æsken, triller kuglerne ned i bunden af den.«
»I cellerne sidder der nogle receptorer, der registrerer, når kuglerne rammer eller bevæger sig mod bunden af cellen, fordi tyngdekraften trækker i dem.«
»Vi ved, at de særlige celler sidder i stænglerne og ude i spidsen af rødderne, og at planterne bruger dem, når de skal navigere i forhold til tyngdekraften,« fortæller Kim Hebelstrup.
Tak for et godt spørgsmål!
Planter vokser altså op – og ikke ned – fordi de har udviklet to små-geniale processer. Den ene sørger automatisk for, at planterne vokser væk fra den retning, tyngdekraften trækker dem i. Den anden mekanisme sørger for, at planterne bevæger sig i retning af lyset, der som regel befinder sig oppe i himlen.
Spørg Videnskaben takker Kim Hebelstrup for hans gode svar, ligesom vi takker vores læser Stig Svensson og hans syvendeklasse for deres undren.
Skulle det ske, at klassen undrer sig over endnu flere af tilværelsens mysterier, kan de muligvis finde et svar på dem i bogen ’Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?’. Den får klassen som tak for spørgsmålet.
Husk, at du også kan stille spørgsmål til Spørg Videnskaben, hvis du undrer dig over et eller andet. Ellers kan du læse masser af sjove spørgsmål og svar i vores to bøger ’Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?’ og ’Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?’.
