Annonceinfo

Mystiske ’eventyrcirkler’ forundrer forskere

GalleriPå de øde sletter i Namibia i Sydafrika findes et underligt fænomen: Store, runde områder som opstår af sig selv og efter en årrække pludselig forsvinder igen. Et nyt studie har kigget nærmere på de gådefulde cirkler.

Fakta

Walter Tschinkel kunne ud fra sine resultater konstatere, at fecirklerne oftest dannes på sandet jord med et minimum af sten.

Cirklerne opstår i øvrigt ikke på letomskiftelige områder, som for eksempel steder med meget vind, eller hvor sandet oversvømmes af vand.

I de sandede, øde overdrev i Namibia i Sydafrika former mystiske bare områder sig sommetider. Efter nogle år forsvinder de små cirkler, som går under navnene ’fecirkler’ eller ’eventyrcirkler’, igen - uden at nogen kan forklare hvorfor eller hvordan.

Et nyt kig på disse sære mønstre løser ingenlunde det mangeårige mysterium - men det afslører da i det mindste, at de største af cirklerne kan eksistere i et helt menneskeliv.

Små fe-cirkler bliver hængende i gennemsnit i 24 år, mens større cirkler kan eksistere i op til 75 år. Det viser et nyt studie, som for nyligt er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift PLoS ONE.

Studiet fortæller dog ikke meget om, hvorfor cirklerne opstår til at starte med, eller hvorfor de forsvinder ind i landskabet efter nogle årtier.

»’Hvorfor’-spørgsmålet er meget svært at besvare,« siger studiets leder Walter Tschinkel, som er biolog ved Florida State University, ifølge LiveScience. »Der er adskillige hypoteser at vælge imellem, og beviserne er ikke overbevisende for nogen af dem.«

Ingen teser kan bevises

Walter Tschinkel blev interesseret i fecirklerne under en safari i 2005 til naturreservatet NamibRand Nature Reserve i den sydvestlige del af Namibia. Det var hans første oplevelse med de runde rydninger, hvoraf der findes titusindvis i den røde, sandede jord i området.

Kort tid efter cirklerne opstår, vokser en høj ring af græs rundt i kanten, hvilket er med til at fremhæve det bare område yderligere.

Fakta

Nogle af biologen Walter Tschinkels undersøgelser er stadig i gang, men indtil videre har de ikke givet nogle ledetråde imod, hvorfor eller hvordan cirklerne opstår.

Han mistænker dog selv, at de er et produkt af en form for naturlig tilplantning.

Kun få forskere har studeret fecirklerne, og det skyldes blandt andet deres afsides beliggenhed – cirklerne i Namibia ligger 180 kilometer fra den nærmeste landsby.

Ved første øjekast gik Walter Tschinkel ud fra, at cirklerne markerede en underjordisk rede af termitter. Men udgravninger har ikke vist nogle beviser på termitreder under cirklerne. Andre forklaringer, som for eksempel forskelle i jordens næringsstoffer eller døde planter grundet giftige dampe, har heller ikke kunnet bevises.

Fecirkel lever mellem 30 og 60 år

Da Walter Tschinkel startede sit arbejde, vidste man stort set ingenting om fecirklernes livscyklus. Med hjælp fra naturreservatets ansatte, satellitbilleder og luftfotos satte han sig for at ændre dette.

Ved at sammenligne satellitbilleder fra 2004 og 2008, fandt han ud af, at cirklerne er ret stabile – de opstår ved noget nær deres endelige størrelse, eller også vokser de sig hurtigt til fuld størrelse.

De mindste cirkler er omkring to meter i diameter, mens de største kan være op til 12 meter på tværs. Når vinden blæser hen over de bare, runde områder, resulterer det som oftest i, at de bliver ’udhulede’ og kommer til at ligne små huller i jorden. Med tiden begynder planterne igen at indtage det cirkulære område og efterlader sig kun en ’spøgelsescirkel’.

Ved at gå ud fra at det samlede antal af fecirkler er mere eller mindre stabilt, brugte Walter Tschinkel satellitbillederne til at undersøge, hvor hurtigt cirklerne går fra fødsel til at være modne og til at vokse til igen. Ud fra dette kunne han regne sig frem til et overslag på cirklernes levetid: De fleste eksisterer imellem 30 og 60 år, konstaterede han.

