Guld fundet i Danmark for første gang

Drømmer du om at slå dig ned som guldgraver, behøver du måske ikke at tage til Klondyke i jagten på det ædle metal.

I hvert fald har geolog og seniorforsker Christian Knudsen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) fundet guld i en grusgrav nær Rødekro i Sønderjylland.

Guldet blev ifølge forskeren fragtet dertil af gletsjere under en af de seneste istider.

»Da ejeren af grusgraven fortalte mig, at der var guld nær Rødekro, var jeg lidt skeptisk. Det sker ret ofte, at andre mineraler forveksles med guld, men her viste det sig at holde stik. Der er rent faktisk er guld i Sønderjylland,« fortæller Christian Knudsen, der tidligere også har fundet guld i Grønland.

Forsker har fundet over 1.000 guldkorn

Inden du nu siger dit job op og går ud og investerer din opsparing i hakke, muldyr og vaskepande, skylder vi at fortælle, at Christian Knudsens guldfund ikke egner sig til levebrødsguldgravere.

Han har faktisk fundet mere end 1.000 guldkorn i Rødekro, men da de hver især er på mellem en halv og en tiendedel af en millimeter, kan de betegnes som ‘guldstøv’, og seniorforskeren regner ikke med at trække sig tilbage og nyde sit otium på baggrund af sit ‘guldeventyr’.

»Selvom der næppe er nogen, som bliver forgyldt af det her, synes jeg, at det er sjovt, at man rent faktisk kan finde naturligt aflejret guld i Danmark,« siger Christian Knudsen.

Det er (stadig) ikke rentabelt at udvinde guld i Danmark

Tidligere har vi her på Videnskab.dk skrevet artiklen ‘Kan man finde guld i Danmark?’, hvor Jochen Kolb, der er forskningsprofessor i petrologi og malmgeologi ved GEUS, fortalte, at den største chance for at finde guld i Danmark er hos tandlægen eller i Nationalbanken.

Den holdning holder forskeren fast i på trods af det nye fund.

»Hvis man vil lave store guldfund, skal man finde det, hvor guld er blevet dannet af eksempelvis vulkaner eller ved sammenstød mellem teotoniske plader. Det har vi ikke så meget af her i Danmark, og derfor har vi heller ikke meget guld. Men man kan selvfølgelig finde guld, der er kommet til Danmark gennem gletsjerrelaterede processer. Det vil dog kun findes i så små forekomster, at det ikke er rentabelt at udvinde det,« forklarer Jochen Kolb.

Istider fragtede guld til Danmark

Ifølge Christian Knudsen er guldet ved Rødekro kommet dertil i løbet af en af de seneste istider.

I flere omgange er massive gletsjere gledet ned over dele af Nordeuropa, og bunden af gletsjerne har høvlet materiale af de skandinaviske fjelde og fragtet det med sig sydpå.

I takt med at gletsjerne smeltede, blev der dannet floder i gletsjerne, og disse floder samlede ler, sand, grus, sten og guldkorn op fra den smeltende is og aflejrede det altsammen foran gletsjeren ved den såkaldte gletsjerport, hvor vandet kommer ud af gletsjeren.

Der, hvor smeltevandet kom fossende ud af gletsjeren, blev det mest grovkornede materiale – altså stenene og det grove grus – aflejret, mens de mindre sandkorn blev aflejret længere vestpå.

Guldkorn er meget tunge, så de blev aflejret sammen med det grove materiale foran gletsjerporten.

I det her tilfælde lå gletsjerporten altså ved Rødekro, der blev en grusgrav og noget guldstøv rigere, da isen smeltede.

»Guldet er blandet op med grus og sten fra et meget stort område, og koncentrationen af guld er formentlig lille her, selvom vi faktisk ikke har målt koncentrationen endnu.«

»Hvis forudsætningerne for at finde guld har været til stede i Rødekro, er der ikke noget til hindring for, at man også kan finde guld i grusgrave i resten af Danmark,« siger Christian Knudsen forhåbningsfuldt.

Fandt guld med ‘vaskepande’

For at finde guldet udtog Christian Knudsen en prøve fra et sted i grusgraven ved Rødekro, hvor det var sandsynligt, at guldet var blevet koncentreret under håndteringen af gruset.

Han har herefter sigtet gruset og efterfølgende placeret det fineste sand på et ‘rystebord’, hvor vand løber hen over nogle ribber, mens bordet rystes.

På den måde bliver de letteste sandskorn taget med af vandet, mens det meget tungere guld bliver tilbage mellem ribberne.

»Det var fascinerende at se den fine lille stribe af guld, der lå tilbage på bordet, da vi var færdige med øvelsen,« siger Christian Knudsen.

Sten fortæller, hvor guldet kommer fra

Det næste skridt i Christian Knudsens guldeventyr er at finde ud af, om han kan skyde sig ind på, hvor guldet oprindeligt kommer fra.

For at finde ud af det, vil Christian Knudsen undersøge sammensætningen af guldkornene, der også indeholder små mængder af andre metaller.

»Guldkorn har en signatur, defineret ved deres indhold af andre metaller fra dannelsen af kornet. Jeg vil sammenligne signaturen i mine guldkorn med signaturen fra guld fra forskellige steder i Sverige og Finland og se, om jeg kan finde match,« forklarer Christian Knudsen.

Her er Danmarks øvrige grusgrave

Christian Knudsen vil også kigge på de forskellige andre stentyper, som blev deponeret ved Rødekro sammen med guldet.

Det er velkendt, at man kan bruge ‘ledeblokke’ til at finde ud af, hvor istidens aflejringer i et givent område kommer fra.

Eksempler på ledeblokke er stenarten rombeporfyr fra Oslo-området og rød østersøkvartsporfyr fra området nær Ålandsøerne.

På kortet her kan du se, hvor der er grusgrave i Danmark. Bemærk, at grusgravene er private – og se i øvrigt forskerens bemærkninger under kortet.

Christian Knudsen bemærker:

»Inden familien Danmark bestormer alle grusgrave i Danmark, skylder vi at sige, at grusgrave jo er privat grund, at det er farlige steder at opholde sig, og at guldet sandsynligvis findes i så små koncentrationer, at man skal kigge de helt rigtige steder og med det helt rigtige udstyr for at få noget i panden.«

»Jeg gætter på, at dette guld er et træk, som Rødekro deler med andre grusgrave, men vi har ikke testet det. Det er muligt, at det primært er i grusgrave, der er aflejret af is fra Finland/Sverige – vi har endnu ikke forstået dette tilbunds.«