»I år har dykkere observeret flere af de enorme gelébobler end nogensinde før. Vi er en gruppe havforskere, der rigtig gerne vil vide, hvad de er,« fortæller professor Gro I. van der Meeren til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Desværre har hun selv og hendes forskningskollegaer ikke midler til at studere fænomenet selv, så derfor beder de nu om hjælp fra dykkere, dykkerklubber og andre interesserede.
\ Læs mere
7 kæmpebobler alene i august
Dykkere har set de enorme bobler flere steder. De er næsten gennemsigtige og måler omtrent 1 meter i diameter, og det er lykkedes nogle af dykkerne at fotografere de mærkværdige bobler.
Først blev det antaget, at boblerne var uhyre sjældne, men i løbet af sommeren har diskussionen gået på adskillige netforummer, hvilket indikerer, at flere personer er stødt på dem.
Forskerne har talt sig frem til, at der har været omtrent 15 observationer af geléboblerne fra 2002 til 2017.
Og alene i august 2017 er 7 syv af disse observationer gjort ud for Norges kyst.
To lignende observationer er gjort uden for Sveriges kyst og én ved Alaska. En stor geléboble er angiveligt også set ved den tyrkiske kyst. Måske nogen også har set dem i Danmark?
\ Læs mere
Hvad er det?
»Vi har modtaget flere henvendelser fra dykkere og fra medierne. Både VGTV og Sunnmørsposten har rapporteret om boblerne,« fortæller Gro I. van der Meeren.
Er det en blæksprutte-æg - eller noget helt andet? Er geléboblerne sjældne - eller er de ganske almindelige?
Dét ved Gro I. van der Meeren og hendes kollegaer simpelthen ikke.
Kæmpeblæksprutte?
»På den anden side af Atlanten har vi kollegaer, som også er nysgerrige efter at afsløre, hvad geléboblerne egentlig er,« siger Gro I. van der Meeren. Hun tilføjer:
»Hvis vi kan få fat i en lille vævsprøve, så har vi tilbudt gratis hjælp til at foretage en genetisk analyse.«
Det er blevet foreslået, at en kæmpeblæksprutte med slægtsnavnet Architeuthis står bag de enorme gelébobler, men det er en omdiskuteret teori.
Gro I. van der Meeren forklarer, at kæmpeblæksputter ikke lever så tæt på kysterne, men på tusind meters dybde ude i verdenhavene.
Det betyder, at det sandsynligvis ikke er et kæmpe blæksprutteæg.
Forskere i USA ved, at der findes andre blæksprutter, som producerer mindre geléæg.
»Hvis nogen bare kan hjælpe os med at få fat i en vævsprøve, så kan vi løse mysteriet,« lover Gro I. van der Meeren.
Hvis det lykkes dig at få fat i et lille stykke af geleklumpen, så læg den i en plastikpose og frys den ned.
Tag efterfølgende kontakt til forskerne, så ordner de resten.
Er det æg?
De fleste gelébobler er set ved Norges sydvestlige kyst, nogle hundrede kilometer fra Danmark. Skyldes det at, der er flest gelebobler lige hér? Eller er det fordi, at det er hér, de fleste dyrker dykning i Norge?
Det vil forskerne meget gerne finde svaret på.
Selvom meget tyder på, at der er tale op æg fra en eller anden blæksprutteart, så mener forskerne ikke, at det indtil videre er muligt at sige noget med sikkerhed.
Forskerne er ikke kun interesserede i nye observationer. De vil også gerne høre fra dig, hvis du tidligere er stødt på lignende gelebobler.
De vil gerne høre om, hvor og hvornår du så geleklumpen og i hvilken dybde.
Hvis du kan fortælle om temperatur- og strømforhold, vil det også være en stor hjælp. Flød geléklumpen, eller lå den på havbunden?
De vil også gerne vide, om du så noget, der lignede æg inde i gelemassen.
Tag kontakt her
Har du set en kæmpe gelebobbel eller kender nogen, der har gjort det?
Så kontakt Halldis Ringvold: post@buzzingkid.no
Eller Gro I. van der Meeren: grom@imr.no
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