Ligner antibiotika

Ligner de døde som cirkler en dråbe penicillin skaber i en bakteriekoloni.
- altså en eller anden form for gift som gør "noget" ved græsset..

Det er måske værd at spørge en geolog

Det er måske værd at spørge en geolog.

Noget som minder lidt om fecirklerne findes i permafrostområder, men her er de ikke huller, men cirkulære småhøje, som arkæologer først troede var grave, men de var altid tomme. Geologer, som undersøgte dem, kom med forklaringen.

Meget skrøbelig vegetation måske forklaring på nøgen jord

@Ronald: jeg deler din undren, jeg tror det handler om meget langsomme processer i det pågældende miljø. Der ser både tørt og næringsfattigt ud, for nu at sige det pænt. Vegetationen har næppe noget voldsomt rodnet med oplagsnæring og sandets muldindhold er ganske lavt. Der skal med andre ord en del til, før en plante får rigtig fat - og ikke så meget til, før den opgiver ævred. Lidt som vi kender fra en meget tør skråning, bare med 1/10 af vores nedbør.

Det forbliver naturligvis lidt spekulativt, men man kunne også tænke, at svampen efterlader jorden mere forgiftet, end vi kender det. Enten fordi der dannes særligt slemme salte i forbindelse mellem svampens kemiske påvirkning af omgivelserne og et mineral i jorden, eller fordi udvaskning/neutralisering efterfølgende går meget langsomt. Udbredelsen af fecirklerne i landskaberne på billederne antyder, at de trives ganske godt, de ligger tæt, meget mere, end vores hekseringe.

mvh
wlf

Mystiske ’eventyrcirkler’

Helt enig med at det er svampe mewn det som undrer mig meget er at der ikke er nogen tegn på vegetation inde i cirklen vi kender flere svampe her hjemme der kan slå andre planter ned men ikke nær på samme måde som det viste

Strudse

Strudsene støvbader. Og dette skaber den slags cirkler.

Mon ikke det er hekseringe?

Jeg er enig med Michael Kjems i, at det ligner spor efter svampe, der vokser i "heksering". Både måden de dannes og den måde, vegetationen er særlig frodig i en smal zone på ringens kant. Hvis svampenes vækst betyder, at der enten frigives salte (typisk aluminium hos os) som følge af sænket pH, der ødelægger vækstbetingelserne, eller hvis de udskiller blåsyre, så bliver der øde i midten. I en halvørken/savanne, som den afbillede, er det en langt mere alvorlig affære, end hvis det sker i en frodig, dansk græsplæne, hvor overskydne salte snart er neutraliseret af rigelig væde og næring. Er der først bar jord i den afbillede vegetation, kan det vare meget længe, før den gendannes - hvilket hjulsporene er sørgelige eksempler på (billede 6).

Der behøver ikke være frugtlegemer (paddehatte) af svampene at se på overfladen, blot ultratynde hyfetråde i jordovefladen - noget der ikke kan ses med det blotte øje, men må findes under mikroskop. I det miljø er hyferne næppe særligt yppige :-)

Den imponerende frodighed langs randen af fecirklen på billede 8 antyder, at mykorrhiza med en af planterne i vegetationen kunne være på spil. Hos os er det ikke ofte mykorriza-dannende svampe, der danner heksering, men miljøet i Namibia er helt anderledes og det kan ikke udelukkes.

Forskelle i (metal)saltene på for- og bagside af ringen kunne også give et indicium, hvis man ikke kan finde selve svampen.

Spændende fund. Og hvor er der mange af dem. Det er en naturtype med naturligt lav artsdiversitet, og har en bestemt svamp slået sig ned her, kan den hurtig blive talrig. Der er næppe mange konkurrenter.

mvh
wlf

kunne de tænkes at være i

kunne de tænkes at være i familie med de her cirkler man ser i græsplænerne til tider?
De skyldes en svamp, og har det til fælles med de her cirkler, at græsset ved kanten af cirklen er lidt mere frodigt end det omkringliggende, dog gror der oftest igen græs i midten af cirklen

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Køb køb køb

Annonceinfo
Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg